Profile
Blog
Photos
Videos
Heej Alle :)
Nu er 2 ugers praktik snart ved at være forbi og man må sige vi har set og oplevet en masse indenfor det kinesiske sundhedssystem.
Vi starter altid med at møde ind om morgen kl. 07.50 hvor der er lægekonference. Dette foregår i et rum som bliver fyldt op med læger, lægestuderende, sygeplejerske og sygeplejerske studerende. Her tages forskellige emner op til diskussion eller orientering - eksempelvis en case om en tidliger eller kommende patient. Derudover sidder der to sygeplejersker og rapportere nattens forløb på afdelingen. Det er lidt op af bakke at sidde her i en time fra morgenstunden - og glem ikke at det hele altså foregår på kinesisk :) Efter konferencen bliver vi delt ud mellem de forskellige læger hvor vi deltager i stuegang. Dette er dog en meget speciel udgave af stuegang som ALTID består af 1 læge, ca. 10 lægestuderende og en sygeplejerske og evt. andre studerende. Det er en smuuule grænseoverskridende at stå i sådan en mængde overfor en enkelt patient! Efter stuegang siger de kinesiske sygeplejestuderende at der er tid til at "have a rest", hvor vi sidder i deres lille kaffestue og glor på hinanden! så det må være tidsrummet hvor de ikke lige ved hva vi skal ;)
I mandags skulle vi besøge Women and Childrens hospital hvilket var rigtig spændende! Vi blev taget imod af en lille sød og fnisende kineser, som viste os ind i et undervisningslokale. Her havde hun forberedt og udarbejdet et powerpoint show omkring afdelingen og de tilbud der er, for mor og barn, både før, under og efter fødslen. Da dette var overstået blev vi vist rundt på afdelingen, og det var MEGET svært at koncentrere sig mens æggestokkene vibrerede! :p Der var babyer OVERALT - vi ku dufte dem, hører dem og se dem over det hele, og de var ikke mere en dage gammel. Vi fik lov at se "baby-swimming" hvor barnet får en lille badering rundt om halsen og sat ned i et lille badekar, også ku de ellers ligge og flyde der. Det så MEGET komisk ud (billede kommer) men det var sjovt at se, og vi fik endda lov at holde én baby ;)
Efter rundvisningen og en masse "nåååååååh'er" blev vi modtaget af en jordmoder som viste os rundt på hendes etage. Det var også rigtig spændende. Herefter blev vi vist ind i et "resting" lokale hvor vi lige ku få en kop kogende vand (meget almindelig herover), og slappe lidt af. Her får vi udleveret en lille gave som bestod af en nål hvorpå der var en sovende baby. Jordemoderen spørger så om der er noget vi har lyst til at se, og jeg (kayley) udbryder lidt fnisende at vi gerne vil se en fødsel. Jordemoderen rejser sig op til min/vores store forbavselse og siger "oh, just a moment". Så kommer hun tilbage og har blå kiltler med samt hatte og mundbind. Så fik vi ellers lov til at komme på den helt store KIGGE-TUR! Vi blive vist hen til en lang gang hvor der var store tykke observations vinduer, og her lagde der ellers bare 5 kvinder i hver sin stue som hver især lagde til skue for 15 nysgerrige studerende! Den ene var igang med at blive syet i underlivet efter at have født og i samme forbindelse er sprækket fra "tisse-mis" til "nummi-hul"! Det var vildt at se!! Dernæst var der en kvinde der var gravid med trillinger og var igang med at få fjernet 2 af babyerne fordi lægerne havde vurderet at chancerne var størst for overlevelse for 1 barn istedet for 3. Ganske forfærdeligt.. Det var en meget mærkelig fornemmelse at gå forbi alle disse stuer som var indrettet til at man kunne observere. Der var intet der ikke kunne ses! Men vi fandt så ud af at det var et "learning-hospital", så kvinderne var klar over situationen. (måske!) man ved aldrig herover.. Det sjove ved hele denne oplevelse var at jordemoderen havde kidnappet en mand fra fødeafdelingen hvis kone skulle føde om 5 timer ca. Han var rigtig go til engelsk, så hun ville lige bruge ham som tolk! Skal love for han fik set ting og sager! Da rundvisningen var forbi sagde jeg til ham "don't tell your wife, what you have seen"!! hæhæ..
Igår mødte vi igen ind kl. 07.50, hvor vi var til konference og derefter stuegang. Herefter var det IGEN tid til "rest". Senere på dagen fulgte vi de kinesiske sygeplejestuderende som blev undervist i intramuskulære injektioner, nasalsonde og mundpleje. Også en speciel oplevelse. Igen, så er handsker ikke en del af disse procedure. De bliver i hvert fald ikke brugt. Om eftermiddagen skulle vi med bus og se Det nye campus i Chengdu, som lagde ca. 40 min væk. Og dette var noget af en "bumpy ride" ! Her skulle vi også undervise nogle kinesiske 1 år. studerende i det danske undervisningssystem for sygepleje. - altså VIA university college. Vi ankom til klasseloklalet, og da vi trådte ind af døren blev vi OVERFALDET af ca. 20 små, fnisende studerende. De var helt oppe at kører!. Man følte sig helt kendt :) De fik os endda til at synge Lille peter ederkop på dansk efter vores fremlæggelse! Men det var en go' oplevelse, og de var så interesserede og glade for at se os, så det var okay, selvom deres milloner af spørgsmål snart er blevet besvaret mange gange i løbet af denne tur :)
I eftermiddag skal vi besøge Skadestuen i Chengdu, hvilket vi glæder os rigtig meget til!
P.S Nu er det Therese's tur til at snotte og hoste, da hun har erhvervet sig en mini influenza :( øv øv ..
Håber i har det godt! :)
XoXo Kaylet og Therese
- comments