Profile
Blog
Photos
Videos
Vi besluttede at gå på jagt efter noget brunch, men det er åbenbart ikke noget kineserne praktiserer, så vi endte med bare at spise en smule mad/en snack på Starbucks, sammen med en kop kaffe. Besluttede derefter at leje nogle cykle for at cykle rundt om "West Lake". Det viste sig at være en noget farlig affære at begive sig ud på cykel i Kina og vi opgav vidst forholdsvis hurtigt idéen om at cykle hele vejen rundt - også fordi vi ikke gad at stresse rundt. Tog det derfor i stedet stille og roligt og steg af cyklerne for at gå og nyde naturen lidt. Gik en tur på Costa, hvor vi fik os lidt at drikke, før vi faldt over en indisk restaurant, hvor vi besluttede at spise. Det var rigtig lækker, og stærk, mad og vi blev godt mætte.
Cyklede derefter tilbage mod cykeludlejningen, hvor vi skulle aflevere cyklerne kl. senest 16 (kl. var da ca. 15.15). Fik afleveret dem og betalte hele 10 kr. pr. mand for leje i 4 timer. Det skal i øvrigt siges, at hvis vi ikke i forvejen fik opmærksomhed pga. vores udseende, så fik vi det i hvert fald, da vi cyklede 3 europæere på nogle lidt for små cykler. Vi havde dog en rigtig hyggelig tur.
Gik derefter hen og fik en frozen yoghurt, efterfulgt af en drink på en café. Gik bare lidt rundt resten af aftenen og nød den ferieagtige stemning og så lidt vandshow.
- comments