Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen!
Nu har vi endelig fået mulighed for at skrive til jer igen! Vil kort nævne at vi har passeret grænsen og nu befinder os i Cambodia, hvor vi snart skal til Siam Reap og Ankor.
Men siden sidst har vi set og prøvet lidt af hvert! Fra Nong Khiaw kørte vi længere mod øst, nærmere præcist Viengthong. En lille by med en lang gade, der fik os alle til at tænke tilbage på de gamle spøgelsesbyer fra det vilde vesten. En ting havde byen da at byde på og det var en varm kilde. 1 km uden for byen løb en lille bæk med kogende vand, som stank langt væk af svovl/æg! Vandet flød ud under en sten og fortsatte ned til en lille dæmning som så igen fordelte vandet ud i nogle rør hvor vandet blev kølet en anelse ned og derefter brugt som badevand. Her kommer så rejsens første gåde. Hvordan kan der være varme kilder i et land uden nogen vulkansk aktivitet overhovedet og heller ingen nævneværdig aktivitet i de omkringliggende lande? Svar bedes! :P
Fra Viengthong og ud på en af turens højdepunkter: Nam Nern Night Safari! Med tre både fra en landsby et par timer fra Viengthong blev vi ført op af Nam Nern. Floden, som på dette tidspunkt af året stort set er udtøret, havde lige præcis nok vand til at få os frem til vores "camp". En enkelt gang måtte vores bådførerer dog ud og skubbe os fri. Vores camp var der ingen der havde høje forventninger til, tvært imod. Men vi fik os en gevaldig overraskelse da vi kom frem. Hytterne vi skulle sove i var som skåret ud af en reklame for luksus badeferie i Thailand. Intet mindre! Faciliteterne var også helt i top. Selv maden var bedre end så mange gange før! Efter at vi havde faldet lidt til og spist frokost skulle vi igen ud i båedene og længere op af floden. Undervejs så vi flere forskellige fugle, bl.a. en ørn og en "kingfisher". Mere interessant er måske det at vi så spor af tigere. Et skelet af en hjort og et fodspor var hvad det kunne blive til. En time senere var vi fremme ved vores første destination. Her skulle vi på en kort gå tur rundt og se spor efter nogle af de andre dyr der lever i området. Med en smule mere viden i baggagen skulle vi lidt ned af floden igen for at spise aftensmad og begynde vores Night Safari. Maden bliv spist i ly af mørket og rundt om bålet blev der efterfølgende fortalt historier fra lokal området.
Endelig kunne vores Night Safari begynde. Vi blev sat ud i vores både igen, nu med slukket motor, og vi drev langsomt ned ad floden i håbet om at kunne spotte nogle af de omtalte vilde dyr. Vores bådførerer havde pandelamper på og selv var vi blev udstyret med lamper så vi rent faktisk kunne se hvad der skete i skoven få meter fra os. Bådturen tog ca. 1½ time og undervejs spottede vi (angiveligt) to typer af hjorte og en odder. Hvor af den ene hjort bjæffede som en hund. Helt seriøst! Som en hund. Nogle af os havde håbet på mere, men turen ned var også en oplevelse i sig selv.
En ting vi sent vil glemme skete om aftenen kort inden vi gik til ro. Vi var fordelt i vores tre hytter, med Anna og Natasha i den ene, Josephine og Mig (Jakob) i den anden og Mark i den tredje. Lige pludselig høres der et hvin af en anden verden fra Anna og Natashas hytte. Og de næste 5-10 minutter er noget tågede. Angiveligt har der løbet en rotte rundt i pigernes hytte der har fået Anna til at gå helt i selvsving og hoppet fra den ene seng til den anden for at undgå sit værste mareridt! ;)
Modsat første aften blev den anden og sidste aften tilbragt noget mere fredeligt i selskab de lokale og vores hjælpere. Petanque er åbenbart et kæmpe hit i Laos, så det skulle helt sikker prøves. Med en stigende alkoholprocent, grundet lokal risvin, blev spillet mere og mere useriøst. I stedet slog vi lejer ved siden af "køkkenet", hvor de lokale sang om de smukke kvinder fra deres provins og vi "sang" den danske nationalsang! Senere samledes vi omkring bålet og prøvede delvist at lære hinandens sprog. Flere lokale historie blev fortalt mens månen steg højere og højere på himlen.
Næste morgen skulle vi forlade vores lille paradis, til fordel for det meget varmere og noget fladere Ponhsavanh og Plain of Jars.
Men pga. tidpres må i få fortsættelsen på et andet tidspunkt! Vi ses :)
- comments
Henrik de Jonquières Det er død spændende alt det I oplever, og nogle glimrende blogindlæg I sender til os herhjemme i det 'Kolde Nord'!! Så kan vi jo følge lidt med i alt det I oplever - Jeg mindes med stor glæde mine egne 6 dejlige år i Thailand (1986-92), og før det mine 4 år i Manila! - Fortsat god rejse, og pas nu godt på hinanden!
Lovisa Svensson Era upplevelser låter verkligen spännande! Jag har eventuellt en förklaring på eran gåta om den varma vattenkällan :) Vulkanisk aktivitet har inte nödvändigtvis någonting med saken att göra, jag tror att erat fall ser ut så här: det fanns sprickor i berggrunden fyllda med vatten. Vattnet värms upp av den varma magman i astenosfären under utan att det är någon vulkanisk aktivitet i sig. Litosfären är olika tjock över hela Jorden, detta gör att vissa områden är mer benägna för uppvärmning än andra. Jag hoppas Mark klarar av att översätta och förklara :) Ha det gött!
Majbritt Holmenlund Jakobsen Fantastisk.....tænk at i oplever så meget spændende. Godt du blev rask Mark, så du kan få fuld udbytte af dagene igen:) Jeg tror, Lovisa har løst jeres gåde....fin beskrivelse:) Fortsat god rejselyst og ha det godt allesammen.