Profile
Blog
Photos
Videos
Selvom vi ikke havde fået mange timers søvn, var vi 5 fra gruppen der mødtes kl. 9 for at tage ud til Wet'n'Wild! Vi købte billetter i receptionen, og så skulle vi bare tage bussen der ud. Vejret lovede godt, og derfor kom der også mange mennesker. Men vi begyndte fra en ende af, for vi skulle prøve det hele! De havde en hvor man står inde i et rør, så tæller den ned fra 3, og så forsvinder lemmen man står på. Man falder et par meter og følger et loop rundt. Det var virkelig vildt og sjovt. En anden en de havde, var en stor tragt, hvor man sidder i en ring med plads til 4, og så kører man lige ned, og ud i tragten. Vi havde en super hyggelig dag, og virkelig dejligt vi kun var 5 af sted. Rasmus og Ditte tog lidt tidligere hjem, og så blev mig, Maria og Line der lidt og prøvede resten, inden vi tog bussen hjem.
Om aftenen, var vi blevet overtalt til at tage med til et pub crawl, igen. Men der var så lige den hage ved det, at det var kl. 18 det skulle starte. Så da vi kom hjem kvart i 17, fik vi at vide at vi skulle være klar til kl. 17.30! Stres! Efter et hurtigt bad og en kjole på, var vi klar. Dog ikke de mest oplagte efter en lang dag og total stres, samtidig med at jeg ikke havde fået noget at spise. Vi startede på den første club, hvor der var blevet lovet, at der ville være mad. Desværre var alt maden væk.. Det var total til grin. Der var ingen i party humør, hvilket jo var klart når klokken ikke var mere end 18. Total hul i hovedet at starte sådan noget, så tidligt. Der var nogle lege, og vi fik nogle drinks. Da flere af os ikke havde fået noget at spise, tog vi væk der fra for at finde noget. Vi blev hurtigt enige om at tage hjem på hostlet for at drikke noget, og så droppe pubcrawl. Så Simone, Ditte, Julie, Maria, Christine og mig tog hjem, og drak for os selv. Det endte med at blive en rigtig god bytur, hvor vi fik snakket med en masse australiere. Det er virkelig sjovt at høre om deres land, og de er så interesseret i Danmark og hvad det er vi laver her. Julie og Mig kom først hjem ved 5 tiden, så efter at have været i gang i 11 timer, gik vi på hovedet i seng.
- comments
Allis Pedersen hej camilla. Hvor er du bare sød til at skrive. Det er dejligt at læse , at du nyder det. og at du også savner os lidt herhjemme. nyd nu den sidste måned, hvad vi også tror du gør. Her går det jo stille og roligt, vi venter dog på et varmere vejr. Nyd det og knus fra din mormor og morfar.