Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 13 - Rundtur i Prag
Dagen i dag blev brugt på at udforske Prag i selskab med resten af de monster mange turister der er i Prag!
Vi tog en tur til borgen som ligger på den anden side af Donau. Vi tog toget op af bjerget og kiggede rundt deroppe. Vi skulle gennemtjekkes inden vi gik ind i borgområdet og som man kan se på billedet af Julie, så har Prag også de helt stille vagter uden for borgen.
Vi så den store katedral som havde helt vildt flotte vinduer med mange forskellige farver glas som skabte et flot lys inde i katedralen.
På vejen ned af bjerget fra borgen så vi den flotte udsigt ud over Prag - hele vejen ned kunne vi stort set nyde den.
Ved siden af borgen kan man igen gå op af bjerget og besøge en stor park. Vi gik uendelig mange trappetrin op før vi nåede parken og den var ikke just noget at råbe hurra for men udsigten svigtede ikke. Vi havde et flot udsyn ud over Donau og de mange broer der forbinder byen.
Vi besluttede os at gå mod Karlsbroen og finde et sted at spise. Vi fandt en traditionel tjekkisk restaurant hvor Julie fik sig en tjekkisk pølse i tomatsovs. Vi forsatte over Karlsbroen for derefter at tage hjem til en velfortjent siesta.
Inden vi besluttede os for at smutte ned for at få lidt aftensmad ramte et uvejr med massere af vand og tordenskrald. Vi fik lækre nudler, kød og grøntsager efter at have gået rundt i de små gader i den gamle by.
Her til aften tilbragte vi tid sammen med Julies far, lillesøster og Charlotte til en lille gåtur og et (kanel)brød med vaniljeis.
I morgen går turen mod Budapest.
- comments