Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen alle sammen!
I takt med at Kiwi Experience bussen efterhånden kører længere og længere mod syd, gør vi os endnu flere unikke og uforglemmelige oplevelser. Selvom at temperaturen er faldet en del (dagstemperaturer på omkring 10-15 grader), titter solens stråler for det meste frem, og vi gør vores ypperste for at suge den smukke newzealandske natur til os.
Efter afgang fra Auckland var vores første stop den smukke strand Cathedral Cove. En lille sti førte os ned til en fredsfyldt oase, som mest af alt mindede om et lille stykke paradis. Vandet var roligt, tyrkistblåt og fuldstændig krystalklart. Endvidere har flere tusinde års vind og vejr skabt et enormt hul i klippesiden, hvor man kan slingre sig igennem. Dagens endedestination var Hot Water Beach, hvor man ved lavvande kan grave sig sit eget lille spa på stranden. Området er nemlig yderst geotermisk aktivt, og der strømmer nærmest kogende vand op til overfladen. Lavvande var dog først hen på aftenen, så vi indtog stranden med pandelamper, store jakker samt små skovle og fik kreeret os et varmt fodbad.
Dagen efter gik turen mod Waitomo, en lille by kendt for sit enorme hulesystem beboet af tusindevis af "glow worms" - små orme der udsender et flot blågrønt lys.
Her valgte vi at Black Water Rafte, hvilket involverer våddragt, hjelm, pandelampe og en forstørret badering. Med adrenalinen pumpende gennem kroppen og i total mørke klemte vi os igennem smalle passager, hoppede ud over små vandfald, susede ned af underjordiske floder og brugte de lysende "glow worms" til at guide os gennem hulerne. Vandet var mildt sagt pisse koldt, men omgivelserne var så surrealistiske og forunderlige, at det var det hele værd. De små "glow worms" var som lysende stjerner i et univers ellers domineret af mørke og kulde.
New Zealands geotermiske centrum Rotorua, også kaldt Rottenrua pga. dens karakteristiske svovllugt, var den efterfølgende dags stop. Byen er som sådan ganske uinteressant, men til gengæld er de mange termiske parker yderst spændende (og ilelugtende!). Vi slentrede forbi kogende søer, pruttende mudderpøle og beundrede træernes smukke efterårsfarver.
Dagen efter var kursen sat mod Taupo, men på vejen gjorde vi holdt i områdets største termiske park, Te Puia. Parkens store attraktion er en yderst aktiv gejser, der spytter kogende vand ud i op til 15 minutter af gangen og i op til 30 meters højde.
Vore guide kogte æg til hele banden i et "hot hole", et hul med buldrende kogende vand. Endvidere fik vi beretninger om lokalbefolkningens, Maurierne, organiske håndarbejde og imponerende flotte træsnitteri. Vi fik endda set landets nationalfugl, kiwien.
Inden vi nåede byen Taupo, gjorde vi stop ved Huka Falls. Det er langt fra det højeste eller smukkeste vandfald, men hvad det mangler i elegance, gør det op for i råstyrke. Hele 200.000 liter vand strømmer igennem pr. sekund, og resultatet er et øredøvende brøl. Ved Huka Falls blev Jullemis samlet op og kørt hen til den lokale lufthavn, da hun havde besluttet sig for at Skydive. I en lille bumpende bus skrev hun på tilnærmelsesvis under på sin egen dødsattest, hvilket i den grad øgede nervøsiteten. Efter en kort introduktion til sikkerhedsprocedurene blev den modige (dumdristige?) gruppe iført blå keddeldrafter, huer, briller, vanter og sikkerhedsseler. Efter et kort møde med vores faldskærmsudspringer hoppede vi ind i det lille lyserøde fly, der ville føre os 15.000 fod op over jordens overflade. Den 20 minutter lange flyvetur var utrolig smuk, da vi havde udsigt til smukke Lake Taupo, snebeklædte bjerge og fuldstændig blå himmel. Én efter én dumpede vi ud af flyet, hvorefter vi kunne nyde 60 sekunders frit fald! Selve følelsen af at flyve i luften som en fri fugl var fuldstændig surrealistisk og ekstremt grænseoverskridende men også sindsyg fed!
Adser fik heldigvis Jullemis hjem i ét stykke, og vi gik tidligt i seng, da endnu et eventyr ventede den følgende dag.
Vi havde besluttet os for at gå en af New Zealands bedste éndagsture, The Tongariro Alpine Crossing. En enestående vandretur i New Zealands næststørste nationalpark, og en af verdens ældste, domineret af tre enorme aktive vulkaner og uforstyrrede sletter. Udstyret med isøkser og pigsko startede vi på strabadserne tidligt om morgenen og kunne velfortjent nyde vores frokost på toppen af en af disse vulkaner med udsigt til intet andet end Mount Doom (Ringenes Herre). Vi kom op i et utroligt smukt landskab, hvor sne og is skinnende om kap med solen. Udsigten var uspoleret og blændende flot 360 grader rundt, og vi var så euforiske og høje på natur, at vi modvilligt påbegyndte nedstigningen. De 19,4 kilometer og 784 højdemeter (hver vej) blev tilbagelagt på lidt over 7 timer, og på trods af ømme lemmer blev vi enige om, at det var en af de bedste naturoplevelser, vi hidtil har oplevet på vores jordomrejse.
Generelt er vi yderst tilfredses med selve Kiwi Experience konceptet og har nydt at kunne læne os tilbage og automatisk blive transporteret til de forskellige destinationer. Selskabet er impornerende velorganiserede, og chaufføren er imødekommende og beretter og diverse ting, som vi ser på vores vej ned gennem det smukke land. Vi har iøvrigt mødt et utal af fantastisk søde mennesker, som vi lever i et lille fælleskab med. Vi er på det nærmeste en lille international familie, som passer på og ser efter hinanden. Der er englændere, tyskere, østrigere, hollændere, amerikanere, franskmænd, canadiere, normænd og mange flere.
Om ingen tid ankommer vi til Wellington, hvor vi desværre tager afsked med hinanden - dog blot for at mødes igen i Australien!
Massere af friske hilsner
Jullemis og Adser
Billeder:
https://www.icloud.com/journal/da-dk/#1;CAEQARoQnvBIgp-y1WUVZ5LQK4RUfA;4237EA5F-3FE7-4D27-80FD-E940921D7C16
- comments
Birgitte Igen, igen, igen ..... Hvor er det fantastisk at læse Jeres beretning og se de flotte billeder. Det er de mest fantastiske ting i oplever. Og Julie, du er bare sej og modig. Nyd Jeres tur fortsat. Vi glæder os til at følge Jer videre ;-)
Adser d. Ældre Hold da op - man bliver helt forpustet af beretningen og de som altid flotte og indholdsmættede billeder. Natur, natur - man får aldrig nok.