Profile
Blog
Photos
Videos
En lille opdate...
Ja det nu efterhånden blevet hverdag hernede på NZ, og vi har faktisk ikke taget os så meget tid til at opdatere jer derhjemme efterhånden. Men nu er det blevet tid til en opdate igen!
Jesper er blevet ansat i firmaet "Hutt City Kindergarten Central" som tager sig af vedligeholdelse og fornyelse mm. i Hutt Valley området for mange af børnehaverne i området. For tiden er han igang med at forny et hegn med at højtryksrens det først for så at male det bagefter i den hårde bagende sol... (og ja han har fået masser af sol!, faktisk endnu mere farmer arme end normalt...) Jesper har altså fået papirer på at han kan arbejde for firmaet nu, og er hermed sikret at få sin løn :-) Derud over har han også fået sit IRD nummer, som berettiger ham til at betale skat til den New Zealandske regering... nice... I morgen (fredag) forlyder det at der vil komme regnvejr, så det bliver nok ikke til så meget arbejde for ham der. Men sådanne dage må man jo tage med. Men ellers lyder det til at han kan blive holdt beskæftiget de næste 2 år af hans boss, Chris.
På lørdag skal vi med til en grill fest i Jettes børnehave hvor hele personalet kommer, og de fleste forældre og børn der er tilknyttet til børnehaven. Så der skal vi holde lidt festligheder med lidt grill og lege og aktiviteter for børnene. Så her får vi også chancen for at møde lidt flere folk og snakke med de fantastiske folk hernede. Så vi ser frem til dagen og lidt råhygge. Ellers har vi ikke de vilde planer for resten af ugen, ud over at vi vil en tur op ad Hutt Valley River ved lejlighed hvor vejret er med os og få luftet vores våddragter lidt et sted hvor strømmen ikke er så stærk.
Vi har lidt planer om at vi vil ud på en tur til sydøen nu engang når Jette holder ferie fra børnehaven. Så planlægningen er i fuld gang til hvilke seværdigheder vi skal ned og se på. En af seværdighederne vil absolut være at skulle krydse vandet med færge, hvilket vil være en ganske stor udfordring for Jette som bekendt ikke er så søstærk...
Hermed en lille opdate herfra.
Cheers
Jette og Jesper.
- comments