Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen igen igen.. Det er ved at blive lidt af en vane af skrive hej.. Men det er jo en god maade at indlede en mine smaa historie paa. Saa hej
Da vi havde vaeret i Malaysia aka KL i nogle dage floej vi til Koti Kinabalu som ligger i Sapa i nordborneo.. Turen derhen var dog ikke lige til.. Vi var kommet til at dumme os mere eller mindre.
Maaske skulle jeg fortaelle jer om dagen hvor alting gik galt. (Forbered jer paa rigtig meget tuderi ;p0
5.3.2011! Det hele startede faktisk dagen i forvejen hvor vi var saa smarte at bestille et fly til Brunei i stedet for Borneo. Vi var rigtig traette da vi bestilte flybilletterne og fik ikke lige taenkt os ordentlig om, virkelig dumt. Dagen havde ellers startet meget godt, vejret var skoent og Sarah og jeg havde besluttet os for at tage hen og se TV taarnet, hvorfra man kan se udover hele KL. Da jeg ikke havde sovet saerlig godt om natten (mest af alt paa grund af det moeg hotel som vi boede paa) maatte jeg lige forbi en starbucks og have en kop kaffe, derefter begyndte min hjerne saa smaat at taenke. Det var en lidt lang tur derhen, men naar vi gik og snakkede om alt og intet, og saa gaar tiden lidt hurtigere. Turen oppe i Tv taarnet var helt fin, og det var da ogsaa meget sjovt at gaa rundt og se udover KL men saa heller ikke mere. Efter vi havde vaeret oppe i TV taarnet, koert i simulator og vaeret inde og se nogle tropiske dyr, fik vi hen mod vores arabiske restaurant, som vi efter 3 dages soegen endelig fandt, og spiste.. Da vi kommer hjem til hotellet finder Sarah ud af at hun paa en eller anden maade har mistet sin pung hvor i der laa alt undtagen hendes kreditkort - heldigvis. Men vi lagde os til at sove om aftenen efter en rigtig dag som egentlig var startet godt men endte daarligt. Vi skulle tidligt op og i lufthavnen for at aflyse vores fly til Brunei og bestille et fly til Borneo. Det var lige 700 kr ud af vinduet. FLOT!
Men vi kom da op kl. 2 om natten koerte halvanden time i taxa ud til lufthavnen (det var ikke muligt at faa en bus om natten), fik aflyst vores fly og kom om morgenen med det rigtig fly til Koti Kinabalu paa Borneo..
6.3.2011.. Vi ankom til til Borneo, meget traette efter alt for lidt soevn.. Okay her kommer der en meget underlig historie. Sarah og jeg havde lidt joket med at vi paa Borneo ville moede en rig mand som ville kunne skaffe os op paa det bjerg som vi gerne ville bestige (normalt skal man booke lang tid i forvejen, hvilket vi ikke havde faaet gjort).. Og hvad sker der. Da vi kommer ud af lufthavnen er der en mand som viser os vej til busterminalen, paa vejen derhen stoppe den samme mand og spoerger hvor vi skal hen. Vi forklarer ham at vi skal til byen, og han tilbyder et lift som vi takker ja til..
Da han koerer os paa vej ind til byen koerer han os foerst forbi hans club, hvor vi faar noget at drikke. Han spoerger ind til vores rejse og vi fortaeller ham at vi gerne vil bestige bjerget Mountain Kinabalu, men at vi ikke er sikre paa at vi kan komme derop fordi vi ikke har booket noget paa forhaand og det skulle man goere. Paa under 1 min. og et opkald har han faaet skaffet os tilladelse til at bestige bjerget med overnatning, mad og guide. Sweet!! Manden hed forresten Stephan. Det skal lige siges at ham manden her var stenrig og aabenbart kendte alt og alle. Naar men han begyndte til gengaeld at snakke om at vi kunne bo hos ham og komme med op til hans farm hvor vi kunne overnatte. Lige lidt for voldsomt, saa vi takkede paent nej til at bo hos. Saa han koerte os ind til byen.. Men foerst skulle vi dog lige forbi hans hus bare saa vi vidste hvordan han boede og at vi altid kunne aendre vores mening hvis det var. - Det tror jeg ikke! Da han koerte os hen til hotellet ville han selvfoelgelig gerne med op og soerge for at vi fik et ordentlig vaerelse, vi fortalte ham at vi sagtens kunne klare det selv og at han bare kunne vente ved bilen. Da vi havde faaet vores vaerelse, koerte vi ud og spiste frokost med ham. Han begyndte igen at tale om sin farm og at vi kunne komme og overnatte. Jeg tror at baade Sarah og jeg havde en lidt underlig manvefornnemelse omrkring det. Vi aftalte med ham at vi skulle ringe til ham mandag morgen og fortaelle om vi ville med eller ej.
7.3.2011. Sarah og jeg havde besluttet os for ikke at tage med ud til Stephans farm men i stedet for tage ud paa en af oerne som laa lige i naerheden hvor der skulle vaere en nationalpark. Da vi kom ud paa oeen fandt vi dog ud af at der slet ikke var nogen nationalpark med kun strand og tourister. Snydt af en asiater IGEN! ;) hehe. Men det var nu ogsaa meget rart bare at ligge og sole lidt. Slappe lidt af og faa noget sol. Resten af dagen lavede vi ikke specielt meget..
8.3.2011. Om morgenen moedtes vi med Stephan faar at faa vores billetter til bjerget. Han havde inviteret paa morgenmad, han tog os med ud til en kinesisk restaurant hvor vi serveret en masse forskellige retter, som bestod af forskellige slafs koed el. fik pakket ind i noget slimende noget der mindede lidt om vandmand. Den helt rigtige beskrivelse ville vaere nuddel med en konstitens af vandmand. ;D Haha. Det var en lidt brutal morgenmad, men vi spiste det og takkede mange gange for morgenmad. Om eftermiddagen var det meningen at vi skulle have vaeret oppe og se hans farm i 2 timer hvorefter han ville koere os tilbage til byen. Men det regnede saa voldsomt at vi ikke kunne komme op og se hans farm. Han boed os i stedet paa en enkel oel paa en bar som vi takkede ja til. Drak oellen med ham og sagde bagefter farvel til ham, og takkede ham mange gange for hans hjaelp med at skaffe os op paa bjerget.
9.3.2011. Vi havde dagen i forvejen bestilt en tur til Beaufort, hvor vi skulle sejle gennem en flod som laa mellem en jungel. Igen igen igen har Sarah (sorry to say) formaaet at komme med paa en pensionist tur. Vores guide startede ud med at forsikre os at vi ikke kom til at gaa mere end 3-5 min. Jamen saa er niveauet da ogsaa lagt paa forhaand. (det skulle faktisk vise sig, at vi kun kom til at gaa i 2 min. max.) Hvad skulle det naeste blive te tid inden vi skulle ud og sejle? Og ja, soergme saa, inden vi skulle ud og sejle skulle vi lige have lidt og styrke os paa efter den haarde rejse. :P Baadturen var meget stille og rolig, og vi da ogsaa set de mange forskellige aber. Blandt andet saa vi en abe som kun lever paa Borneo. Dens kendetegn er at den har en lang naese og oelvorm. - altsaa hannen har. Desto stoerre naese og oelvorm den har, desto mere mandig er den.. Det ved jeg ikke lige om jeg er helt enig. Men hver har sin smag.. Haha. :) Da vi havde sejlet rundt og set de mange forskellige aber, nogle af dem kom vi ret taet paa, sejlede vi tilbage til vores opholdssted hvor vi fik serveret aftensmad. Efter middagen sejlede vi ud til floden igen for at se nogle ildfluer som hang oppe i traerne. Det var en ret hyggelig tur, men jeg tror vi skal vaere bedre til at se os omkring.
Jeg springer lige nogle dage over - hvor vi ikke lavede det helt store, og springer frem til der hvor vi besteg bjerget. Yeah baby! :D Bjerget hedder Mountain Kinabalu og er 4 km hoejt. Halv saa hoejt som Mount Everest.
12.3.2011! Vi moedtes med vores guide kl 6.30. Vi havde formaaet at sove over os, saa vi havde ikke noget at spise morgenmad. God start. :p
Efter 2 timers koersel ankom vi til the starting point hvor vi blev registret og spist morgenmad. Da vi havde faaet vores madpakker begyndte gaaturen op ad bjerget. 1 dagen skulle vi gaa 6 km op til hotellet hvor vi skulle vaere. For at staa op kl. 2 om natten og gaa det sidste stykke op til toppen af bjerget. Vores guide som vi gik med fortalte os at han gik turen 3 gange om ugen - slap lige lidt af.. Vi begyndte at gaa op ad bjerget kl. 8.30 og mellem kl. halv 10 - 10 begyndte det at regne, mere og mere. Til sidst var det virkelig som at gaa i stormvejr. Heldigvis havde vi faaet nogle regnslag af et svenskpar som viste sig at vaere meget effektive. Men desto hoejere vi kom op, desto mere begyndte vi at fryse. Da vi endelig kom op til hotellet kl 12 (det tog os ca. 3 enhalv time) var vi drivvaade og meget kolde. Saa vi indlogerede os i vores hytte som selvfoelgelig ikke var det varme hotel som vi havde troet vi skulle bo paa, men i stedet for en hytte som laa 5 min. vaek fra maden og varmen. Den hytte som vi skulle bo i sammen med 20 andre var der ingen varme eller varm vand. Det var en kold fornoejelse. Som sagt saa var vi meget kolde og vaade, saa Sarah og jeg lagde os i ske i den ene af senge med to taepper og haandklaeder om foedderne for at faa varmen. Vores vaerelse var en dorm for 4 personer. Der gik ikke lang tid foer de to andre som vi skulle dele vaerelse med kom ind, en Englaender som hedder James og en tysker - som jeg ikke lige kan huske hvad hed. Vi var en del unge i hytten - og en masse japaner som virkelig havde udstyret i orden. Om aftenen gik os unge ned i vores hjemmesko, som vi havde faaet af hotellet, og spiste aftensmad. Det regnede da vi skulle ned til det andet hotel, saa vi naaede at blive ret vaade igen. Men maden var virkelig god! :D Det skal lige siges at vejen ned til hotellet bestod af en stejl klippestykke og nogle meget vaade trin. Selvfoelgelig saa var der ikke noget lys.
Vi gik i seng omkring kl. halv 10 - 10, og stod op igen kl. 2. Det var lidt uklart om vi kunne faa lov til at faa lov til at bestige det sidste stykke op til toppen af bjerget pga at det regnede saa meget. Vi stod alligevel op og gik ned og spiste et lille maaltid. Sarah og talte med vores nuttede guide som sagde at vi godt kunne gaa op til toppen af bjerget.. Saa Sarah, James og jeg gik op og pakkede vores ting. Det foerste stykke op til toppen skulle vi krydse et vandfald, saa der gik ikke saerlig lang tid inden mine semi vaade kondisko igen var drivvaade. Efter vi ca havde gaaet halvanden km op af rigtig mange trapper og glatte sten, kom vi til den svaere del af turen. VI skulle kravle det sidste stykke med raeb op af de glatte sten. Til at starte med regnede det ikke saa meget, men lige pludselig tog det fat og det begyndte at styrte ned! - Samtid med at det blev koldere og koldere. Det vaerste ved det hele var ens haender og foedder. Jeg foelte til sidst som om mine foedder var to mursten. Det var virkelig haardt det sidste stykke op af bjerget. Det skal lige siges at det kun var 20% af alle dem som sad ved "morgenmaden" som kom hele vejen. Alle japanerne med deres fine udstyr gav langsom op. SEJR! :D Jeg manglede kun ca. 100 meter op til den endelig top da jeg smadre min knaeskal ind i klippe og mit ben naermest laaser sig fast, saa jeg ikke kunne kravle det sidste stykke. Damn hvor gjorde det ondt. Saa jeg ventede paa at Sarah og James skulle komme ned. De var ikke paa toppen i saerlig lang tid foer de kom ned, og vi kunne begynde turen ned mod hotellet igen. MEns vi gik ned saa vi den solopgang som vi egentlig skulle ha set paa toppen af bjerget, og det begyndte saa smaat at holde op med at regne og storme. Det var virkelig skoent da vi kunne se hotellet og vi kunne faa noget morgenmad. Sarah, James og jeg besluttede os for at spise morgenmad og med samme naar vi havde spist gaa de sidste 6 km ned ad bjerget. Det var et ret hyggeligt tur ned hvor vi fik snakket om lidt af hvert. Hvilket var rigtig skoent, for vi havde alle sammen ret ondt i benene. Detsto mere vi gik ned, dersto mere gummi agtig blev vore ben. Og nu kommer den dumme del.. Paa vej ned, snubler jeg over jordens mindste sten og forstraekker min akillessene og min ankel. Virkelig flot.. Men det var foerst da vi kom helt ned at jeg egentlig kunne maerke hvor ondt jeg egentlig havde. Den haardeste del af turen var de sidste 500 meter. Da vi endelig kom ned holdt der en bil som ventede paa os, som skulle koerer os hjem. Vi er meget stolte over vores bjergbestigning og har faaet et meget fint (det er et meget kikset) diplom, som jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal goere med.
Det her er vores tid fra Koti Kinabalu. Jeg laver en part two omkring Kuching vores anden del af Borneo, ellers bliver det her for langt. :)
- comments