Torsdag d. 9 februar hentede Kiwi bussen os 7.10 uden for vores hostel. Den tidlige afgang passede os fint da vi allerede laa vaagne kl 6 pga vores jetlag..... Turen tog ca. 4 timer men med en underholdende chauffoer og to stop undervejs gik det hurtigt. Da vi ankom til den lille by Paihia omkring kl 12 stod solen ned fra en skyfri himmel og der skulle ikke meget overtalelse til at hoppe i bikinien og tage en tur paa stranden.. aaarh.. Her tilbragte vi det meste af vores torsdag og fandt hurtigt ud af at den new zealandske sol ikke er til at spoege med.. av av av. Selv Majas oejne blev skoldede. Om aftenen var der bbq paa vores hostel til en dejlig billig pris. Her hyggede vi med tre danskere vi moedte paa turen op. Vi spillede noget kort og drak nogle oel hvilket hurtigt udviklede sig til drinks og dans og et lidt for sent godnat da vaekkeuret var sat til kl 6 dagen efter....

Kl 7.15 d. 10. blev vi endnu engang hentet af en bus som skulle fragte os endnu laengere nordpaa til Cape Reinga. Endnu engang koerte vi med en meget underholdende og utrolig snakkesalig chauffoer som ogsaa snakkede maori. Han havde masser af spaendende historier og gjorde meget ud af at fortaelle om hvor spirituelt et sted Cape Reinga er for isaer maorierne. Der var ogsaa helt vildt fantastisk smukt! Det var isaer en oplevelelse at se the Tasman sea og The Pasific Ocean moedes helt ude paa spidsen. Man kunne umuligt komme laengere nordpaa i New Zealand. Derefter koerte vi videre mod de saakaldte sand dunes hvor vi skulle sand boarde. Super fedt!! Vi laa paa maven paa et board og koerte ned af en meget stejl sand dune med omkring 80 km/t!!! Alt for nice! Man kunne selv styre hastigheden ved at bremse med foederne i sandet.. Maja maa have syntes det gik lidt for staerkt for hun fik ordneltlige brandmaerker paa begge foedder. Nu baade skoldet og med brandmaerker. Av.. Kirstine derimod maa have glemt at bremse og fortsatte laengere frem ud i vandet hvilket resulterede i gennembloedt toej... Herfra tog bussen os videre ned gennem sandet mod 90 Mile Beach. Og wow det er ikke maerkeligt med det navn for den strand var laaaaaaaaaang.. Den fortsatte ud i en uendelighed og vi koerte mindst tre kvarter med omkring 100 km/t. Vores chauffoer havde vist proevet det et par gange foer og koerte rundt ude i vandet. Vi blev enige om at hvis man skulle vaere buschauffoer skulle det klart vaere paa den rute! Efter 90 Mile Beach var det tid til at vende tilbage mod Paihia. Paa vejen stoppede vi i Mangonui for at spise, hvad vores chauffoer mente, var New Zealands bedste Fish'n'chips. Det smagte nu heller ikke helt daarligt.. mmmhm. Efter en lang men super fed dag var vi tilbage paa hostel omkring kl 20 og det blev ikke til mere end en lille tur til byen for at spise en is og ellers hjem i seng.

Loerdag d. 11 kunne vi ikke sove saa laenge pga det der ventede os senere... SKYDIVING! Vi laa paa stranden for at slaa tiden lidt ihjel inden vi blev hentet kl 15 for at koere til Kerikeri hvor New Zelands hoejeste tandem skydive ligger. 16,000 feet med 65 sek. frit fald. s***! Det tog lidt tid fra vi ankom til vi satte os ind i flyveren.. Da instruktoererne spurgte os hvorfor vi ville skydive var det pludselig meget svaert at finde et godt svar... Men der var ingen vej tilbage.. Det hele var betalt, vi havde dragten paa med tilhoerende smart hat og briller og lige pludselig sad vi i den lille flyver som bare floej hoejere og hoejere. De 16,000 feet op var nervepirrende men med en hel fantastisk udsigt ud over the Bay of Islands. Det blev koldere og koldere og vi blev noedt til at faa iltmasker paa pga hoejden og paa det tidspunkt glaedede vi os naesten til at hoppe ud. Ud, det kom vi. Meget hurtigt endda. Dette var nok meget heldigt da vi ikke rigtig naaede at taenke yderligere over det foer Maja pludslelig forsvandt ud i det blaa. Et par sekunder efter, Kirstine. Foelelsen er fuldstaendig ubeskrivelig og det gik alt for staerkt det hele. Men saa snart faldskaermen foldede ud (thank god it did!) kunne man nyde udsigten og slappe lidt mere af. Vi fik selv lov til at styre faldskaermen naesten hele vejen ned og isaer Kirstine var glad for at snurre rundt og lave saakaldte 'spirals'. Alt for hurtigt stod vi med fast grund under foedderne og havde bare lyst til at goere det igen! Too bad det skal vaere saa dyrt... Alt i alt en fantastisk og ubeskrivelig oplevelse! :-)

Soendag d. 12. gik turen tilbage til Auckland med Kiwi. Vejret var graat saa det gjorde os ikke meget at forlade Paihia. Det blev dog ikke bedre paa vejen og vi haaber paa at det lysner lidt over de naeste dage... I morgen d. 13. gaar turen sydpaa mod Hot Water Beach, Rotorua og Taupo. Vi glaeder os til flere fantastiske dage i fantastiske New Zealand ;-)

Vi haaber i alle har det godt hjemme!
Tanker fra os