Hej igen

Saa nu har jeg proevet det ekstremsport jeg har lyst til, nu kan I godt slappe af derhjemme.

I tirsdags lykkedes det os endelig at komme ud og skydive igen. Det var ca. 15 km uden for Queenstown og vejret var perfekt; sol og faa skyer. Vi var tre piger (Jannie, Signe og jeg), som tog afted lige efter skole. Vi ventede derude i en halv times tid, hvor vi kiggede paa flere, der landede med faldskaerm. Oppe i flyet blev vi koblet paa hver vores instruktoer, og spaendingen begyndte at stige. Pludselig ringer en telefon i kabinen, og min instruktoer faar beskeder fra piloten. De andre instruktoerer faar besked via en slags tegnsprog, og de virker ret nervoese. Jeg aner ikke, hvad der sker, men fornemmer at noget ikke er som det skal vaere, saa jeg spoerger, hvad der er galt. Min instruktoer forklarer, at de ikke havde tjekket om der var andre fly, og at vi bliver noedt til at kredse rundt paa 12000 feet i ti minutter for ikke at stoede ind i et charterfly. Jeg blev lidt mere rolig, og efter ti minutter kunne vi stige til 16200 feet (lidt over 5 km). Signe var den foerste til at forlade flyet, det gik lynhurtigt og pludselig sad jeg med benene ude af doeren og min instruktoer talte ned: 3-2-1... og vi floej :D. Det er den vildeste foelelse man faar, naar man svaever 5 km over jorden. Vi kom meget taet paa et bjerg, og det var vildt koldt. Det var saa koldt, at det gjorde ondt i min pande, som ikke var daekket af det yderst smarte outfit, de giver een paa. Jeg vil aldrig glemme, hvor sindsyg en oplevelse det var at vaere saa taet paa et bjerg. Jeg foelte, at vi kunne lande paa toppen, hvis vi bare lige floej lidt til hoejre.
Mere naaede jeg ikke at taenke foer det ene minuts frie fald var ovre og faldskaermen foldede sig ud. Vi saenkede farten, og instruktoeren begyndte at fortaelle om de ting, vi kunne se. Der var en rigtig flot udsigt ned over Queenstown. Efter en fire minutters lang faldskaermstur (der var noget vild og rutchebane-agtig) landede vi paa graesset og jeg loeb over til Jannie. Det var hendes foerste skydive og hun var lige saa meget oppe at koere som Signe og jeg. Jeg tror maaske godt at man kunne blive afhaengig af adrenalin :D

I gaar aftens havde vi julefest. Vi ville egentlig holde julefrokost, men det er umuligt at faa noget mad, der bare ligner dansk julemad. Saa vi droppede maden og fokuserede paa julemusik, pynt og drikkevarer. Det var rigtig hyggeligt og vi endte med at loebe rundt udenfor og synge "nu det jul igen" klokken halv tolv. I dag er den sidste fridag vi har i Queenstown. Jeg skal have koebt de sidste smaating og i aften er der pyjamasparty. I morgen og Soendag skal vi til Milford Sound (en utrolig flot tur paa en slags faerge i fjorden), og mandag har vi sidste undervisningsdag. Efter planen skulle undervisningen egentlig foerst stoppe paa torsdag, men vi har haft en time ekstra hver dag, for at kunne forlaenge friugen med tre dage. Paa mandag kommer det andet DSC-hold til queenstown, saa det ender nok med en bette fest mandag aften.

Jeg skriver igen, naar der er sket noget spaendende. Pas paa jer selv derhjemme.

Kaerlig Hilsen Karina