Profile
Blog
Photos
Videos
Aftenen og mørket har nu ramt Goa, den bagende sol som har varmet hele dagen, er gået ned, og de lokale er begyndt at bevæge sig ud, da varmen og fugtigheden er mere udholdelig end tidligere på dagen. Vi har pakket vores rygsække. I morgen skal vi videre til endnu en stat, Karela, hvor vi skal opleve eventyr på ny. Vi har nu haft en lille uge med bagende sol på en skyfri himmel, +32 grader hver dag, et krystalklart hav som på ethvert tidspunkt er nedkølende. Havvandet er fantastisk.
Ugen så ud til at starte rart, med en hyggelig middag på en tagrestaurant, hvor der var udsigt over havet og de mange små mærkværdige og charmerende forskellige både. Men da natten begyndte at trænge på, kom der sygdom i lejren: første mand nede. Karina lå med opkast hele natten. Mandag morgen var kroppen ikke på toppen, Ida plejede Karina, og sammen tog de en lur, da ingen havde fået søvn. Tirsdag morgen var vi begge friske og veludhvilede. Klar til en bådtur, hvor vi så vilde delfiner, pirkede, grillede på stranden og nød den bagende sol. Ida fik billede af delfinerne og Karina fik en enkelt fisk på krogen. Efter en vellykket bådtur opdagede vi til vores forskrækkelse, at vi lignede det danske flag. Røde og ømme måtte vi smøre os ind i aftersun. Af frygt for sygdom ville vi finde en anden restaurant. Vil vores store begejstring kunne de lave pasta, hvilket er en lettelse efter tre uger med ris til middag og aften. Hyggeligt sted, men ingen mennesker. Natten til onsdag kom der sygdom i lejren: anden mand nede. Ida og hendes bagdel gjorde sig gode venner med toilettet. Så onsdagen blev desværre også brugt på sygdom og søvn.
Torsdag var vi friske og klar på en omgang i solen. Efter vi i nogle timer havde arbejdet på kuløren tog vi en lokal bus til Pinaji, Goas hovedstad. Bussen blev hurtigt fyldt, og vi blev omringet af stirrende blikke. Vi var de fremmede i de mørkes bus. Det var en oplevelse og billigt. Halvtreds danske øre per person. Efter syv kilometer i bumlebus nåede vi markedet i Pinaji. Også dette var meget lokalt, men en fantastisk oplevelse. Der var mange forskellige dufte og nogle var bedre end andre.
Fredag var endnu en dag i solen. Om eftermiddagen tog vi ned til havnepromenaden og Ida kørte på jetski, hvilket svarer til en vandscooter, bare hurtigere. Derefter hyggede vi på hotellet ved poolen med kortspil og bananasplit for to personer til sytten kroner, alt imens solen langsomt forsvandt fra himlen.
Lørdag, som er i dag, har vi igen ligget i solen. Vi skulle lige slikke de sidste stråler, før vi drager endnu længere mod syd. Vi har desuden mødt et ældre ægtepar fra Belgien, som har rejst rundt i hele verden - så de kunne fortælle os en hel masse om både Kina og Vietnam, hvilket har fået os til at glæde os endnu mere til vores videre rejse. De havde kun gode og smukke ting at fortælle om Karela, så i morgen rejser vi videre med åbne arme.
- comments
lene vilhelmsen hansen Hejsan.. Bare så ærgeligt i har være dårlige, håber det er slut nu.. Men hold da op hvor i oplever meget.. Fortsat god eventyr
Astrid Riis Hej med jer:) Puha, det har ikke været sjovt med mave onde, håber I er blevet helt friske:) Fortsat god rejse, I oplever rigtig meget, dejligt for jer:) Her er blevet lidt forår, så det nyder vi:) I går var vi hos Ida´s forældre til spisning, vi fik rigtig god mad:) Knus Astrid & Rolle
Lea Christensen i må sætte det op til 2 shots med vodka hver dag, så i ikke bliver syge igen :D God eventyrlyst :)
lene vilhelmsen hansen Hejsan Hvor er det nogle gode billeder i har sat ind i dag.. og hold da op en rød farve i har haft.. Godt den er ved at være brun.. fortsat godt eventyr. knus