Profile
Blog
Photos
Videos
D 23 I dag ankom vi til Lake House. Et virkelig lækkert sted, uden for byen. Vi var alle trætte da vi kom, men alligevel hoppede vi alle i deres pool, som havde udsigt ud over en stor sø. Vi spiste noget lækkert mad, hyggede os og så en film. Vi skulle sove i dorms - som er en slags sovesal. Huset lignede en Palme-hytte.
D 24 I dag stod vi op kl 09 og kørte mod Paradise Cave - en grotte som blev opdaget for 5 år siden. En virkelig stor turist attraktion. Det var utroligt flot og kæmpe stort! Virkelig en spændende oplevelse. Bagefter tog vi ud til Dark Cave - også en stor turist attraktion. Her zip-Linede vi ud til til kæmpe grotte som vi svømmede ind i. Vi havde hjelme på med lygter, så vi kunne se. Inde i grotten var der flagermuse, så vi skulle være stille. Da vi kom længere ind i grotten kom vi til mudder-grotten. Her skulle vi sno os igennem snævre gange, som var lavet ud af mudder. Da vi kom til enden var der et mudder-bad. En virkelig syret oplevelse - man kan ikke svømme i mudder, man flyder bare! Det føles lidt som om man ligger i en kæmpe skål stiv brunsovs. Da vi kom ud fra mudderet var der en stor sø - stadigvæk inde i grotten. Den skulle i hoppe i og svømme ud i. Da vi kom over på den anden side bad vores guide os om at slukke vores lygter, så der var helt mørkt, og så skulle vi alle svømme tilbage i mørket og kun følge dagslyset, som kom ind for enden af grotten - virkelig skræmmende. Da vi kom ud af grotten sejlede vi i kajak tilbage til start. Dagen var slut og vi havde virkelig haft funny time. Nu sidder vi og ser film igen og slapper af, inden turen går videre i morgen kl 08.
Love!
- comments
Tinemor Aaajj, mus - det lyder som en helt syret, uforglemmelig og sjov oplevelse :-) Fantastisk. Og lidt kajak også ;-)
Lisbeth Weis Mange kærlige tanker og et stort knus fra mormor!!!! Rigtig god rejse videre. Vi snakkes ved, når du kommer hjem.