Profile
Blog
Photos
Videos
Glædelig jul og godt nytår til alle jer derhjemme. Jeg håber i har haft det fantastisk dejligt! :)
- Min jul har selvfølgelig været lidt anderledes i år, og jeg har bestemt savnet Danmark i denne tid og især min dejlige familie! Men når det så er sagt, har jeg virkelig hygget mig.
Juleaften havde jeg halv fri, dvs jeg var ledig allerede kl 12. Derfor besluttede jeg mig for at få massage, som en lille gave til mig selv. Og dejligt var det! :) Om aftenen var alle 35 guider inviteret på julemiddag på restaurant viking, som er den restaurant jeg stort set spiser alle mine måltider på. Det er en dansk kvinde som ejer den, og hun var så sød at lave en kombination af dansk, svensk og finsk julemad. Så jeg blev ikke helt snyd, eftersom jeg både fik flæskesteg, rødkål, brun sovs og ris ala mande.
Jeg har ikke rigtig bemærket at det har været jul, selvom Thailænderne har gjort deres bedste med julemusik og julepynt. Jeg tror lidt årsagen er en blanding af at jeg er så dybt koncentreret om mit arbejde, men samtidigt også at det er +30 grader. :) Var det ikke minus derhjemme? :D :D
Nyårsaften var jeg også halv ledig. Det føltes dog ikke helt sådan, da jeg skulle forberede en 9 timers udflugt til Phang Nga, som jeg skulle havde dagen efter. Min føste udflugt nogensinde :D Jeg endte op med at skrive 13 sider om alt fra thailands kultur, til religion, kongehuset, gummi fremstilling osv. Nytårsaften tog mig og mit team afsted til et af vores 16 hoteller for at fejre det nye år. Det var et virkelig godt engagemant helt nede på stranden og med lækker buffet ala Thai style :) Efterfølgende tog vi selvfølgelig på Happy Snapper, som er en bar med live musik vi besøger et par gange om ugen. :D For mit vedkommende var det dog en stille aften, eftersom jeg slet ikke drak og gik hjem allerede kl 2. Men jeg havde simpelthen ikke samvittighed til at blive længere når jeg havde min udflugt dagen efter.
Jeg vil ikke lyve, s*** jeg var nervøs for at skulle køre den udflugt! Normalt har vi kun én udflugt til Phang Nga om ugen, men der havde været så stor efterspørgelse på den, at vi besluttede at sætte en bus mere ind som skulle have de danske gæster med sig. Derfor tog jeg en rask beslutning og meldte mig friviligt. Men, men, men den bus som jeg troede var dansk havde 20 svenskere med, 4 nordmænd og 9 danskere. Og for at være ærlig er mit svenske ikke noget at råde hurra for, men det bliver det! :D Anyways så gik udflugten faktisk virkelig godt, og jeg var så stolt og tilfreds med mig selv da de 9 timer var gået.. Skønt skønt
kys kys
Billeder kan forresten findes i albummet Jul og Nytår (surprise)
- comments