Profile
Blog
Photos
Videos
30.03. KAUAI
"Gammel kærlighed ruster ikke" - Det måtte vi sande, da vi efter en lidt lang tur endelig nåede Oahu's smukke vestkyst ved 6-tiden om eftermiddagen, hvor solens sidste stråler kastede sine gyldne farver ind på de smukke grønne bjergsider.
Da kom der vand i vore øjne og et sug i maven: Nu er vi endelig igen tilbage på disse dejlige Hawaii-øer.
"Hvordan kan vi sove i den larm ?", spurgte vi hinanden i aftes ved 11-tiden Hawaiian Time.
Det var ikke "dem ved siden af", vi tænke på - men alligevel var det naboen !!! Havet omslutter Hawaii på alle sider - mere end 4000 km er der til fastlandet såsom Amerika mod øst, Asien mod nord, Australien mod vest og Antarktis mod syd. Vand og Hav er Hawaii. Vi har det drønende ind på vor østvendte kyst lige neden for vor lanai (balkon). Revet får brændingen til at skumme hvidt, så det oplyser natten.
Hertil kommer vindens susen i palmekronerne lige ud for vore vinduer. Vinduer er nu noget andet end det, Angela Merkel roser som tyskernes kvalitetsvinduer. Her er det lameler som en persienne, man kan dreje, så der lukkes mere eller mindre luft ind gennem stuen. Meget charmerende!
31.03 KAUAI, mandag.
Ved 3-tiden i morges vågnede jeg ved en øredøvende larm - ikke en pludselig som et kanonslag - nej som en enorm susen af en jetjager, der brøler over hovedet. Det var et tropisk regnvejr serveret i en meget kraftig byge med piskende regn og dertil store bølger hamrende ind i stranden nedenfor. Da jeg stod op og så på fænomenet, var hele stranden 'oplyst' af det frådende skumhav, brændingen frembragte. Og så - da vi stod op ved 7-tiden - kunne vi senere spise morgenmad i 27 gr. varme og letskyet vejr og nyde livet på vor lanai, medens et stort krydstogtskib "Grand Princess" langsomt anløb Lahui, 'hovedstaden' på Kauai. I aftes kom vi meget sent - men det var en ualmindelig hurtig ekspedition: Vi var jo 'travelling-light' med kun vor håndbagage - så vi var hurtigt ude af schuttlen til Alamo og før vi så os om, havde manageren ekspederet os og sent os ud i nattevarmen med ordene: I kan gå ud at vælge mellem alle de biler, der er under mærket Medium. Det viste sig, at vi kørte derfra i en Chevrolet Impala LXT !!!!! Lækker bil ala vor hedengangne Chrysler 300M. Nå, men det allerførste vi gjorde i morges efter en hurtig kop kaffe var at køre i lufthavnen og efterlyse vore to kufferter. Derefter i et lokalt kæmpesupermarked for at proviantere til vore tre dages ophold her på øen. DET er en meget svær opgave: De amerikanske pakninger er gigantisk store - man bliver overmæt af at tænke på, at man skal spise sig igennem de pakninger på tre dage..... Men vi valgte så noget og drog hjemad til den velfortjente nydelse på lanai'en.
Resten af dagen nød vi med en tur ud til Waimea på øens SV-side. Vi så bl.a at statuen af Capt. Cook havde fået en blomsterkrans om halsen. Han står til minde om, at han på dette sted første gang gik i land på en Hawaii-ø. De blev dengang kaldt The Sandwich Islands opkaldt efter een af de, der finansierede Cooks rejse - og ikke efter den kendte mellenmad. Egentlig ville vi have foretaget vor første badetur her - med vort nyindkøbte badetøj (vort eget var jo forsinket, hvorfor vi mener at tro, at vi får noget af forsikringen herfor). Irene har fået ny Hawaiikjole, t-shirt, solhat og badedragt. Jeg en Hawaiiskjorte og et par badetrunks. Klipklappere stod i lejligheden, så dem har jeg lånt. Hvem tror, man kan 'overleve' et døgn på Hawaii iført det tøj, man i marts måned rejste fra Danmark i ? Nej vel !!! Så derfor måtte vi ekviperes - ja altså også med tandbørste, barbergrej mm !
På hjem vejen lagde vi lige et smut nedenom havnen i Lihue og genså vort logi fra 2010, hvor vi med Liselotte og Bjørn boede på The Island Inn. Vore kufferter var i mellemtiden ankommet efter deres mellemlanding i Kona, Big Island.
Her til aften har vi nydt synet af 5 surfere, der fristede skæbnen og nød suset i brændingen her ud for. Vi to - vi nød i stedet en vodka med god fed iskold mangojuice.
Planen for i morgen er, at vi står tidligt op og kører nordpå og tager hele klaveriaturen lige fra KeeBeach til Kapaa - alt som tiden tillader. Men at vi skal ned til bugten ved Hanelei er et stort must !!!! Kan I huske, da der kom en og spillede og sang "The Hawaiian Weddingsong" for os: "I am going to make some noise, som han advarede os !!!!"
- comments