Profile
Blog
Photos
Videos
Efter kun 3-4 timers søvn, så skulle Vegas lades i baggrunden og vi skulle igen ud og opleve naturen, men men vi havde altså ikke så megen lyst til at sove i telt igen, så vi krysede fingre for at der var noget andet ledigt i Yosemite. Køreturen derop skulle egentlig bare have været på interstaten, men det blev for kedeligt, så vi valgte at køre igennem Death valley igen, dog en anden rute end sidst, og vi fik set lidt tørke :-)
Vi kørte ud og så et vulkan crater, og hold da magle hvor det blæste på toppen, bare sådan ud af ingenting, men ja vi kom da helskindet ind i bilen igen :-)
Vi ville gerne have været ude og se det der hedder racetrack, nogle sten der vandrer, men de anbefalede at det kun var 4x4 biler der kørte der ud, og selvom vi garanteret godt kunne have gjort det, så ville vi jo ikke have endnu en ødelagt bil, så det blev ikke den tur vi skulle på - utrolig nok :-)
Da vi kom til Yosemite, gik turen mod vally'en og hen til de eftertragtede mashtelte, men men NEEJJJJ ingen mashtelt til os, og slet ikke noget ledigt inde i hele yosemite, så vi måtte ud til vores telt plads en lille halv time fra vally'en af. Men først skulle vi lige have lidt at spise og igen igen igen blev det pizza :-)
Men mætte og pæn trætte, gik turen ud til vores teltplads. Da vi kom derud, var det blevet mørkt, men vi fandt vores plads, og skulle igang med at sætte telt op, men inden da, var Tania så heldig at høre at der var en ung kvinde på en af de andre pladser i vores loop, som lige havde set en bjørn...og nu var den nok løbet nedaf mod vores plads, og at rangerne var igang med at skræmme... ikke lige det sjoveste at høre. Fordi sidst vi sov på denne plads der hørte vi ikke noget, og syntes ikke der var nogle problemer med bjørne. Men ja det skal vi da lige love for at der var.
Da vi havde sat teltet op efter hjælp fra en fransk/canadisk pandelampe til Kia, og fået alle vores ting derind, og vores mad og drikke ind i bear boksen, så skulle vi lige hygge med et par sodavand inden den stod på sengetid. Men hold da magle hvor var rangerne godt igang med at skræmme bjørne, de bruger både hunde, slag på blik, skrig, høje lyde, skud med gummikugler osv. Og vi kunne bare høre hvordan de flyttede sig rundt om de to første loops, og i vores område, så ja Tania var altså ikke helt tryg ved det. Og det endte da også med at vi måtte gøre klar til sengetid inden vi var færdige med vores sodavand, og bare hoppe ind under soveposen, dog skulle Kia lige holde Tania i hånden mens hun lyste rundt på hele pladsen og i buskene, for at vise at der ikke lå en bjørn på lur. Så sød Kia var der, men det hjalp og der kom ro på den store tøs :-)
Vi faldt i søvn, selvom det larmede meget med det jagen efter bjørne, også selvom det på et tidspunkt lød som om at der var en hund oppe og slås med en bjørn....
Vi vågnede nogle gange om natten, men ellers fik vi sovet lidt :-) Dog vågnede vi begge tidlig morgen, da en fugl kom med advarende lyde lige over vores telt, og kort forinden havde vi hørt nogle andre campere advare med deres paniklyd på bilen og hamrend på blik, for at skræmme en bjørn væk. Vi lå begge meget stille og turde ikke røre os, for vi kunne ligepludselig høre noget udenfor teltet, og de her tunge "skridt" og prusten var altså lige ved vores telt, og gik hen til vores bear boks, for derefter at gå videre op mod de andre pladser, og vi kunne følge fulgenes advarende lyde, og senere flere campere og rangere der skræmte den. Så ja vi har jo nok haft besøg af bjørnen...puha....hjertet hoppede altså lige pænt hurtigt. Men vi overlevede...:-)
- comments