Profile
Blog
Photos
Videos
Oestkoesten!!!
Efter vores tid i Cairns gik turen videre til Magnetic island. Det er en flot trope ø med meget uberørt natur, ca. 20 minutters sejlads fra Townsville. Vi rejste hele natten fra Cairns, så vi var fremme tidlig om morgenen. Den første dag på øen gik med at slappe af på stranden. Næste morgen efter en god nats søvn følte vi os rigtig friske, så vi lejede 2 mountain bikes. Vi cyklede en hel del rundt på øen, og med flere stininger mellem 8 og 14 % var det en meget hård tur, men det var rigtig flot og skønt at komme lidt rundt på egen hånd. Den sidste dag på øen blev brugt med vandresko på. Vi startede med at gå op til et fort som blev bygget under 2. verdenskrig. Der var stadig spor af store kanoner og bunkere. Samtidig var vi på jagt efter at se en koala bjørn. De lever flere stedder langs østkøsten, men der skulle være særlig mange på Magnetic Island. Vi så dog ikke nogen, men de er også svære at finde midt på dagen.De sover ca. 20 timer i døgnet fordi det er så varmt. Forståeligt nok for det er kvælende varmt på Magnetic Island. Luftfugtigheden er meget høj ligesom i Cairns og der er absolut ingen vind, kun en bagende sol. Efter vores tur til fortet gik vi en vandrerute som gik forbi stranden i Horsshoe bay. Der var højvande så vi måtte lige krydse lidt vand på vejen, men i denne varme var det nærmest rart at blive kølet lidt ned. Vi var helt alene på stien udover en slange og et par andre dyr. Midt på ruten nåede vi florence bay, hvor vi snorklede. Der var lidt koraler, og vi så to havskilpader og en stor rokke.
Efter Magnetic island var næste stop Airlie beach. Her mødtes vi med Cornelis igen. Airlie beach er en lille turist by med mange butikker og et lækkert poolområde. Det er her, ud for Airlie beach Whit Sunday islands er placeret. Det er en øgruppe som alle backpackere gør et stop for at se. Derfor er priserne for en bådtur også skruet vanvittig i vejret. I stedet for at tage et par dage på bådtur som alle andre backpackere, hyggede vi os et par dage ved poolområdet. På vores sidste dag efter vi havde tjekket ud fra vores hostel, lejede vi 2 havkajakker, for vi ville jo gerne se nogle af øerne. Vi havde købt proviant og forberedt os på den helt store udflugt. Vi sejlede ca. 16 km og var i land på 2 øer. Mange af øerne er små ubeboede øer med frodig regnskov. På trods af det regnede kraftig hele dagen, var det en virkelig god oplevelse. At sejle rundt i lyseblå krystalklart vand, ved foden af høje bjerge er for fedt. Vi snorklede lidt et par stedder men det var ikke under overfladen det flotteste var at finde. Det flotteste var det man kunne se fra sin kajak. Udover den flotte natur, så vi en meget stor havskilpadde i vandoverfladen og nogle fisk springe omkring en halv meter op i luften. Igen var det skønt at komme lidt rundt på egen hånd. At gøre noget som kun få andre gør og følelsen af man bare kan gøre lige hvad man vil.
Fraser Island er verdens største sand ø. Der er mere sand her, end i Sahara. Sådan virker det nu ikke da det meste af øen er dækket af skov. Vi var på en 3 dages guidet bustur, med unge mellem 18 og 35 år. Det var den fedeste tur. Der er veje på øen, men med meget blød sand og kuperet tærren. Nogle gange føltes det som at side i en rutschebane. Stranden der har hårdt sand som ved løkken, er øens "motorvej". Det er simpelthen det eneste sted det er tilladt og muligt at køre over 30 km/t. Dog havde vores guide et andet syn på det, han gav den bare gas, hvor end det var muligt - og umuligt. Vi boede på et resort ved færgelejet, og kørte så ud på øen hver dag. Inden vi kom på øen troede vi bare det var en stor sandkasse og vi forventede ikke at se ret meget andet end sand. Men øen har også andet at byde på. Der er store ferskvand søer, enormt meget skov og selvfølgelig områder med masser af sand i stil med råbjerg mile. Vi var mange steder på øen, faktisk alle de steder der er noget at se. Det flotteste er nogle af de mange ferskvand søer med krystalt klart vand, og en lækker hvid sandstand. Lake Mckinzie er en af dem. Søen er omringet af skov. Det virker helt underligt at der inde midt i en skov ligger sådan et "paradis". Vi havde en hel eftermiddag ved søen, men det var næsten ikke til at komme derfra igen, fordi det var så lækkert. Vi var også ved Champagne pools. Det er en strand, hvor der et lille stykke ude vi vandet er nogle klipper. Når det bliver højvande rammer bølgerne klipperne på vej ind mod stranden og det bruser som champagne. Det er vildt at stå ude ved klipperne når de store bølger strømmer ind over en og man bliver fanget i et brusende hav, og strømmen trækker en flere meter væk ind mod stranden. Vi besøgte også flere af de såkaldte sandblows. Et kæmpe område med sand. Det eneste der afslører man ikke er landet midt i en ørken er den frodige regnskov som omkranser sandbunken. Forestil dig du kommer gående langs en sti i skoven og pludselig kommer der et område fuld af sand som ved råbjerg mile. Efter et par hundrede meters gang i sandet kommer der en stejl skrandt og i bunden ligger der en lille sø med sand på den ene side og skov på den anden. I bagrunden af det hele har man det blaa hav, som dog er et par kilometer væk. Det er så flot et syn. Det er et lækket område. Man bliver næsten helt som barn igen og leger i sandet, kaster sig ud over den stejle skrant og ruller hele vejen ned i vandet. Det var nogenlunde sådan vi opførte os. Selvom det kun var en 3 dages tur lærte vi alligevel nogle af de andre deltagere ret godt at kende. Der var en lille bar hvor vi spiste morgenmad og aftensmad, og festede lidt om aftenen. Vi boede i hus med nogle englændere som vi gik rigtig godt i spænd med. på vores tur videre ned af østkøsten gjorde vi stop i Brisbane, Surfers Paradise, Byron Bay og tilsidst den 24. december (i dag) er vi nået hjem til Sydney igen. Ja det føltes helt som at komme hjem, da vi kørte over habour bridge med udsigt til operahuset. Undervejs mødtes vi flere gange med vores venner fra fraser island.
I aften juleaften, laver vi noget lækkert mad på vores hostel i Bondi beach. Det er en lille by ca. 45 min fra Sydney hvor vi skal tilbringe alle juledagene. Nytårsaften skal vi gerne være nogle af de heldige der får plads nede foran operahuset med første parket til fyrværkeriet på harbour bridge. Vi vil ønske jer alle derhjemme en rigtig god jul og godt nytår.
- comments
Linda Søgaard Andersen Kære Laurits og Kasper. Tak for spændende opdatering. Mange hilsener og tanker herfra og ønsker om en rigtig glædelig jul og et godt nytår med mange flere spændenoplevelser, nu hvor I er af sted. Min moster boede en menneskealder i Brisbane, hun er nu for længst væk, men jeg har en kusine i nærheden. Linda