Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Vi vil som lovet nu fortsætte vores fortælling: Ponhsavanh var utrolig varmt! Og det varmeste vi indtil da havde oplevet. Ponhsavanh by er som sådan ikke nogen specielt spænende by, hvilket vi faktisk synes har gjort sig gældende for de fleste byer vi har besøgt. Men som sædvanligt har byen et lokalt marked der næsten altid er et besøg værd. Her kan man finde næsten alt. Lokale står ved hver deres bod og sælger frisk frugt og dyr, døde som levende. Man kan bl.a. købe et stykke kød på ca. 3 kg for rundt regnet 25 kroner! Hovedattraktionen ved Ponhsavanh er dog med sikkerhed Plain of Jars. Kort fortalt så er Plain of Jars en hulens masse kæmpe krukker spredt ud over et kæmpe areal, deraf navnet. Den største krukke målte 3 meter i højden og 2 meter i diameter. Det specielle ved disse krukker er at ingen rigtig ved hvordan, hvornår eller hvorfor der er havnet der. Vi besøgte "Site 1", som er det sted der har mest at byde på. Her var der også et naturligt sikkerhedsrum, som består af en stor hul klippe, som lokale bl.a. har brugt under Vietnamkrigen og USAs bombning af Ho Chi Minh stien. Vi har lagt nogle billeder der kan give jer et bedre indtryk af hvad Plain of Jars er for noget.
Fra Ponhsavanh tog vi videre til party byen Vang Vieng, der nærmest kan sammenlignes med steder som Sunny Beach og Lloret de Mar. Vang Vieng er også ret berygtet i backpacker kredse, hvilket vi hurtigt fik bekræftet: Kort efter vi havde tjekket ind gik vi en tur ned af hovedgaden. Her så vi en pige liggende i bikini, klokken fire om eftermiddagen, på en bænk "sten død". Heldigvis tog et par fyre fat i hende og fik sikret sig at hun rent faktisk var i live! Første aften prøvede vi så Vang Vieng på egen krop og undertegnede blev trukket hjem af Mark klokken halv elleve. Grunden til den noget kortvarige bytur skal findes på udendørsdiskoteket "Buckets". Her kunne man mellem halv otte og ni få en gratis bucket hver (bucket er en lille spand som bliver fyldt med 50% alkohol og 50% sodavand.) Men Vang Vieng er også meget andet end bare druk og fest og dagen efter, hvor nogen var tæmmelig ramt af tømmemænd, tog vi en tuk tuk lidt ud af byen ud til nogen af byens seværdigheder. Her besøgte vi et tempel og var inde i to meget dybe drypstenshuler. Efterfølgende tog vi Vang Viengs mest populære transportmiddel, en tube, ned af floden og tilbage til byen. En tube er kort fortalt et stor badering, som man bare sætter sig og så klarer strømmen i floden resten. Normalt ville man blive længere oppe af floden og feste på en af de utallige barer der ligger langs floden, i stedet for, som vi gjorde, at lade sig drive med strømmen. Om aftenen besøgte vi igen Buckets og da det lukkede gik vi over på en anden bar hvor man kunne danse ildlimbo (stangen man danser under brænder simpelthen.)
Så efter at havde festet et par dage tog vi med mini van sydpå til Vientiane, der er Laos nuværende hovedstad. Undervejs besøgte vi vores guides (Mr. La Savong) barndomshjem og mødte hans familie, hvilket var virkelig hyggeligt. I Vientiane havde vi bare 1½ dag, da vi skulle videre til Pakse om aftenen dagen efter vi var kommet der til. Første aften tog vi fire ud og spiste, eftersom Mark desværre var syg. Valget faldt på N|O|S Sushi Resturant. Vi fire mennesker spiste for 561.000 kip (ca. 100 kr. pr. person), men så fik vi altså også sushi nok til mindst 6 personer. Og hold nu op hvor var det lækkert! Næste dag var Mark stadig syg så vi fire andre tog ud på cykelseightseeing i downtown Vientiane. Med undertegnede som guide så besøgte vi de to vigtigste templer Wat Sisaket og Wat Simoung, President Palace, Haw Phra Kaew (et museum der tidligere har fungeret som kongens private tempel), Pha That Luang (Laos nationalsymbol) og Patuxai (kopi af Arc de Triomphe). Yderligere så tog La os med til en restaurant hvor personalet udelukkende består af tidligere gadebørn.
Men som nævnt tog vi om aftenen med natbus til Pakse. Næste morgen da vi ankom til Pakse uden noget særlig søvn, hastede vi over i en mini van med kurs mod 4000 islands og Don Det. Kort inden vi ankom til den by hvor fra vi skulle med båd ud til øen Don Det, stoppede vi ved det er eftersigende er Sydøstasiens største vandfald. Her løber Mekong igennem et snævert pas, som for det hele til at eksplodere i et øredøvende brøl når vandet banker mod klipperne. Ved middagstid ankom vi så til den utrolig afslappede by og ø med navnet Don Det. Her var der massere af backpackere og alle muligheder for at slappe af på stranden og arbejde lidt på hudkuløren. Don Det er også kendt som "mini Vang Vieng" pga. de mange små hyggelige barer. I to-tre dage lavede vi ikke andet end at slappe af og nyde et par iskolde øl eller drinks om aftenen. Hele vores ophold på Don Det var i det store hele helt fantastisk og virkelig idylisk. Med en enkelt undtagelse, som vi af forskellige årsager har valgt ikke at gå i detaljer med her.
Den 16. februar var det så tid til at sige farvel til Don Det, Laos og selvfølgelig vores fantastiske guide. Tidlig om morgenen tog vi en båd ind til fastlandet og tog derfra med en bus til grænsen. Efter tyve minutter i bus stod vi ved grænsen. Her "checkede" vi ud af Laos, traskede igennem ingen mands land og krydsede dermed grænsen til Cambodia. I Cambodia stod så to unge mænd klar til at guide os rundt i Cambodia. Fra grænsen kørte vi så med mini van til Ousvay, der er en lille landsby der ligger ned til Mekong. Temperaturen havde nu ramt de 40 grader og sveden løb af os. Og da en nydelig cambodiansk frokost UDEN sticky rice var blevet nydt skulle vi ud på en "lille" tur rundt i byen. Det var i hvert fald hvad vores guide fortalte. Det viste sig så at vi skulle sejle med long boat i en time for så at skulle bestige et mindre bjerg, alt sammen i en hede uden lige og i klip klapper da vi var af den tro at vi kun skulle et smut rundt i byen.. En oplevelse for livet på både godt og ondt :D
Hvad der er sket mellem Stung Treng og Angkor får i næste gang vi har mulighed for at skrive til jer. Hyg jer!
- comments
Rie Daniel Hansen (mor til Josephine) Kære I tre, der er tilbage. Så er I ved at trække den sidste streg, og jeg ønsker jer en dejlig, hurtig hjemrejse. Det har været fantastisk at læse Jeres indlæg. Nu glæder jeg mig til et gensyn om ganske kort tid: Den 12. april kl. 6.40. Ville ønske jeg kunne friste med dejligt forårsvejr, lyset er her, men I skal nok indstille Jer på lidt indehygge lidt endnu. God tur. Kærlige hilsener til Jer alle 3