Jamen hej. Dette bliver saa mit foerste blogindlaeg.. Saa laen jer godt tilbage, og nyd det der vil komme. :)

Vi ankom til lufthavnen, hvor vi fik sagt farvel - eller paa gensyn hedder det jo egentlig til vores familier. Sarah og jeg var ret meget oppe og koere over at nu skulle vi endelig afsted. Alle de penge som vi har sparet op, skulle nu endelig braendes af.. Vi proeve at virke rigtig cool, men var det paa ingen maade.

Med mit Sirene blad i haanden (desvaerrre udkom woman bladet foerst d. 13 saa det kunne jeg desvaerre ikke faa), gik vi ombord paa flyet til Istanbul. Og det helt store sproergsmaal blev hurtigt, hvad mon vi faar at spise, og hvor lang tid vil der gaa!? - men der gaar ikke saelig lang tid. Kun en halv time inden i den VILDT gode uglefilm, som ogsaa gaar i biffen lige i oejeblikket, og jeg kan ikke anbefale den.. Naar men nok om film. Faar vi stukket et menukort i haanden, vi har valgmuligheder (jeg valgte selvfoelgelig koedretten)...

Vi landede i Istanbuls lufthavn, hvor vi troede at vi skulle vente i 3 timer, men igen blev vi positivt overrasket. De var 1 time foran os. YES! Undertegnet havde dog vaeret saa smart at indstille sit ur efter Thai tid, saa vi kunne ikke rigtig gaa efter hvad tiden viste. - flot Amalie, virkelig flot. :p

vi blev lukket ind i istanbuls lufthavn hvor vi skulle vente i lidt over 1 time indtil flyet gik.. Her havde vi fornoejelsen af at vaere sammen med 3 ret hyperaktive drenge og deres smaa flyvemasiker. Efter at ha luftet foedderne (vi beklager til de andre ventende, men det var vi simpelthen noedt til), kom vi op i flyveren som skulle sende os til Bangkok. Her fik vi igen laekkert mad, og der var skruet fuldt op for underholdningen. Det eneste problem var bare, at hverken Sarah eller jeg kunne sove. Hvilket resulterede i to meget overtraette og fjollede piger.

Da vi landede i Bangkok blev vi hentet af en meget glad dame, som koerte os til vores hotel. Hotellet var fyldt med danskere, som alle havde bestilt deres tur gennem Kilroy..

12-1-2011. Idag var det vores foerste oplevelsesdag i Bangkok. Vi havde bestilt en baad tur, som sejlede os gnnem Bangkoks kanaler, vi rundede ogsaa en slangefarm og en orkidefarm paa vejen. Sarah og jeg saa ikke slangeshowet, men fik at vide at det mest af alt var dyreplageri. Men vi havde en rigtig soed lille nuttet guide. Han fortalte os meget om diverse skyskrabere, og at det var her at de rige befandt sig. Han havde meget travlt med at fortaelle en masse om de rige. - jeg tror hurtigt at han fandt ud af at der var ingen os i baaden som var interesseret i de rige. (hele baaden var fyldt med danskere fra hotellet), saa i stedet fortalte han om befolkninngen om hvordan de levede... Han startede hver en saetning med at stille et spoersmaal til sig selv, hvor derefter at besvare det. Jeg fik et mindre flashback til gymnasiet og mine timer med min gamle danskelaerer Henrik Loeb.. Det var nok lidt det sammen. Forskellen paa min guide og Henrik Loeb var at guiden gav mening, og han var bedre til at formidle sin viden videre.

Paa orkidefarmen fortalte vores guide en masse om blomste, det er deres nationalblomst og hver farve har en betydning. Saa det er kun faa blomster som man maa ligge foran sin budha. Han fortalte os ogsaa hvordan man passer dem. Blomsten skal vandes 2 gange om dagen, og ikke bare engang i mellem som jeg har troet. Ikke saa maekeligt at mine planter ikke kan holde sig i live. Efter at vi havde faaet nok af blomster sejlede vi tilbage gennem kanalerne, her stoppede vi et sted, hvor vi skulle fodre nogle catfish (virkelig store, og ikke saerlig laekre).. vi fik hver et stykke broed og fik meget klar besked paa at broedet ikke var til os, men til fiskene.. - det smagte ellers godt broedet. Det daarlige ved det her, var at det tiltraek en masse duer. - jeg bryder mig virkelig ikke om den, havde mere travlt med at faa duerne vaek end at fodre de klamme fisk, som sproejtede en hel del.

Samme dag saa vi ogsaa Grand Palace, hvor nogen af de smukkeste budhaer er.. Vi blev selvfoelgelig foerst stoppet af en kvinde som sagde at templet var lukket da munkene bad. - vi gik 10 meter laengere hen og fandt ud af at templet ikke var lukket, men at det var aabent.. Munkene gik glade rundt derinde. Det var utroligt smukt, og meget fascinerende at se hvor meget de tilbeder budha. Resten af dagen gik med at finde noget mad og finde tilbage til hotellet, en mindre udfordring.

D. 14-1-2011, stod vi meget tidligt op om morgenen for at tage turen til Hanoi (Vietnam), hvor vi skulle vaere i 3 dage. Hanoi er en meget kaotisk by, meget larmende.. De dytter hele tiden, det meste af tiden ved jeg slet ikke hvad de dytte af, jeg tror bare de goer det af princip..
Men naar man har vaennet sig til det, saa er byen ganske fin. Den minder slet ikke om Bangkok.. Vietnamesere er meget forskellige fra thailaender. De har mere respekt for sig selv.. De vil ikke goere alt for at man skal koere med dem paa deres motorcykel, eller koebe en hat. Og accepterer naesten hver gang et nej..

Vi blev begge ret overrasket over hvor koldt Hanoi var, her er kun 15 grader, hvilket er rigtig koldt naar man kommer fra Bangkok fra der var 27 - .... grader.

20.000 dong svarer til 1 dollar.. Eller som min kaere far var saa soed at informere mig, saa er 1000 dong = 0.25 DKKR..

Asien er meget forskelligt fra Danmark - no wonder. Men jeg skal lige vende mig en hel del til det, og at det hele er saa meget anderledes.

De naeste par dage gaar med at planlaegge resten af turen i Vietnam, vi skal rejse mod kysten nu..
Jeg vil vende glaedeligt tilbage saa snart jeg har noget mere at fortaelle jer..

Kaerlig Hilsen.
Amalie JUncker..

Jeg er sikker paa at Sarah og sender et hej..