Profile
Blog
Photos
Videos
Alicante, Spain
Så er den første uge gået, for os her i Alicante.
Den forgangne uge har vi brugt på at søge desperat efter en lejlighed samt at blive indregistreret ved universitet. Sidstnævnte gik fint, og jeg fik udleveret mit studie-ID med det samme - selvom han sagde at der snildt kunne gå en måned inden vi fik det ("velkommen til Spanien", som han sagde).
Vores jagt på lejlighed begyndte med rigtig mange mails til rigtig mange spaniere, som udlejede enten værelser eller lejligheder. Efter kort tid fik vi svar fra tre, som vi syntes lød meget interessante. Disse tre tog vi ud og se på, og den første af de tre er den, vi har valgt at flytte ind i :)
Lige nu bor der en fransk pige, en tysk pige og en amerikansk pige - udover mig og Heidi. Derudover har den franske pige besøg af sin kæreste. Imorgen (tirsdag) flytter den tyske pige, og så kan jeg få mit eget værelse. Indtil videre har jeg nemlig boet på samme værelse som Heidi, men det bliver dejligt at få sit eget værelse og kunne "flytte ud" af sin kuffert :)
I dag har vi været oppe på universitetet for at få en rundvisning rundt på skolen, som er kæmpe stor. For at nævne nogle få anderledes ting deroppe, kan bl.a. nævnes at de har deres egen gymnastiksal, tennisbane, fodboldbane, træningscenter, læge, sikkerhedsvagter, tre banker, utallige caféer/cafeterier, en boghandel, et posthus og meget, meget mere. Så for at sige det mildt, gik der ikke lang tid, før vi for vild på "campus", som det hedder :)
"Hasta luego" som de siger i España :)
- comments