Profile
Blog
Photos
Videos
Gameday! I dag var dagen, hvor vi havde tickets til et San Diego Chargers - Miami Dolphins game. Wauw! Vi glædede os begge to meget, og stod glade op i morges! Man kunne endda købe mælk på campingpladsen, så det kunne jo ikke blive meget bedre.
Omkring klokken halv 11 kørte vi mod Qualcomm Stadium, og vi kom faktisk ind uden at sidde virkelig meget i kø. Det kostede $25 at parkere, men de tog kun imod kontanter - vi skal altså senere betale online.. dumt, men det må vi jo gøre!
Vi kørte ret langt ned i bunden af parkeringspladsen, og smed vores bil ind mellem alle de andre.
Der var godt nok gang i den! Tailgating.. Grills med ribs og alle mulige andre goder. Bud Lights var også at finde over alt, men vi må jo stadig ikke drikke øl, så vi nøjedes med at sidde og kigge på folk mens vi drak vand - vi følte os som en lille del af det alligevel!
Vi kastede også med bold, og vi imponerede vist nok nogle amerikanere ;-)
ca. 1 time før kick-off marcherede vi mod stadion og fandt vores pladser. Det var virkelig let at komme ind. Er der noget, amerikanerne er gode til, så er det stadionbygninger!
Stadion blev efterhånden fyldt, og vi blev underholdt med cheerleading og nogle sjove ting, der åbenbart er før kick-off hver gang. 2 fans kommer på banen og skal punte, kaste og sparke et field goal. Den der gør det først vinder. Det var ret underholdende. Midt i kampen var der noget tilsvarende med en anden fan: Han skulle sparke field goal fra hhv. 15, 25 og 35 yards. Han missede 35, og derfor vandt han ikke sit tv :(.
Hjemmeholdet kom på banen med fyrværkeri, røg og ild - fuldstændig som det skal være. Selve kampen var faktisk meget standard og ikke voldsomt spændende - dog gik Phillip Rivers et par gange dybt og scorede rent faktisk et touchdown på sit første dybe kast. Det var virkelig fedt at se.
Det fedeste på stadion er stemningen, når udebaneholdet har offense på banen - så er der en hjernedød larm fra samtlige tilskuere, så angrebet ikke kan kommunikere. Det er helt vildt, så meget larm folk kan lave. Dog er der ikke ligeså godt stemning gennem hele kampen, som der er til en soccerkamp.
Men fansne har alligevel deres små hymner: "Chargers Fans, what down is it?!" "FIRST DOWN!".. Og det er faktisk, hvad de kan - ikke voldsomt imponerende.
Efter kampen, som Chargers vandt med 26-16 (ja tak!), gik vi ud til bilen og kastede noget bold indtil det værste pres fra bilerne var forsvundet - vi kastede med 2 andre fans, som også bare ventede (vi var bedre end dem!).
Herefter kørte vi til Vons og købte ind i delikatessen for at få noget mad til i aften.
Det har vi så spist nu, mens vi ligger på motel 6 og ser Ravens spille bold. Det ser godt nok ud til, at de vinder.
Dagen i dag har altså været fyldt med football, og det har været fedt at være tilstede på stadion - noget vi nok aldrig glemmer, og noget vi sandsynligvis gerne vil igen!
I morgen har vi ikke nogle rigtige planer, ud over at vi nok ser lidt mere på San Diego - havnen skulle være et kig værd. Ellers skal vi snart til at heade north igen.. vi skal jo aflevere bilen fredag morgen (det nærmer sig..).
Over and Out, Kielberg og Kann.
- comments
Dorte Reinholdt Kann Hej med jer - dejligt at I nu har fået oplevet en rigtig kamp og stemningen i den forbindelse. Hyggeligt at I også kunne spille lidt bold med andre fans. Indian Summer er nu forbi i Danmark - og det er lidt mørkt og fugtigt - og det bliver værre i løbet af ugen, der er lovet regn. Ha' en dejlig dag i San Diego - og god tur nordpå kh mor Kann
Søren Ja, lyder rigtigt godt. Fint at det var en stor oplevelse. Jeg var selv til cykel-VM i Virum for en god uges tid tiden sammen med 250.000 mennesker. Så en masse af disse mennesker, men næsten ingen cykelryttere. (Cavendish vandt, blev der sagt). Men stemningen ved den slags lejligheder er jo også en stor oplevelse. Bliver der fler fodboldkampe for jer i US? The dadman
Erik Kære begge to Hvor er det fantastisk at læse jeres beretning. Det må have været så stort. Jeg var sammen med Eskild hele søndag eftermiddag. Det er nu også så stort kærlig hilsen farkann