Puha, saa kan vi igen slappe af efter en vellykket weekendtur...
Vi startede loerdag morgen med at staa tidligt op kl. 6 (vi har eget vaekkeur i form af eet stk. meget irriterende og meget hoejlydt hane!). Vi blev hentet omkring kl. 7 af vores Taxachauffoer Adi, som vi ogsaa koerte os til Armbol i sidste uge. Han kom selvfoelgelig et kvarter for sent (ogsaa kaldet Indiatime) men han undskyldte med at det var fordi hans toej ikke var toert og at han ikke havde nogen til at vaske og toerre det for ham. Vi fik derfor meget sjov ud af i loebet af dagen at udspoerge ham om alder, religion, familie, aegteskabsstatus osv. Han viste sig at vaere 25 aar og hans far var hindu og hans mor var muslim - og han havde koert uden koerekort i 3 aar men havde et nu. Han koerer nu rigtig godt i forhold til andre taxachauffoerer vi har proevet hernede og vi er slet ikke bange for at koere med ham.
Vi koerte foerst ud til Indiens 2. laengste vandfald, der ligger i det nordoestlige Goa. Vi blev sat af taxaen i den naermest liggende landsby fra vandfaldet og herefter skulle vi skifte til en jeep, der koerte os de sidste ca. 10 km. Jeepturen var i sig selv en oplevelse da vejen var saa ujaevn at vi under hele turen blev kastet rundt i bilen, men det var samtidig en utrolig smuk tur hvor vi flere gange skulle over smaa vandloeb. Til sidst skulle vi gaa i ca. 10 min til fods og vi endte foran det flotteste vandfald med tilhoernde soe hvori vi kunne bade. Vandet var rigtig koldt men det var en speciel og rigtig god oplevelse at svoemme under et vandfald. Paa vej hjem i jeepturen kom der rigtig mange jeeps fyldt med russiske turister paa vej ud til vandfaldet og vi var meget taknemmelige for at vi var staaet saa tidligt op og naesten havde haft det hele for os selv.
Vi fortsatte taxaturen til et 500 m2 stort felt med 20.000 aar gamle helleristninger forestillende koeer, antiloper og endda mennesker. Der var ogsaa en indhugget en stor spiral, der er tolket som vaerende en kalender. Stedet var lidt svaert atr finde med ved hjaelp af Mettes Goa-guidebog og chauffoerens udspoergen om vej til samtlige indere vi moedte paa vores vej fandt vi frem til stedet. Vi sad en time i koe fordi der laenge fremme (vist nok) var sket et uheld og her laerte vi alle de forskellige haandtegn inderne giver til hinanden naar de befaerder sig i trafikken. Der er baade tegn for "du overhaler bare", "nu vil jeg ind foran dig i koeen" og "hej min ven". Ved helleristningerne var der ogsaa den flotteste nedlagte jernmine, hvori der nu kun var et kaempehul i jorden og det flotteste klare blaa vand. Der var ingen turister her hvilket var rigtig laekkert og vi saa flere fugle og en flot oern der floej over, hvor vi stod ved den nedlagte mine.
Vi satte nu kurs mod Palolem der ligger helt nede ved det sydvestlige Goa. Paa vej derned koerte vi igennem det flotteste bjergomraade og et reservat, og ruten skulle ogsaa vaere een af Goas flotteste - vi var i hvert fald solgt!
Vi endte sidst paa dagen i Palolem og tjekkede ind i et mindre paradis ved navn "Dreamcatcher". Det var smaa laekre bambushytter med max 2 min. gang til stranden og havet.
Hele soendagen brugte vi paa at lege turister og vi dasede den paa et par strandstole hele dagen - ren afslapning!
Vi er nu tilbage i Colva igen og har haft undervisning hele dagen om demokrati baade i Danmark, Indien og Vietnam. Jeg foeler mig efterhaanden godt rustet til at tage til Vietnam, og det er da ogsaa lidt underligt at taenke paa at jeg om mindre end een uge sidder i et helt andet land. Det har vaeret dejligt i Goa, men nu glaeder jeg mig ogsaa meget til at komme til Vietnam og faa en masse nye indtryk og oplevelser.