Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
De sidste 4-5 dage har vi vaeret i Cambodia - et land mellem Vietnam og Thailand. De sidste par dage har budt paa endnu en masse gode, overraskende, skraemmende og imponerende oplevelser, som vi helt sikkert aldrig glemmer.
Vi ankom i Phnom Penh med natbussen fra Ho Chi Minh City om formiddagen, og brugte de foerste par timer paa at slappe lidt af og faa lidt mad. Om eftermiddagen tog vi paa museum. Ikke bare et hvilket som helst museum, men det gamle torturfaengsel Tuol Sleng, ogsaa kaldet S-21. Under eks-diktatoren Pol Pots styre blev mange skoler nedlagt og omdannet til torturfaengsler rundt om i landet. S-21 er det stoerste og mest beroemte/berygtede. Vi havde ikke nogle forventninger da vi tog hertil, da vi ikke havde sat os saa meget ind i, hvad det var, vi skulle se. Da vi kom frem fandt vi hurtigt ud af, at det altsaa ikke var et museum i klassisk forstand, men at den gamle skole faktisk stadig er der, at de gamle klasselokaler, som er omdannet til celler, er bevarede, og at det hele faktisk staar naesten, som dengang i 70'erne. I nogle af klasselokalerne stod gamle metal"senge", og paa vaeggen ved siden af hang billeder, hvor ofrene ligger doede og torturerede paa sengen. Dette var et meget skraemmende og ubehageligt syn, for man kunne virkelig se, at det har foregaaet lige hér, i det her lokale. Vi vil laegge billeder op af det, og saa maa de tale for sig selv. Vi var i hvert fald mundlamme og meget chokerede. I nogle af de andre lokaler var billedudstillinger, hvor billeder af de mange tusinde "indsatte" kigger med triste og bange oejne direkte ind i kameraet. Billeder af masseceller, hvor fangerne laa oven paa hinanden uden meget mad eller drikke. Billeder af mange af ofrene, hvor man kan se, hvordan de er blevet tortureret til doede eller slaaet ihjel med forskellige redskaber. Ja, som sagt.. Billederne taler for sig selv og det er helt ufatteligt hvordan noget lignende kan lade sig goere. Det er helt sikkert et besoeg, vi ikke vil glemme, og som vil tage noget tid at komme over.
Efter turen paa Tuol Sleng traengte vi til lidt opmuntring og gik en tur langs floden. Vi saa blandt andet "Royal Palace" udefra og ellers kiggede vi bare lidt paa mennesker. Der var mange mennesker paa gaden og det skyldtes blandt andet et lille groent omraade der var, hvor man kunne traene og spille bold. Vi sad der og noed udsigten, alt imens vi noed en iskold sodavand fra en gadesaelger. Om aftenen spiste vi en god middag, spillede skipbo og drak et par oel for at fordoeje oplevelsen. Som altid havde vi fundet et favoritsted med billige oel og god mad.
Dag to i Phnom Penh, som i oevrigt er Cambodias hovedstad, besoegte vi det beroemte omraade "killing fields" - Choeung Ek, den stoerste og mest kendte massegrav i landet. Dette var ogsaa et ubehageligt og overraskende besoeg, men da der ikke er meget tilbage af det oprindelige sted var det ikke naer saa rammende, som Tuol Sleng. Det var den samme tuktuk chauffoer vi brugte som dagen inden. Han havde "scoret" vores tillid ved at vaere billigere og venligere end de andre chauffoere, saa vi havde aftalt at bruge ham til ''Killing Fields" ogsaa. Da vi kom derud fik vi en guidet tur med hoeretelefoner, og hoerte ellers en masse om stedets forfaerdelige historie. I starten af Khmer Rouge styret (styret af Pol Pot), blev der hver 2-3 uge fragtet et par lastbiler med fanger herud, som simpelthen skulle henrettes. De fik at vide, at de skulle ud og arbejde paa landet, men det var altsaa ikke sandheden. Efter at vaere blevet myrdet, blev alle ofrene smidt i massegrave, hvor der blev begravet flere hundrede mennesker paa samme sted - den stoerste grav med over 460 mennesker! I slutnigen af hele Khmer Rouge perioden, blev der henrettet mere end 300 mennesker om dagen, bare her. 20.000 mennesker blev i alt myrdet her. Vi saa et par af gravene, som var maerket af, men de har fjernet naesten alle rester af knogler osv., saa det var heldigvis ikke helt saa skraemmende, men tanken om, at flere hundrede mennesker blev begravet der, var uhyggelig! Det var en forfaerdelig tid for landet. Omkring 2 ud af 8 mio. indbyggere blev draebt paa de 3 aar og 10 maaneder Pol Pot regerede. Megt tragisk, og slet ikke til at forstaa.. Vi gik rundt paa hele omraadet, som i dag ligger i smukke naturomgivelser, og det var meget svaert at forstaa, at sadanne ting, rent faktisk er sket. Der staar ogsaa et stort taarn til minde om alle ofrene, hvor mange af kranierne er "udstillet". Til sidst besoegte vi et lille museum derude, hvor der bl.a. var billeder af de forskellige grave, som de saa ud, da man fandt dem i 1980 efter at Pol Pot ikke laengere havde magt til at udfoere disse brutale handlinger - helt utroligt syn med alt, alt for mange skeletter.. For at slutte besoeget af paa en god maade, fik vi os en is i skyggen, inden vi tog hjem mod vores hotel igen. Det var to meget roerende og forfaerdelige ting at se, men som en vigtig del af landets historie, var det et klart "must" for os, og det har givet en helt anden forstaelse og medfoelelse for det cambodianske folk.
Fra Phnom Penh gik turen videre til Siem Reap og dette foregik for en gangs skyld med dagsbus. Det var godt til en afveksling at koere om dagen, men det er aldrig rigtig fedt at koere bus. Der var arrangeret at nogle skulle komme og hente os ved ankomst. En tuktuk-chauffoer stod klar og han kunne hjaelpe os med at finde et godt hotel. Samtidigt ville han ogsaa gerne vaere vores chauffoer naar vi skulle ud og se Angkor Wat. Vi syntes han var meget flink, saa det skulle han da bare have lov til. Det er et ''must see'' at man ser Angkor Wat ved solopgang, saa vi aftalte at moedes med ham allerede kl 5 om morgenen den neaste morgen. Ret traette koerte vi saa ud for at se Angkor Wat. Angkor Wat er et stort tempel og de haevder at det er verdens stoerste religioese bygning og det betragtes som det helligste for alle Cambodjanere. Det er ogsaa beskyttet af UNESCO som verdensarv og nogle kalder det ogsaa for verdens 8. vidunder, saa det var ikke uden grund at forventningerne var i top. Endvidere er det ogsaa her at dele af den beroemte film "Tomb Raider", med Angeline Jolie i hovedrollen, blev optaget.
Der var rigtig mange mennesker da vi ankom for alle skulle aabenbart se solopgangen. Det var aerlig talt lidt af en skuffelse, for der skete jo ikke noget specielt udeover, at det blev lysere og lysere :) Heldigvis vidste vi godt dette saa vi lod os ikke slaa ud, men var glade for, at vi var ved templet tidligt pga den bagende varme. Det er svaert at beskrive Angkor Wat, men flot var det og der var rigtig mange smaa detaljer over det hele. Hele omraadet var meget velholdt og utrolig stort, saa det vr godt vi havde vores chauffoer til at koere os rundt. Ved Tomb Raider templet, som ogsaa var enormt imponerende med alle roedderne og traeerne henover templerne, var der nogle teenagepiger, som var enormt vilde med os (og specielt Mads!), og de spurgte os, om de ikke maatte faa taget et billede med os. Dette maatte de jo gerne, men det udloest saa en kaedereaktion af en stoerre kaliber, for pludselig ville ALLE asiaterne have taget billede med de to hvide vikinger fra nord.. Tjaeh - saa blev man pludselig attraktionen. Disse piger fulgte efter os, saa det skete faktisk TO gange ved samme tempel, at vi skulle stille op til massefotografering. Anden gang ville de dog ogsaa have billeder med Mads alene - det fik de selvfoelgelig lov til. Julie kunne jo godt forstaa, at de synes, at han er en flot fyr ;) Vi sluttede dagen af med en kold is, og tog derude fra igen kl 11.00, og saa var vi egentlig maettede og totalt udkoerte af varmen. Vi var rigtig glade for at vi saa det og en stor oplevelse var det og det var virkelig noget andet end de templer, som vi tidligere har set.
Selve byen Siem Reap har ikke meget at byde paa udover hoteller, restauranter og barer, saa vi har faaet drukket nogle oel og spist en masse mad. Der er ikke saa meget at se udover dette. Generelt minder Cambodja og befolkningen meget om Thailand, og det er jo ikke daarligt. I dag moedte vi en lille pige paa 4 aar som i den grad imponerede os. Hun snakkede et naermest flydende engelsk. Det var ret utroligt og hun maa virkelig siges at vaere barn af byen - en by praeget af turister og backpackerer der skal besoege Angkor Wat. I nat gaar turen videre til netop Thailand med bus. Her skal vi have 1 overnatning, hente vores ting og en tur paa hospitalet. Julie skal have forlaenget hendes vaccine, saa det maa vi se om vi kan faa ordnet. Fra Thailand flyver vi videre til Kuala Lumpur, Malaysia, og vi flyver tidligt om morgenen, saa der bliver ikke meget tid i Bangkok.
Kaerlige hilsner
J&M
- comments