Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag den 8 tog vi den transsibiriske jernbane med start i Moskva og med kurs mod Irkutsk. Fire dage, fanget i toget. Vi var meget spændte på at se, om vi ville overleve!
Vi havde medbragt forsyninger; mad (nudler, brød, syltetøj (som eksploderede i Annikas taske :( ) og grøntssager) samt snacks i massevis og babywipes. Hjemmefra havde vi også taget hver sin bog med, som vi regnede med, at vi ville nå at læse mindst to gange, inden denne 4 dages uendelig lange togtur ville få en ende. Dette blev dog langt fra tilfældet.
Bortset fra at vi sov halvdelen af tiden væk, omkring 12 timer pr. nat. (det er utroligt, hvor hårdt det er at rejse) oplevede vi hurtigt togrejsens mange muligheder. Vi var faktisk tæt på at blive stresset og nåede ikke halvdelen af hvad vi havde planlagt!
I stedet spillede vi kort med to tjekkiske rekonongceringssoldater, der forsøgte at lære os russiske kortspil, hvilket ikke gav nogen mening og vi er heller ikke sikre på, at de selv kendte reglerne. Men Karina vandt, så hun må være ret god til russiske spil:) Tilsidst blev vi dog enige om at det var bedre at de lærte vores spil; kings and asholes også kaldet præsident, hvilket gik meget bedre. Vi er dog sikre på at de snød så vandet drev ;)
Desuden brugte vi tiden på lidt skønhedspleje, under Eddy's (den eneste hollænder i vores gruppe) kyndige vejledning fik vi lakeret vores tånegle i Paulinkas (en sød pige fra Australien) smukke farver. Eddy der nok led under lidt desorientering og mangel på søvn, da han var for lang til sengen, havde tidligere på dagen lakeret Charlottes (hans rejsekammerat fra London) tånegle med stor kyndighed.
Karina og jeg blev senere sat på en prøve, som udfordrede vores faglige kunnen, da Liam (en engelsk revisor) som tidligere på dagen havde fået et russisk haircut. Altså fuldstændig karseklippet hår med undtagelse af pandehåret, som er et par centimeter lang, alt i alt en frisurer Liam mener skal ændres inden han begynder på arbejde igen da han ellers er bange for, at det kan være fyringsgrundlag. Liam kom til os, dybt alvorlig og lettere beruset med en øl i hånden og ønskede, at tale flydende dansk inden turens slutning. Vi tog med mod på opgaven fat på udfordringen. Liam kan nu sige "Jeg hedder Liam" samt andre småsætninger. Han er dog gået en smugle i stå ved alfabetet, som han finder sværere end det kinesiske, hvilket er det andet sprog han ønsker at tale fyldende, inden turens afslutning.
Vi blev ret stolte, da han næste dag forsøgte at sige "Rødgrød med fløde", udtalen var dog ikke helt perfekt, men vi arbejder på sagen.
Vi sidder nu på hostelet i Sibirien, ved Lake Baikal, og glæder os over ikke længere at skulle time vores toiletbesøg, efter togets køreplan. Toiletterne låses nemlig ca. 15 min. før vi ankommer til en station til 15 min. efter toget har forladt stationen igen åbnes de.
- comments
Vibeke Smidt Det lyder rigtig spændende, piger. Det er svært at forestille sig at være på et tog i 4 dage. I får da lært jeres rejsekammerater at kende. Kærlig hilsen Vibeke
Lotte Jeg kan ikke forestille mig at skulle være i et tog i fire dage, men det lyder til at i virkelig har hygget jer.Det er bare klassisk Annina(Jeres nye fællesnavn fordi det tænkte jeg kunne være sjovt er Karnika, Anrina, Kannika, AnniKarina bedre ? sjovt nok lyder alle de navne lidt russisk i det) I har spillet strip-poker med et par russiske soldater, blevet sminket af en Hollansk Stylist/turist og prøvet at lære en Engelsk revisor Dansk. Hvor meget fik i at drikke på den tog-tur ;) ? Ej, det er super dejligt at høre at i hygger jer. Hvor længe skal i blive i Rusland ?
karinaogannika Hej Lotte Ja vi havde en hyggelig togtur, dog husker vi ikke delen med strippoker... Hvad angår mængden af alkohol så kender du os jo godt nok til at vide, at vi er to meget ansvarlige danskere. Vi har nu forladt Rusland og er i Mongoliet Ulanbataar, og skal i morgen ud til gercampen hvilket vi glæder os meget til. Ps. vi kan godt lide Annina.
Majbritt bang Fed tortur:-)))
Majbritt bang Fed TOGTUR...... Der gik ordbogsrettelse i den første!!!
Kevin AnonymousGreat idea for the cape, my daughter loves to play dress up. Thanks for a lot of great ideas of how to reuse items and make them new. We need more of this today! Robin, Plainfield, IL