Profile
Blog
Photos
Videos
JA - sa har vi saa vaeret hernede i godt 2 uger, vi er begyndt at fole os meget mere hjemme hernede selvom meget selvfolgelig stadig er anderledes. Siden sidst bruger vi stadig vores arbejdsdag paa at veje babyerne som kommer til sundhedstjek, men derudover har vi ogsaa faaet set nogle fodsler. Det har vaeret helt vildt! Mette har set 5 fodsler i alt og jeg har i alt set 3 fordi jeg har vaeret ved at besvime ved de andre to - det er den vildeste oplevelse at se en fodsel. Idag fik vi endda lov til at assistere ved en af fodslerne, hvor vi skulle maerke hovedet inde i maven, og Mette fik lov at tage imod babyen. Det var sindsygt..!
Maden er der stadig problemer med - det er ikke det bedste, men vi vender os saa smaat til standarden - og vi hygger os mere og mere med vaertsfamilien saa det er utrolig dejligt.
I weekenden var vi paa camping med nogle af de andre volontoerer fra Projects abroad, det var rigtigt sjovt - vi fik drukket en masse kenyaki - saa vi hyggede os ihvertfald :) Ellers er vi ogsaa ude at spise frokost med nogle af de danske volontoerer en gang om ugen ca - det er super hyggeligt :) Eftersom vi er faldet mere til hernede er tiden ogsaa begyndt at gaa meget hurtigere. Det er utrolig spaendende at se et land paa den maade som vi faar lov til, baade gennem arbejde, men ogsaa ved at bo ved en afrikansk familie. Vores familie har en bananplantage i en by taet her pa saa vi faar banan paa alle mulige maader, det er spaendende at prove :)
So long :)
Saa blev det onsdag d.2 februar og vi har idag afsluttet vores volontor arbejde. Vi har set nogle vilde fodsler. De slaar dem hvis de ikke makker ret, eller hvis de siger den mindste lyd, de fodende skriger ikke, de faar ingen smertestillende og det bliver derfor kun til naturlig fodsler hernede. Vi har ogsaa set en omvendt fodsel hvor barnet vendte forkert, det var ret vildt. Laegen sagde at de skulle gore klar med ilt apparatet, men da der paa dette tidspunkt ikk var el saa maatte de undlade det. Sindsygt - men der var ikke noget at gore. Babyen var heldigvis saa staerk at han klarede det!
Dertil saa vi i denne uge ogsaa en omskaering paa en 1 arig dreng. Mette holdt armene jeg holdt benene, og aldrig har vi i vores liv vaeret med til noget saa sindsygt, operationen tog ca 3 kvarter, og han skreg saa han ikke kunne faa luff 90 procent af tiden. Jeg tror heller ikke bedovelsen virkede det sidste stykke tid. Puha det var naesten lige lidt for vildt. Det er abenbart stort set alle hernede der bliver omskaaret, vi har stadig ikke forstaet logikken.
Imorgen d. 3 februar forlader vi vores vaertsfamilie, og det bliver lidt maerkeligt - vi kan ikke forsta vi har boet der i en maaned! Men vi glaeder os efter en maneds arbejde, og en maaneds afrikansk mad at kommer videre og selv bestemme hvad vi skal lave. Det bliver saa godt. Arbejdet som volontoer har vaeret saa fed en oplevelse, gennem familien og arbejdet har vi oplevet kulturen paa en helt anden maade end vi have villet som turister - det har vaeret saa spaendende!
Pa fredag kommer Thomas herned, og vi glaeder os. Vi smutter paa safari paa sondag - og det glaeder vi os mega til!
- comments
mormor Hej Julie. Det lyder spændende alt det du oplever.Det er forunderlig og livsbekræftende at se et lille barn komme til verden og få lov at tage imod den. Herhjemme er det koldt vi venter efter forår og lyse tider Den 19 febuar rejser vi til Tenerife for at få lidt varme.Ha det godt .Knus Mormor