Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu en uge er gået, og jeg skal snart videre fra Peru.
I sidste uge havde jeg mit første besøg i Alpaca-butikkerne, samt i Mundo Alpaca - turist sted, hvor der sælges tøj, og hvor man samtidig kan se hvordan det hele bliver lavet. Og selvfølgelig har de også Alpacaer gående rundt. Jeg havde mit første møde med det peruvianske politi - et meget positivt møde.Et politimand kom pludselig hen til mig (jeg ledte efter en taxa), og sagde til mig at det var farligt - at jeg skulle finde en butik og ringe efter en taxa, osv. Så han fandt en taxa til mig, og jeg kom hjem. Jeg har været på marked, hvor alle de typiske peruvianske ting bliver solgt - tøj, tasker, huer, figurer, hatte osv., osv.
Torsdag bestilte jeg min tur til Puno, og jeg tog til Terminal Terrestre direkte efter skole fredag, hvor jeg fik en busbillet allerede til kl. 14. 6 timer i, det jeg vil kalde, en luksusbus. Det var som lænestole(!), og der var masser af benplads - det kunne flyene lære noget af.
Jeg kom til Puno, blev hentet og kørt til hotellet, og gik derefter ud for at få mad - GOD mad! Jeg fik et krus Mate de Coca - mit føste krus Mate de Coca, hvor det rent faktisk var hele coca-blade, og ikke tebreve! (Mate de Coca er rigtig godt imod højdesyge, og imod højder i det hele taget)Underligt. Jeg kom tilbage til hotellet og gik direkte i seng. Havde fået at vide at bussen ville hente mig kl. 6.45 næste morgen.
Og jeg var klar kl. 6.45! - Men bussen kom ikke. Det viste sig at han havde sagt forkert - det var kl. 7.45. Så jeg ventede en time (der var klaver på hotellet, så tiden blev brugt fornuftigt), og blev derefter hentet. Vi var 14 i gruppen, samt guiden Bloody ("My name is Bloody - Like Bloody Mary, just without Mary - my parents made up the name"), og alle var enormt søde. Enkelte peruvianere, og derudover bestod gruppen af amerikanere, en canadier og mig. Fantastisk søde mennesker.
Vi startede ud, med at sejle til "the Floating Islands", hvor vi blev vist rundt i deres små siv huse, på deres små siv øer. På alle øer (mellem 15 og 40 mennesker på hver ø - i alt er der 50 øer) er der en præsident, og på denne ø hvor vi var, kom præsidenten ud for at sige hej, og for at vise os hvordan de flydende øer bliver lavet, ved at bygge en mini udgave af en flydende ø. Det tager omkring et år at bygge en ø af siv. Hvis man gik på kanten af øen, var det tydeligt at mærke at den hoppede op og ned i vandet, når noget bevægede sig. Vi var på øen et stykke tid, og kom derefter ud for at sejle med deres sivbåd, inden turen derefter gik mod Amantani. En "almindelig" ø.
3 timer, og vi kom til øen. En ø uden elektricitet og vand (alm. bad og toilet). Vi skulle i grupper med hjem til nogle familier, hvor vi skulle spise og sove. Jeg boede sammen med en pige fra Peru. Køkkenet bestod af et ildsted, hvor moderen hørte til - hun og børnene spiste derude. Der var et rum ved siden af, men bord og bænk - her skulle vi spise. Maden var enormt lækker - det er vegetarisk på denne ø. Familierne spiser kun kød ved store festlige lejligheder.
Efter frokost mødtes hele gruppen, og vi gik til toppen af øen - de lokale bruger det som bede-sted - hvor udsigten var fantastisk. Der var en café, hvor vi satte os for at få donuts og mate de coca eller mate de muña. Mate de Muña er endnu bedre i højderne, end Mate de Coca, og det smager fantastisk dejligt friskt af mynte.
Vi gik tilbage til vores familie, hvor vi spiste aftensmad, og derefter blev iklædt typisk peruviansk tøj, inden vi skulle til en fest, som var planlagt af de lokale. Der blev danset en masse, danse hvor alle var med, og derudover dansede de lokale nogle danse for os. En enormt sjov og MEGET anderledes oplevelse. Efter festen tog vi direkte hjem og i seng.
Allerede omkring kl. 20, begyndte det at lyne og regne ude i bjergene, og mens man kunne se uvejret i bjergene, kunne man kigge lige op i luften og se den mest stjerneklare himmel jeg nogensinde har set. Det var fantastisk smukt. I løbet af natten kom uvejret over Amantani, og i en time var det ikke muligt at sove. Næste morgen regnede det stadig, og torden og lyn var nu rykket over i nogle andre bjerge. Uvejr i omkring 12 timer. Men da vi skulle gå ned til båden regnede det ikke længere. Vi sejlede fra Amantani til Taquile, hvilket tog en time - der var en hel del bølger grundet uvejret. Vi kom til Taquile - en ø med en FANTASTISK udsigt til alle sider - hvor vi gik rundt, spiste tidlig frokost, og derefter sejlede tilbage til Puno - vandet var blevet helt stille igen, og det var en dejlig sejltur.
I Puno havde jeg en busbillet på hotellet som jeg hentede, hvorefter turen igen gik tilbage til Arequipa - efter en fantastisk flot og dejlig weekend. Kan absolut anbefales hvis der er nogle der får lyst til at tage til Peru.
Men ja - som jeg startede med at skrive, så er det ved at være slut her i Peru. I eftermiddag skal jeg ned og have købt lidt forskelligt mens jeg stadig har tid - og så skal jeg snart til at pakke, inden turen - fredag morgen - går til Rio de Janeiro, hvor jeg mødes med familien. Det bliver dejligt at se nogle kendte ansigter midt i alt det fremmede.
Håber at alle har det fantastisk :)
Abrazos Kamilla :)
- comments