Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag var vi til FOOTBALL! Steelers skulle nemlig spille imod New York Football Giants på stadionet nær New York.
Jens og jeg tog afsted mod stadionet i rigtig god tid for at tailgate med en masse andre fans. Tailgating er at der på parkeringspladsen laves en masse amerikansk mad og drikkes en masse øl. Det er en måde at møde en masse mennesker som også er fans af football. Vi kom derind, lidt bekymrede, for der er ikke nogen af os som er særlig gode til at opsøge mennesker - men det gik alligevel. :)
Vi mødte nogle giants fans som alle tailgater til alle hjemmekampene. Senere kom der en flok over og kunne slet ikke tro at vi var fra Danmark - for der stammede de også fra. De boede upstate New York og sagde at der vrimlede med "danskere" der - de er selvfølgelig alle amerikanere og snakker ikke et gram dansk, men de føler sig åbenbart danske. ;) De stammer alle fra Skagen så vi kunne fortælle en del om Nordjylland.
De synes det var super morsomt at vi var danskere og lignede danskere. Det lyse hår er åbenbart en dansk ting.
Vi mødte ydermere en tysker som var på besøg fra Munchen.
Efter tailgating kom kampen! Vi havde været et par nærigrøve og fik billetter helt øverst - hvilket overhovedet ikke var dårligt. Alt kunne ses! Det eneste der var en anelse træls var at hen over aftenen kom vinden - så det blev en anelse køligt da vi jo sad voldsomt højt oppe.
Det var en fed oplevelse at få set en rigtig football kamp og da især med ens yndlingshold. :D Det kan jo være det gentager sig når Steelers skal møde Jets i November - men så skal der ekstra tøj med.
Vi var hjemme halv 1 og jeg var TRÆT! Så i dag tager vi en afslapningsdag inden den store dag i morgen - dagen hvor Div og jeg starter på arbejde!
- comments


