Profile
Blog
Photos
Videos
07.04.2014 Keiki Beach, North Shore Oahu
"Sommerhusdriverlivet" er ved at indfinde sig: Vi bare slapper af.........
Dog nogle flere mere, end een anden: Kl. 0430 var Morten ude af hytten at løbe ca. 20 km. som træning til den Halv-Maraton, han har meldt sig til på søndag i Honolulu. På dette tidspunkt er vi i Kona på Big Island og kan derfor ikke heppe (som vi plejer).
Men det tidlige tidspunkt til trods var det nok en "god" tørn med dette morgenløb i den fugtige varme. Solen begynder at lysne himlen ved 6-tiden - så en helt speciel stemning er det også at være oppe på dette tidspunkt og opleve øens beboeres gøren og laden.
Sådan bare lige i parentes: Herovre hilser folk også på hinanden, når man mødes på stien! Ligesom i Ebeltoft!! (Irene)
I formiddags var Morten igen på en tur ud i det blå med Explorer'en. Opgaven blev løst, og desuden fik vi et oppustet bassin i huset.
I medens var Anna Louise, Irene og Margit gået hen til det lokale Foodland for at opdatere proviantbeholdningen og købe ind til aftenes festmåltid bestående af forret kold gaspazio med alt tilbehør efterfulgt af spagetti a la KeikoBeach.
Så trængte jeg til at røre mig med en rask gåtur langs stranden. Alle forbuds- og advarselsskilte var sat op - og INGEN var i vandet. På min tur oplevede jeg da også kun et splintret surfboard, nogle ilanddrevne friske blomster, en opskyllet trekantet, buttet fisk (den var afgået ved døden) og en springende hval ! Og så havde jeg også trænet mine lægmuskler! Morten og Louise gik en lang tur med Margit - og straks var bedsteforældrene langt inde i en god lur på terrassen. Joh - vi er ved at lære det: Take it Easy - You are on The North Shore - Laye Back !
Nu sidder vi midt i solnedgangen - kl. er godt 6PM - Margit har praktisk talt spist sin tallerken op - alt medens Rasmus Klump underholder og holder opmærksomheden fanget hen over tallerkenen.
Nu er vi for alvor begyndt at tale om, at vi MEGET SNART skal hen til Waimea Beach og lege i surfet !!!
Vejret går helt klart mod bedre tider. Og vi nyder det - Hvor ellers skal man være - og vi har stadig næsten tre uger foran os !!!
- comments