Profile
Blog
Photos
Videos
Sae er vi i det nordlige Cambodia, i byen Siem Riep, der er basis for besoeg til et Tempel Omraede der i aer tusinder har vaeret forladt og med tiden er voksede sammen med junglen. Angkor Wat er det stoerste af templerne, og det mest imponerende. Byggede omkring aer 1200, dette er et imponerende vaerk, i sten, med de smukkeste udskaeringer af kvinder der danser. Templet er sae stort som Notre Dame kirken i Paris og har fem taerne der er formede som en lukkede lotus blomst. Vi er oppe kl 4.00 om morgenen for at komme ud og se sol opgangen bag dette fantastiske byggeri der spejler sig sae smukt i soen foran. En storslaede oplevelse. Templerne ligger spredt over et kaempe omraede og vi bliver koert rundt mellem templerne i en tuk tuk (knallert med vogn bagpae) som vi har hyrede for dagen. Selve tempel udforskningen kraever dog en hel del traven og klatren, og der mange meget stejle trapper, sae efter otte timer er vi helt faerdige.
I morgen, soendag den 15/11 forlader vi Cambodia og tager et flyv til Bangkok, Thailand.
I vores guidebog staer der at for at forstae Cambodia nu man man forstae dens fortid. I hovedstaden Phnom Penh har vi vaeret pae et par dages sightseeing hvor vi isaer oplever nogle levn fra denne fortid. I aerene mellem 1975 og 1979 er Cambodia styret af et kommunisktisk raedsels regime, ledet af manden, Pol Pot. Pol Pots ideologi er at Cambodia skal blive et land hvor der ikke findes rigdom eller fattigdom. Alle skal vaere lige. Og Cambodia skal som land vaere helt selvforsynende. Han afskaffer al udannelse, penge systemet, sundhedsydelser og meget mere. Det bliver forbudt at eje mere en tre genstande. Byerne bliver evakueret og alle flyttes pae landet for at arbejde i ris marker. De iklaedes den samme sorte dragt med roede toerklaeder. De spiser sammen opdelt i grupper af maend, kvinder og boern, i hvad der kaldes den kommunale spise sal. Men de er slaver af Pol Pots regime. Pol Pot beslutter desuden at alle med en uddannede bagrund skal arresteres, registeres, og tortureres til oplyse om familiemedlemmer og herefter henrettes. Familien ligesae for at forhindre at fremtidige generationer skulle haevne sig. 20 000 mennesker bliver henrettet under dette regime. Og atter mange doer ar sult og sygdom. Pol Pot doer selv i 1998 af sygdom og naer aldrig at blivet straffet for sine handlinger.
S-21 er navnet pae det faengsel vi besoeger, i Phnom Penh, hvor masse arrestationer og tortuering har faergaet. Foer Pol Pots tid var stedet en stor skole, der med sine skak ternede gulve kan lede ens tanker hen pae fnisende skole piger. For hurtigt at blive afbrudt af de skrig af raedsel der mae have givet genlyd, i disse smertens murer. Her gaer alle rundt i stilhed, og skilte der angiver man ikke mae larme virker temmelig overfloedige.
Killing Fields, er en tidligere frugt plantage hvor de arresterede, efter flere maender, bliver koert ud til i lastbiler, henrettede og lagt i masse grave. I slut 80 erne begynder man det langsommelige arbejde med at udgrave gravene, for at kunne give ofrerne en vardig begravelse efter Budhistisk tradition. I dag er alle knogle rester opbevaret i et stort monument pae pladsen, hvor munke kommer for at bede for ofreners sjaele. Selve gravene staer som som soer rundt pae plantagen og vil forevigt vidne om de raedsomme handlinger der her er foregaet. Klling Fields i phnom Penh er kun en af mange tusind masse grave rundt om i Cambodia.
Pol Pots regime sender Cambodia tilbage til en tilstand fra sten alderen og i dag er landet meget fattigt. Der er langt fra de vel friserede parker og de gyldne tage over kongens palads i hovedstaden til de mange mange tiggere, boern saevel som gamle, og isaer mange handicappede ofre for landminer, vi hele tiden bliver konfronterede med. Vi har gjort op med at vi bare ikke kan give til alle og proever at stoette pae anden vis. Vi har fae massage pae det nationale institut for handicappede, af blinde medarbejde (en spoejs oplevelse!), koebt silke toerklaeder i deres butik. Og Vi har koebt tasker og spist aftensmad ved en organisatione der stoetter gade boern. Kun et lille bidrag, til hvad der er et stort problem.
Vi har vaeret enormt glade for vores ophold her i Cambodia. Befolkningen er utroligt imoedekommende og smillende. Vi har haft mange gode stunder med de lokale og vores tuk tuk foerer der henter og bringer os alle vegne, baerer vores tasker, og elsker et godt grin og en snak om hvor vi kommer fra. Jeg har sae mange smae oplevelser som er svaere at gengive her, men som jeg nok aldrig vil glemme. Vi har ikke moedt nogle forhindringer, og begynder sae smaet at falde ind i rytmen som rejsende.
Vi glaeder os til at komme til Thailand og opleve endnu en ny kultur. Den foerste uge gaer turen nord pae, hvor vi skal pae tur i junglen i fire dage, sejle med toemmerflaede, bade i vandfald og ride pae elefanter!
Haeber alle har det godt hjemme?
Vi skrives ved!
- comments