Saa forsoeger jeg mig igen med bloggen.

Vi har nu vaeret lidt over to uger i Nicaragua. og de har vaeret fantastiske. Jeg kan slet ikke naa at fortaelle om alt det vi har oplevet.

Vi brugte de foerste dage i det nordlige hoejland. Vi boede blandt andet i en Finca, (en mindre gaard) hos en Nicaraguansk familie i naturreservatet Miraflor.
Vi ankom efter 5 timer til hest, og blev placeret i deres haengekoejer for at slappe af, indtil vi skulle med familiens retarderede plejesoen op og se solnedgangen over bjergene. Imens blev aftensmaden blev tilberedt over ild og senere spist, mens hoens og kyllinger loeb rundt mellem benene paa os.

Vi har ogsaa besteget en mindre vulkan i fuldmaanens skaer. Efter 4 timers hike op gennem junglen, ankom vi til toppen, der laa vi saa paa kanten og kiggede ned i lavaen langt under os. Og saa bagefter solopgang over junglen, foer vi kravlede 4 timer ned igen.

De sidste par dage har vi vaeret paa oen Isla Ometepe, som er en vulkan oe i en kaempe ferskvandsoe.

Vi boede paa et lille hostel i en lille bitte landsby. Herfra sejlede vi i kajak, red heste, koerte mountainbikes, vaskede toej i soen med de lokale kvinder, badede en masse og bare noed livet. Det er svaert at beskrive Isla Ometepe, to vulkanske oer er vokset sammen, og regnskov daekker det meste af oen. Man kommer frem i bumle-busser paa veje som lonely planet beskriver som en joke, borset fra i regntiden, hvor det bestemt ikke er noget at grine af. Regntiden begyndte mens vi var der, men vi kom da med bussen til faergen idag. Selvom hverken Marianne eller jeg havde lyst til at forlade stedet, saa har vi et fly i morgen til Corn Islands.

Men det vil jeg fortaelle mere om naar jeg har vaeret der lidt tid.