Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle!
Så er jeg hjemme efter en lækker tur på Fraser Island. Fraser Island er den største sand-ø i verdenen og det fik vi at se fra første dag.
Vi tog færgen til Fraser tidligt tirsdag morgen og ankom til øen godt en hav time efter. Efter en kort kørertur på de hullede sand-veje ankom vi til vores første camp-place. Vi smed traileren vi kørte rundt med og tog derefter ud til en af de smukke søer der er på Fraser. Sandet var helt hvidt og vandet krystalklart blåt. Her havde vi hele formiddagen til at slappe af. Den stod på (sol)badning og boldspil og før vi vidste af det havde vi brugt 3 timer. Vi tog firhjulstrækkerne tilbage og fik pakket vores telte og vores mad ud. Den stod på sandwich's til middag og derefter gik vi alle en lang tur før aftensmaden. Om aftenen var der stor BBQ med grøntsager og derefter stod for nogle af drengenes vedkomne på Poker, også undertegnede som selvfølgeligt vandt stort :) Til at sove i om natten fik vi en tynd sovepose, og inden havde vi da også fået at vide at vi skulle tage noget tøj på i soveposen, men når man går i seng i 20 graders varme er det svært at kunne forstille sig at det skulle blive koldt. Det fandt vi dog ud af et stykke ud på natten da temperaturen faldt til omkring 5 grader! Men som de vikinger vi er, var der selvfølgeligt ikke nogen der tog tøj på.
Onsdag morgen skulle vi tidligt afsted. Vi stod op, fik morgenmad og derefter fik vi vores telte pakket sammen. Derefter kørte vi en times tid på de ujævne veje før vi nåede frem til et lille ferieresort hvor vi kunne købe en cola og pose sød lakrids før vi skulle videre. Vi kørte på stranden i godt en time før vi var fremme ved anden camp. Her fik vi først middagsmad og derefter pakkede vi vores telte ud. Her efter gik turen til en af ørknerner på Fraser. Vi rendte rundt i ørkenen i flere timer og sprang ud hver en skråning der var, og til sidst lavede vi et kæmpe Dannebrog i sandet.
Torsdag startede vi med at køre op langs kysten til Champagne Pools. Champagne Pools er en sø der ligger på toppen af en klippe som går ud i havet. Når bølgerne rammer klipperne sprøjter skummet ind over søen på den anden side af klippen og det får vandet til at ligne Champagne der skummer over. Der var rigtigt mange mennesker da vi ankom, men det var som om de forsvandt da vi kom og begyndte at lege i søen. Wonder why? :b
Efter Champagne Pools tog vi til Indian Head. Indian Head er det højeste punkt på Fraser Island. Herfra kunne vi se hvaler, pigrokker, hajer og delfiner. Det var vildt flot at se alle de dyr på en gang, men på samme tid fandt vi ud af hvorfor vi ikke måtte bade i havet.
Torsdag eftermiddag havde vi fri til at gøre hvad vi ville. Nogle tog på stranden, og andre tog afsted til ørkenen igen, deriblandt mig. Vi rendte rundt i ørkenen i 3 timer for vi drog hjem af mod campen.
Fredag morgen gik turen hjem af mod Hervey Bay. Vi pakkede sammen, læssede bilerne og kørte mod færgelejet. En tur på ca. 4 timer. Ved middagstid nåede vi frem til et resort hvor der var bageri og fastfood resturant. Her blev der brugt en del penge pommes frites, meat pies og kager. Især the "Danish Blueberry-pie" solgte godt. Efter en optankning med friture-mad var vi afsted igen. Vi havde stadigt et par timers kørsel til færgen. Da vi ankom til færgen klokken lidt i tre fik vi at vide at vi ikke kunne komme med. Der var sket en fejl i bookingen så vi blev nød til at vente til klokken fem før vi kunne komme med. Vi tilbragte de to timer i en park et lille stykke fra fægelejet. Her spillede vi lidt fodbold og hurtigt var der gået en time, og endeligt gik turen mod fastlandet.
Vi havde en fantastisk tur på Fraser jeg næppe kommer til at glemme!
- Kasper Sørensen
- comments