Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle sammen
Så er jeg landet i Bangkok igen efter efter at have været på Umphang Trek.
Turen startede fra New Road Guest House, sammen med 6 andre danskere, Kasper og Anne fra Fyn,Stine og Ann-Kristine fra Vestjylland, Vibe og Camilla fra Skagen, super dejligt at vi alle var danskere og vi begyndte straks at snakke og der var godt humør. Vi skulle med bussen fra Bangkok til Mae Sot, det tog ca 7 timer i nat bus VIP, der var ikke meget VIP over bussen, selvom sæderne kunne ligges ned, men jeg var så heldigt at få en plads lige foran en thai mand, som snorkede som en dampmaskine, så var lidt træt da vi nåede fra til Mae Sot, hvor Mr. Lar hentede os ved bussen, han kørte os hjem til hans hytte hvor vi fik mulighed for at sove et par timer mere.
Efter morgenmaden blev vi kørt til et lille marked ved grænsen til Burma, hvor vi kunne handle lidt, hvis vi manglede noget til trekking turen, efter markedet, var det afsted med lokal bus (pickup med lad) 4 timer til Umphang, op igennem bjergene med 1.219 sving, vi overlevede alle turen uden at bliver dårlige.
Da vi kom frem til Umphang, blev vi vist hen til vores hytter over vi skulle sove for natten, næste morgen startede vores trekking tur med 5 timer i gummibåd ned af floden, hvor vi fik mulighed for at nyde den smukke natur, WOW må jeg bare sige. Efter turen i gummibåd, fik vi vores tasker på ryggen og så var det afsted ind i junglen op og ned af bjergene i ca. 3,5 timer inden vi nåede vores lejer for natten. (Det var hårdt at gå ca. 12 km i varmen)
Næste dag startede med en tur til den største vandfald i Thailand, hvor vi kunne bade, det var et super smukt sted, total imponerende at se. Derefter skulle vi gå til næste lejer som lagde ca. 2 timer væk, det var i en lokal landsby hvor vi skulle bo i et hus midt inde i byen.
Det sidste dag startede med at vi blev hentede af de elefanter som skulle transportere os i ca. 3 timer, det var en sjov og spændende oplevelse at sidde på ryggen af så stort et dyr ind igennem junglen, op og ned. Efter elefantturen skulle vi tilbage til Umphang, inden vi skulle med lokal bus 4 timer til Mae Sot.
Vi ankom til Mae Sot ca. kl 16, hvor vi skulle være ved Mr Lar inden turen gik tilbage til Bangkok, vi tog nat busen VIP tilbage så vi ankom her kl 4.30 i morges, nu sidder Vibe, Camilla og jeg på New Road Guest house inden vi skal en tur ud i byen og shoppe og ind og se et stort teaterstykke iaften.
Imorgen går turen til Ko Kut kl 5.30
- comments
Jytta Det lyder bare fedt. Hilsen fra os herhjemme i det kolde Danmark. Det fryser - blæser - regner.