Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Vi kom desværre aldrig ind og se Lebua State Tower, da vores ellers så fine backpacker-slippers ikke kunne leve op til dresskoden - og det er altså de pæneste sko vi har, så der var ingen kære mor! øv bøv! Men vi fik da set indgangshallen;)
Tirsdag var vi på guidet Tempel-safari, hvor vi bl.a. så Grand Palace og den liggende budda. Det var ekstra varmt, da der også her var dresskode - som bestod af langbukser og dækkede skuldre. Men det var smadder flot og et must see i Bangkok. Turen sluttede i Chinatown, som var et virvar af boder og kinesiske tegn - fint nok at se, men vi er jo kommet for at se Thailand:)
Om aftenen hyggede vi med pool og snak med andre backpackere på vores hostel. Det er altid sjovt at få et indblik i andres kultur og dele erfaringer..
Onsdag stod på afslapning og en lille shoppetur i en stort center - Mah Boon Khrong center. Vi foretog os ikke det vilde, da Gitte desværre var blevet syg pga. temperaturskift mellem de varme 35 grader og den kolde aircon. Og om aftenen stod vi på nattoget til Chiang Mai - en 14 timer lang tur, som gik overraskende hurtig.
Tiden i Bangkok har været super, men nu glæder vi os til at se noget mere natur, når vi tager på trekking i junglen de næste par dage!
Hej så længe:)
- comments