Profile
Blog
Photos
Videos
¡Hooola Dinamarca!
Efter nogle dage i Salta, paa nok verdens tommeste hostel, gik turen videre til Tupiza. Paa "busteminalen" i La Quiaca blir vi revet i fra alle sider af folk der vil ha' de ny-ankommende (rige) gringos med deres bus.. grundet irritation ender vi med at vaelge en bus der netop er ved at forlade terminalen. Den lugter af sved, men vi er nu paa vej mod nye eventyr i Bolivia (og Tupiza).
Vi har paa forhaand booket os ind paa et laekkert hotel med pool i Tupiza, og opdager i loebet af foerste dag at der, belejligt nok, er et tur-agency i samme bygning, som tilbyder Uyuni-trekket(!): http://www.tupizatours.com/.
Efter henholdsvis en halv og halvanden maaneds rejse, var det tre danske piger der troppede op i Tupiza med verdens mindste lyst til at moede nye danskere, saa da det viser sig at de to piger paa vaerelset ved siden af er fra Danmark, er jublen ikke stor. Paa trods af dette falder vi alligevel i snak med dem, og de viser sig hurtigt at vaere to pisse soede, dejlige koebenhavnske piger - som skal paa samme Uyuni-trek som os. Uyuni-gruppen bliver derfor, foruden os: Mathilde og Karoline, deres to engelske rejsekompagnoner, James og Carlo, den amerikanske pige Mandy samt tyskeren Sev-et-eller-andet (som vi under ingen omstaendigheder maatte kalde Steve). At doemme efter personerne tegnede Uyuni til at blive en fed oplevelse!
Aftenen inden afgang blev brugt paa indkoeb af det vigtigste proviant, hvilket bl.a. indebar toiletpapir, chips og tyggegummi.
Og saa var vi afsted..
Foerste dag gik fra Tupiza til Quetena. Dagen boed paa fantastiske landskaber, den forfaerdelige hoejsyge (forsaettelse foelger), samt vores foerste moede med aegte sydamerikanske lamaer og alpacaer. Sidst naevnte oplevelse blev dog oedelagt af Sev-et-eller-andet, der da lige kunne tilfoeje at de var overalt i Bolivia og Peru, saa det her var ikke noget saerligt... Vi overnattede forresten i en lille by, hvis den kan kaldes det, hvis "indkoebscenter" var paa stoerelse med Harry Potters klaedeskab.
Anden dagen, fra Quetena til ukendt mini by, tog os igennem et landskab fyldt med laguner (bl.a. en roed og groen), gejsere, hotsprings, flere lamaer og alpacaer samt, for Julies vedkommende, hoejdesyge for alle pengene. Her hjalp hverken cocaleaves eller panodiler, saa vores fantastisk soede chauffoer-guide holdt ind ved et lokalt supermarked, hvor mama boed pae aegte (kaempe store) hoejdesyge piller. Pillerne virkede lige i tide til frokost - nogle gange har man lov til at vaere heldig. Aftenen gik med hygge (/uhygge!) og spaaning af folks fremtid vha. de tarotkort Mandy havde medbragt.
Om vi ville det eller ej, maatte vi ogsaa snart gi' efter og erkende at Sev-et-eller-andet havde haft ret ifh. lamaerne og alpacaerne... for hold nu op, de var overalt! Desuden var det gaaet op for os at vores chauffoer-guide var yderst begejstret for 80'er musik - lidt for meget maaske, og at man paa Uyuni-trekket benytter "baño naturaleza" en del.
Paa tredje dagen blev vi fra morgenstunden af moedt af utallige biler, der paa den ene eller anden maade var brudt sammen. Dem skulle vores soede chauffoer-guide selvfoelgelig hjaelpe, hvilket for vores vedkommende medfoerte et par timer til sjov og ballade. Det egentlige formaal med dagens rute var dog, udover maalet i Uyuni by, el Árbol de Piedra (stenformation der ligner et trae). Sent paa aftenen naar vi, sammen med alle de andre, traette frem til Uyuni. Vi bliver inlogeret paa et hostal booket til sengekanten, hvor man skal traekke nummer til badet og sengelinnet enten er Svampebob Firkant eller Laura the explorer; sidstnaevnte var saerligt den engelske del af gruppen begejstrede for. Efter laekker aftensmad og et par oel, gaar vi spaendte i seng - i morgen staar den paa verdens stoerste saltoerken.
Klokken 5 om morgnen naeste dag er det op og tid til solopgang over Salar de Uyuni. Der gaar et par halve kolde timer foer solen endelig staar helt op, men det syn vi bliver moedt af er det hele vaerd! Foerst der gaar det op for os hvor "absolutely amaziiing" det vi staar midt i er... aldrig har vi set noget lignende. Efter morgenmad paa salthotellet, paabegynder vi det naermest obligatoriske photoshoot i saltoerkenen. Det bliver hurtigt til mange timers sjov og skoere billeder, foer vi igen drejer hjulene tilbage mod Uyuni.
Tilbage i Uyuni rammer virkeligheden os, 4-dags fanttastisk trek er ovre og snart er det farvel til en skoen gruppe mennesker, som vi nu kan kalde venner. Eller er det... stay tuned!
- comments