Profile
Blog
Photos
Videos
Middle Moon holiday, det er noget vi kan li'! Turen gik til Shanghai for størstedelen af vores gruppe hernede. Vi havde allesammen bestilt hotelværelser samme sted, ikke prængende, men det kunne bruges. Værelser uden Vinduer er virkelig slave!
Efter én time i lyntoget havnede vi i storbyen. Store bygninger over det hele, udlændinge og ikke mindst flere engelsktalende kinesere! Det første byen bød på, var en taxi tur ud til det fantastiske "The bund", hvor kæmpe bygninger skyder flere hundrede meter op i vejret. Blandt dem alle er "Oplukkeren". Det er Shanghai World Financial Center som stod færdig i 2008. Flot, dét er det sku! Vi brugte også utrolig mange timer derude.
Den første aften spiste vi aftensmad på en indisk restaurant "Kebab de grille". Jeg har lidt på fornemmelsen, at den var skyld i en heftig omkring maveproblemer dagen derpå. Jomfruturen i Shanghai's natteliv blev på diskoteket "True Love", hvor tjeneren i døren fortalte, at vi kunne få fri bar for 100 rmb. Som de tørstige danskere vi er, var det tilbud ikke til at afslå. Det skulle også vise sig til sidst på aften, hvor de var løbet tør for øl. Tror ikke de regnede med, at vi kunne kaste så meget ned.
Hele fredag blev brugt på et markede, som vi havde lidt problemer med at finde, da det lå godt gemt væk under jorden. Det vrimlede med de samme butikker overalt, der solgte sko,tøj og meget mere. Der gik utrolig meget jyde i os, da de virkelig var til at handle med. Startende på 350 for en drage sluttede vi på 25. Rolex ur til 1400 liggende i en ulækker plastic lomme, 100% ægte. Ja go' dav du! Lørdag regnede det hele formiddagen, så der besluttede vi os for at handle videre, som de købmænd vi nu er. Om aften spiste vi på en fin restaurant, hvor vi virkelig fik god mad. Vi havde bestilt bord til kl. 21 oppe på verdens højeste bar, der ligger på 87. etage. 3 flasker champagne for 1500 kr og en udsigt udover Shanghai, som man kun kan drømme om. Endnu et fantastisk røverkøb!
Vi har nydt vores forlænget weekend i Shanghai og skal nok også tilbage én enkelt gang mere. Hvis ikke for at feste, så for at købe flere billige sko ;-) På onsdag d. 2 oktober tager vi toget mod Beijing og skal være der frem til søndag d. 6 oktober. Nu skal vi sku se, hvad det er for en mur, de har fået klodset op - den kan sku ikke være så lang igen?
Når vi kommer hjem igen, starter vi i vores nye skole. Man er endelig faldet godt til nu - så det er ærgeligt, at vi nu skal videre. Samtidig bliver det også fedt at se, hvordan de andre skoler arbejder i forhold til pædagogikken hernede. Den er vi just ikke så imponeret af indtil videre.
Ha' det godt indtil vi ses! Vi har det sku godt!
- comments