Oi - portugisisk og betyder hej!

Saa er vi ved at vaere faerdige i Rio de Janeiro - det er helt sindsygt saa hurtigt dagene de gaar. Den foerste aften lavede vi ikke det helt store - vi ankom foerst kl. 17.15 og blev saa installeret paa vores vaerelse, hvorefter vi gik ud for at finde noget at spise. Det er ikke saerlig trygt for saadan nogle turister som os at bevaege sig uden for naar det er moerkt, saa vi gik hurtigt hjem igen! Det var helt maerkeligt at komme til et land hvor de ikke taler spansk.. Vi havde efterhaanden laert nogle spanske gloser, men de faldt totalt til jorden efter at vaere kommet til Portugal, sproget her minder mest af alt om en blanding mellem hollandsk og polsk - dejlig blanding!!!

Vi havde vaeret vant til en mega god morgenmad i Buenos Aires - frosties og endda med kakao.. mums! :) Derfor var det verdens stoerste skuffelse da vi kom ned til morgenmaden i Rio - ulae' sandkage, toer melon og verdenskedeligste broed.. OMG! Naa, men jeg var heldigvis ikke for sulten :) Dagen i dag skulle bare bruges paa at dase paa Copacabana - super rart. Noget andet der var helt maerkeligt ved at vaere kommet til Brasilien var at vi skulle begynde at lave vores egen mad igen. Vi havde vaeret saa dejligt vant i Argentina saa vi spiste ude hver aften, men fordi priserne i Brasilien simpelthen er taarnhoeje i forhold til Peru og Argentina, saa var ikke laengere raad til det! Aftensmaden i aften stod derfor paa australien mad - spaghetti med tomatsovs, nej hvor har vi savnet det! Torsdag havde vi meldt os paa en 6 timers sightseeingtur, som tog os med rundt i hele byen! Foerste attraktion var Kristusfiguren, Cristo Redentor (billede). Figuern staar paa bjerget Corcovado og blev i 2007 valgt som et af verdens nye vidundere - har nu set 3 af verdens 7 vidundere:D Den blev bygget for at vise landets tro paa katolicismen. Da vi havde vaeret lidt her, koerte vi videre til et kvarter der hedder Santa Teresa, som foer i tiden var et velhavende kvarter, men pga byforandringen var der mnage tilflyttere, som nu manglede et sted af by blev der bygget en masse huse i omraadet - de saakaldte favelaer (slumkvarterere). Favela er en plante som voksede overalt her! Vi koerte lige et hurtigt smut forbi Maracana Stadium. Det blev bygget for at vaere verdens stoerste stadion med 200.000 tilskuere, men det blev for sikkerhedens skyld gjort mindre saa der kun kunne vaere 92.000 tilskuere! Nu var det blev tid til at se stedet hvor karnevallets konkurrence holder til. Karnevallet finder sted hvert aar 40 dage foer paaske. Konkurrencen paa hovedgaden mindre mest af alt om den danske superliga, altsaa med oprykkere og nedrykkere. Hvis man vinder skal man danse samba til sidst naeste aar og omvendt... Bagefter koerte vi lige et smut forbi katedralen - den runed bygning i albummet. Meget speciel bygning, som overhovedet ikke ligner en kirke. Den blev paabegyndt i 1964 men foerst faerdiggjort i 1979 - forstaar ikke helt at man kan vaere saa mange aar om at bygge noget saa grimt! Turens sidste stop var Sugar Loaf, sukkertoppen eller Acucar de Pao (skulle vaere en kroelle paa det sidste c, men jeg kunne ikke finde den;) ) Bjerget er 396 meter hoejt og er opkaldt efter de sukkerkrukker som man eksporterede sukker til Portugal i.. Det var virkelig en god tur, haaber I fik lidt ud af min historie! Dagen efte var et saa tid til at checke ud af vores foerste hostel, vi troede nu vi skulle bo paa Ipanema, men fandt ud af at ogsaa det nye hostel laa paa Copacabana.. Vi meldte os med det samme til en favela tur, som ville "goere os til lokale":) Vi blev koert hen til Sydamerikas stoerste favela Rocinha, hvor vi saa skulle transporteres hele vejen til toppen - paa motorcykel!!!!! Jeg var jo skraekslagen, i betragtning af at det var min foerste tur paa en honda:) Jeg siger jer, det var saa crazy! Maatte virkelig koncentrere mig om ikke at skrige lungerne ud af min krop! 20% af Rios 7 mio. indbyggere bor i favelaer. Vi havde en guide med som absolut kendte ALLE, hvilket var ret betryggende naar man opholder sig i et slumkvarter, der bliver styret af narkobaroner, som gaar rundt med pistoler og walkie talkies. Det var virkelig en spaendende tur, helt vildt maerkeligt at folk lige som har deres eget samfund paa den maade. Om aftenen havde vi planlagt at tage til gadefest i Lapa - og da vi kom der ud, vi tiltrak bare saa meget opmaerksomhed at det naesten blev ubehageligt. Vi i foelge nogle maend en gruppe af f***ers..( hvis den censurer saa er det ikke mig) Vi gik bare lidt frem og tilbage, for vi havde ikke rigtig lyst til at gaa i byen, da det ville vaere for crazy. Vi besluttede os alligevel for at finde et sted hvor vi kunne faa en caipirinha, men da vi gik er der lige pludselig en flok 10aarige psykoboern som begynder at puste sig op foran os. Vi gjorde ikke noget tilbage, hvilket nok mest var aergeligt for dem, da de i saa fald ville ha haft en grund til at smadre os eller lign. Det var hoejst sandsynligt for sjov, men jeg siger jer - jeg var jo SKRAEMT!!!!! Der var slet ingen betaenkningstid - vi tog en taxa tilbage med det samme. Det fik vel hvad de kom efter de boern...

Igaar skulle vi saa have vaeret paa stranden, men et regnede og vi besluttede os derfor for at opdatere vores blogs og billedern og faktisk bare havde en stille og rolig afslapningsdag:) Om aftenen skulle Marie og Laura ind at se fodbold paa Maracana, men Annette og jeg foelte ikke for det, saa vi gik i stedet ud for at spise sushi... Noej, det var saa super lae! I dag soendag er det saa vores sidste dag i Rio - om lidt skal vi ud for at ligge paa Ipanema, hvis vejret altsaa tillader det, efterfulgt af botanisk have, som skulle vaere en af verdens vigtigste botaniske haver - ved ikke hvordan saadan en have kan vaere virgtig... I aften gaar turen saa til lufthavnen, hvor vi skal sove indtil vi skal afsted kl 05.45 i morgen tidlig - America here we come. Glaeder mig meget til at komme til L.A., for jeg ved at mne foraeldre venter derovre, bliver dejligt lige at se dem et par dage!

Haaber I alle har det godt, det har vi ihvertfald - Det har virkelig vaeret en oplevelse af se Sydamerika, men nu glaeder jeg mig til at begynde et nyt, men ogsaa det sidste, kapitel af vores rejse.

Kaerligst fra Julie