Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Guilin og blev inkvarteret på Waterfall hotel Lørdag aften. Et KÆMPE hotel hvor vi boede på 9 etage.(der var langt op og ned af trapperne).
Søndag morgen spiste vi eorupæisk morgenmad og blev derefter hentet af vores guide Sharon i vores lejede bil.
Første stop på turen var ved drybstenshuler i guilin hvor vi blev udsat for gadesælgerne for første gang. Og da vi fortsatte ind i grotten var vi alle udstyret med små bambus fløjter, postkort og bøger! Inde i drybstenshulerne fik jeg mit første indtryk af Kinas kultur. Kineserne er vilde med overdrivelse af musik, lys og farver, hvilket også ses på mine billeder. Og derudover har de en fantastisk fantasi hilket resultere i at ALT skal sammenlignes med dyr og ting og historier. Drengene nød denne tur i grotterne fordi de er meget fascinerede af Indiana Jones som i en af filmene åbentbart leder efter guld i en grotte. Så de kom ud med lommerne fulde af hvad de selv mente var guld og diamanter!
Derefter fortsatte vi i bilen og efter 2½ time i et smukt landskab kom vi til rismarkerne. Vi tog et lille holdt inden toppen hvor vi startede den lange shoppingbesættelse som først stoppede igen om fredagen da vi sku hjem. Priserne var så lave så der ikke var nogen grund til íkke at købe lige hvad man kunne tænke sig hvilket resulterede i et stort lager af ubrugelige sjove souvenirs til drengene:)
Vi kørte videre og parkede bilen hvorefter vi selv måtte gå de "sidste" stykke op til hotelet af nok 1000 snoede gamle ødelagte stentrappetrin. Da Jonas er så lille valgte vi at købe en bærestol til ham som Sofie tog med i, men bærerne var så hurtige at de to snart var ude af syne - til stor frustration for Lene - men vi ikke gøre andet end at fortsætte og da vi fandt dem halvejs oppe på bjerget var det en meget trist og bange Jonas vi mødte, men han blev hurtigt god igen.
Efter ½ times tid opad i det smukke landskab var vi ved hotellet som kun var en positiv overraskelse for vi havde forestillet os det værste. Der var ikke rent og det var ikke pænt, men der var vestlige toiletter og mad. Vi fandt vores værelser og blev ældevilde da vi så vores store lækre senge men da vi smed os i dem blev vi overraskede for det der lignede en madres var et hårdt stykke træ!! Det ville nok blive en lang nat.
Vi fik lidt kinesiske specialiteter til frokost og tog så videre op i bjergene for at se rismarkerne helt oppe fra toppen. Det var et utroligt smukt syn. At stå og kigge ud over det grønne landskab med de store tågede bjerge i horisonten kan ikke beskrives med ord.
Tilbage på hotellet spiste vi aftenssmad og spillede lidt kort hvorefter vi hoppede i seng med en film på computeren efter en lang med mange flotte og nye indtryk!
- comments