Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har nu boet paa boernehjemmet i 10 dage. Vi har faaet vores eget lille vaerelse med en seng hver, en faelles metalkiste til toej og en lille metalboks til madting (saa musene ikke spiser det). I starten da vi var hernede og stadigvaek boede paa Guesthouse (da vaerelset var optaget), var vi ikke sikre paa, vi kunne bo saa primitivt med saa mange mennesker og boern uden det store privatliv. Men nu nyder vi det og er meget mere glade for at bo sammen med boernene end ventet. Det er meget bedre end det fugtige Guesthouse!
Hver morgen vaagner vi mellem 5 og 6, naar boernene begynder at larme og rumstere rundt. Boernehjemmet er et hus bestaaende af mursten og cement. Ingen spartlede vaegge og ingen isolering! Derfor er det meget lydt.
Vores vaerelse ligger lige op af de smaa drenges vaerelse. De har taget en mursten ud af vaeggen, saa vi kan kigge ind til hinanden. Tit kigger de ind og siger: "Miss?"
Naar klokken er lidt i 8, kommer koekkendamerne ind til os med to kopper te eferfulgt af to tallerkener med morgenmad. Morgenmaden bestaar for det meste af to ciabatti (fladbroed) og en smule sammenkogte groentsager (kartofler, tomater, loeg, krydderier).
De store piger gaar hjemmefra klokken 6, og de lidt mindre boern bliver hentet af skolebussen lidt i 8. Derefter har vi lidt tid til os selv, som vi bruger paa at sove, slappe af, tage et bad (ofte i stearinlysets skaer), gaa en tur op i byen, etc.
Lige nu er der ikke saa mange af boernene, der gaar i skole, da vi fejrer "Diwali". Det er en lys-festival, hvor guden Laxmi bliver hyldet. Den anden dag havde vi koebt for 500rupies fyrvaerkeri, hvilket boernene havde det meget skaegt med om aftenen. Der blev fyrret kanonslag, heksehyl og dets lige af i larm og roeg! Lidt ligesom nytaarsaften.
Til aftensmaden fik vi bl.a. risengroed, og foer det fik vi indisk slik, der var saa soedt, saa vi naesten ikke kunne faa det ned.
Lige nu, naar boernene ikke gaar i skole, er vi sammen med dem fra vi staar op til om eftermiddagen. Vi leger med dem, spiller spil, klipper, klistrer og tegner. Det helt store er at lave pap-mobiltelefoner til hvert barn. Jo stoerre, jo bedre!
Og saa har vi faaet lus... Og de kribler og krabler - isaer paa boernene.
Paa vores boernehjem er der tusind mus og gekkoer, og de loeber op og ned ad vaeggene alle sammen. Heldigvis har vi begge myggenet, vi sover med om natten, saa de ikke kan komme ind til os.
Og soerme om vi ikke ogsaa lige har vaeret med i den lidt mere end lokale avis. Den ene aften moedte vi nogle journalister. Grundet diwali ville de gerne have nogle billeder af os med stjernekastere. Det kunne vi jo godt lige klare, og et par dage efter fik vi en gratis avis, hvor vores billede var med en tilhoerende tekst paa hindi. Vi fik nogle til at oversaette den... og i foelge den tekst er vi hhv. 27 og 28aar, kommer fra Stockholm, har rejst rundt i hele verden og er meget interesseret i buddhisme. Der har de da ramt godt plet... Hva...
Nu har vi ogsaa faaet planlagt vores videre rejse og faaet koebt et utal af togbilletter! En lille rejseplan foelger med det samme:
10. 11.
Med tog fra Gaya til Varanasi
16. 11.
Med tog fra Varanasi til Agra
18. 11.
Med tog fra Agra til Jaipur
21. 11.
Med tog fra Jaipur til Jodhpur
26. 11.
Med en eller anden bus fra Jodphur til Udaipur
1. 12.
Med tog fra Udaipur til Mumbai (17 timer i tog paa 3. klasse!)
7. 12.
Fly fra Mumbai til Goa
17. 12.
Fly fra Goa til Delhi
21. 12.
Fly fra Delhi til DK. Vi ankommer 18.25 i lufthavnen...
I Mumbai har vi fundet et ungt par, vi har faaet lov at couchsurfe hos - en god maade at spare lidt penge paa.
Slut for nu med 4,5 times forskel - vi er godt foran i tiden hernede
Anna og Katrine
- comments
Anna Katrine Der skulle staa s-l-u-t for nu, ikke s***. Der er sikkert nogle, der tror, vi mener s-l-u-t paa engelsk. He! Den vil sikkert heller ikke skrive f***...
Lisbet Schmitz Hallo Miss and Miss, det lyder jo som om i bor på en engelsk bed and breakfast, te serveret på værelset fornemt, alså lige bortset fra de der mus. Godt at Anna har erfaring med papmobilproduktion, husker du dem du lavede med Klara og Matthias af gaffatape og reklameblade? Mon ikke de søde børn kommer til at savne jer når i rejser fra børnehjemmet? Alt vel her fra efterårs Danmark kys Mum Lisbet
Annerose Stokholm Kære Katrine og Anna. Flotte billeder. Nu mangler vi bare et par med Katrine og hendes lille dreng. Tusind tak for indlæg det, vi elsker at høre nyt fra jer. Kan godt lide det med murstenen, så børnene kan holde lidt øje med jer og omvendt. Sjovt med mobiltelefonerne, sådan nogle har Laurits også lavet mange af. Stort knus til jer kys til Katrine mor og Laurits.
Anne Johnsen Jørgensen Hej Anna. Det lyder super spændende! Håber du/I nyder det i fulde drag. Lyder som om i får nogle fantastiske indtryk. Skønt! :) Jeg er lidt nysgerrig omkring hvad sådan en flybillet koster hele vejen fra Goa til Delhi? Fortsat rigtig god rejse! Knus Anne
Anny Kragh Hej Katrine. Tusind tak for dit søde brev. Det var dejligt at høre fra dig.Det lader til, at det stadig går godt og at I oplever en masse spændende ting. Kh. Farmor