Profile
Blog
Photos
Videos
Tidligt Onsdag morgen skulle vi med flyveren til Boracay, så vi får pakket vores ting og kommer med en taxa ud i lufthavnen. Vi kommer til gaten og er klar til afgang, da de over højtalerne fortæller os at flyet er forsinket pga. vejret over Catlian som vi skal flyve til. Det varer ikke lang tid før flyet kommer og vi igen er på vej, kun med ti minutters forsinkelse. Turen derover går fint, selvom vi er lidt spændte på vejret. Der er ingen turbulens og da vi nærmer os lufthavnen er der ikke en sky på himlen. Vi bliver dog bedt om at holde godt fast da landingsbanen ikke er så lang så de skal bremse hårdt op. Det virkede nu ikke så slemt som de fik det til at lyde, selvom vi da godt kunne se det ikke var den længste landingsbane. Da vi kommer ind i ankomsthallen starter det helt store turistcirkus for alvor. Folk de render rundt om sig selv, folk råber på en fordi man skal registreres og andre vil sælge en transport videre ned til færgen. Og midt i det hele, står en dum turist og spørger, om vi ikke er på Boracay endnu. Det var lidt sjovt. Vi vælger pænt at takke nej til de skyhøje priser for tricycles og vælger istedet at gå. Gåturen tog nok 5 minutter, så vi var lidt glade for, at kunne spare 150 pesos på det. Vi kommer ned til havnen, som om muligt, er endnu mere turistcircus. Her er tre forskellige boder der sælger billetter til færgen, vi vælger den der ser mest "rigtig" ud.
Vi køber her en billet, hvorefter vi bliver sent hen til en ny bod, hvor vi skal købe miljøafgift og til sidst hen til endnu en bod hvor vi skal købe adgang til ventesalen. Deres logiske sans kommer vi nu nok ikke til at savne. :)
Endelig kommer vi ind i ventehallen, hvor endnu en dame står og råbe at man skal registreres. Der er nogle af de andre turister der går gennem en låge videre ud til færgen, så vi følger efter. Men vi må ikke komme igennem, for det var folk der havde købt billet gennem en anden bod udenfor. Vi skulle vente til det blev vores tur, så vi sætter os og venter. Lige som vi har sat os, åbner de lågen for vores billettype.
Vi kommer igennem og tænker at nu begynder ferien snart. Men nej, for det eneste man kommer ind til, er endnu en ventesal. Efter en halv times tid, bliver det endelig vores tur til at komme med båden.
Det virker helt tåbeligt at vente i næsten en time, på en båd, hvor det tager et kvarter at sejle over. :) Men turen derover går fint og nu er vi endelig på Boracay. Fra færgen går vi op til det hotel vi har bestilt, det burde ikke være så svært, på en ø med kun én vej. Men da vi næsten er der, stopper vejen. Vi får spurgt nogle af de lokale om vej, og de viser os en lille bitte sti, vi skal følge ned til vandet. Stien er kun lige så stor at vi kan komme igennem med vores rygsække.
Vi kommer lige ned til stranden og finder vores hotel, der ligger på første række på stranden. Vi får vores værelse, får sat tingene og går hurtigt ned på stranden for at kigge. Da vi kommer tilbage, kommer en fra personalet hen til os, og siger at han desværre har givet os det forkerte værelse. Så vi må lige rykke vores ting. Herefter vælger vi at gå over på den anden side af øen til White Beach, som er det mest populære sted på øen. Det ligger omkring en kilometer væk, men forskellen mellem de to strande er helt vild.
På white beach ligger hoteller , restauranter og barer side om side, mens der hvor vi bor, er meget stille og roligt. Vi går en tur ned langs den meget lange strandpromonade for at finde et sted at spise.
Det var så småt ved at blive mørkt da vi gik der, så vi kunne desværre ikke se stranden ordentlig, men vi fik lige en fornemmelse af solnedgangen, som var rigtig flot. Efter at have spist aftensmad på en italiensk restaurant gik vi tilbage til hotellet hvor vi sad og fik en cola i baren.
Næste dag var Stefan desværre blevet syg, så der gik meget af dagen i sengen. Vi havde heldigvis en masse serier på computeren, så vi ikke kom til at kede os.
Da vi stod op til vores sidste hele dag på Boracay var det noget af et syn der ventede os. Det regnede og regnede. Da det endelig holdt op med at regne hen ad eftermiddagen tog vi igen over til White Beach. Her fik en god men meget dyr sandwich. Måske vi er blevet lidt nærige. :)
Herefter gik vi lidt ned ad stranden, da det pludseligt begyndte at regne helt vildt igen.Vi løb op på en lille cafe, hvor vi sad og fik en smoothie mens regnen gik over. Aftenen brugte vi på at få pakket, da vi skulle meget tideligt afsted med færgen næste dag.
Det var ret hårdt at skulle så tideligt op og med færgen idag. Selvom der bliver tidligt lyst hernede var der stadig mørkt da vi stod op. Mens vi var på vej op for at finde en tricycle begyndte det så småt at regne, og det blev kun værrere. Vi kørte ned mod havnen, men pludselig drejede vi fra et andet sted end vi kom fra. Det viste sig at vi blev sat af på en lille strand hvor de små både ligger til.
Her kom vi med noget der mest af alt mindede om en smugler båd - en alt for lille båd, med alt for mange mennesker og så med presseninger i vinduerne. Men vi kom da over til den anden side, og det var ret billigt. :)
Vi kommer ud til lufthavnen og alt går som det skal. Da vi skal til at lette bliver vi igen opmærksomme på den korte startbane. For da vi skal til at starte virker det som om han har trukket bremsen og så giver den så meget gas som den overhovedet kan. Det resulterer i at hele maskinen nærmest står og ryster. Da han slipper bremsen flyver vi derud af og mod Cebu igen.
- comments