Profile
Blog
Photos
Videos
Efter den vidunderlige by Hoi an, tog vi laengere syd paa, og lidt op i bjergene til en by der hedder Da lat. Den er kendt for dens mange blomster og groentsager og ikke mindst jordbaer - og den flotte udsigt over deres marker. Her hyggede vi os ved de hyggelige markeder, og vi kom ogsaa i deres kendte blomsterpark, hvor vi slappede af med en bog det meste af dagen. Super hyggeligt. Ellers brugte vi stort set tiden paa at spise jordbaer med maelk i Da lat. Rigtig laekkert :) Efter Dalat tog vi til en by der hedder Mui Ne som ligger ved stranden, og endelig fik vi rigtig laekkert vejr - som vi noed i fulde drag med mange gaature, endda lobeture og en lang cykeltur ud til deres sanddyner :) Det var rigtig laekkert og vi slappede ogsaa af i solen ved den laekre pool som var paa vores hyggelige og lille hotel :) Efter Mui Ne blev vores sidste stop i Vietnams storste by HCMC/Saigon. Endnu en storby, men med masser ad charme. Her fik vi virkelig set deres sindssyge trafik som vi stadig ikke har fundet noget system paa. Den der kommer forst har forsteret. Saa hver gang vi skulle krydse vejen, var det virkelig med krydsede fingre for ikke at bliver ramt af de hundredtusinde scootere og motorcykler, eller busser og taxa'er. Det var helt vildt, jeg gad godt at vide hvor mange trafik uheld de havde hvert aar. Fortovene var der heller ikke meget plads paa, enten var de fyldt med scootere, eller ogsaa de mange hyggelige gadekoekkener med deres tilhorende plastictaburetter. Sa sjovt. I Saigon brugte vi tiden i deres parker og markeder. Dertil var vi ogsaa paa et museum omkring Vietnam krigen. Det var utrolig spaendende at se alle de ting som engang har vaeret med i den krig vi har hort og laest saa meget om i skolen. Der var mange maskiner som engang havde slaaet mange mennesker ihjel, mange gevaerer og pistoler som har tilhort soldater der har draebt mennesker og ofret deres eget liv, og dertil var der ogsaa de kameraer som fotografer der havde ofret deres liv for at alle kunne se hvordan denne krig fungerede og foregik. Det er vildt at taenke paa at saa meget blev odelagt under krigen, og saa mange mennesker dode. Det er ogsaa tragisk at taenke paa at mange lider under krigen den dag idag ogsaa. Pga. alle de kemikalier som mange blev paavirket af, er det gaaet videre til den nye generation som har faaet store handicap af det. Fx forvoksede hoveder, siamesiske tvillinger, vandskabte kroppe osv. De lider stadig af krigen, selvomd et er 30 aar siden. Det er ogsaa maerkeligt at taenke paa at det de kaempede for dengang, kaemper vi paa en maade stadig om idag. Amerikanerne kaempede overordnet for at det vietnamesiske folk skulle have sin egen frihed under demokratiet. Idag kaemper Danmark sammen med andre lande i mellemoesten om det samme. Vi kaemper for det vi tror er rigtigt - men den maade vi skal kaemper vores kampe for at faa det resultat vi vil, det er svaert at finde et godt svar paa. Det er vanvittig at saa mange mennesker vil ofre deres liv for deres land og det de tror paa, men jeg har den dybeste respekt for dem som toer at tage chancen for at gore det land de kaemper i bedre for de mennesker der bor der.
Vietnam var fantastisk - og det har saa meget forskelligt at byde paa hvilket jeg synes var noget af det bedste.
- comments