Saa blev det endelig Zanzibar! Safari var fantastisk og "breathtaking" som alle australierne siger hele tiden hernede, men Zanzibar var virkelig ogsaa skoen!

Lange hvide brede sandstrande, som straekte sig saa langt oejet kunne se.

Vi tog fra Usa fredag d. 24.02.12 kl 6.00 med Dar Express med retning mod Dar es Salaam. En tur som forventes at tage mellem 9-11 timer, det tog kun 8. Vi havde faet en speedbus, og han koerte virkelig staerkt. Faa gange var vi lidt bekymrede, isaer eftersom Lea og jeg havde faet en svensker som sidemakker i bussen som var bosat paa Zanzibar. Han lavede ikke andet hele turen end at informere os om, hvor mange busulykker der sker, fordi de koerer saa hjernedodt. Meget soevn blev det ikke til i bussen, saa lidt traette var vi da vi ankom til Dar 2 timer foer end planlagt. Den tidligere ankomst betoed dog, at vi stadig havde en chance for at naa den sidste faerge til Zanzibar, men desvaerre var alt booket.

Vi fik derfor fat i 2 taxachauffoerer som kendte et hostel udenfor byen hvor vi kunne overnatte. Det viste sig at vaere et katolsk hostel som blev drevet af en flok nonner - der var lidt "Sound of Music" over det, men rigtig hyggeligt. Vi fik en god nats soevn med Jesus vogtende sikkert over vores hoveder, og naeste dag kl 7.00 sad vi paa Seabus Kilimanjaro III med retning mod Zanzibar fulde af forventning. 2 timer senere gik vi i land paa Zanzibar, og allerede i Stone Town vidste vi, at det ville blive en god uge. Efter at have kaempet os igennem maengden af mennesker som stod paa havnen, fandt vi en taxa som kunne koere os til Matemwe paa Oestkysten hvor vi havde lejet en bungalow hos Mohammed.

Da vi ankom til Matemwe var det som at vaere med i en film med den smukke bountystrand og vi smuttede hurtigt i bikini, og saa skulle vi ellers tanne! Sandet var som det fineste mel og vi laa rigtig og slaengede os. Desvaerre var der rigtig mange soepindsvin i vandet, saa vi matte vente paa tidevandet for at kunne bade rigtigt. Udover det var vi de eneste turister, og derfor blev vi til den stoerste turistattraktion blandt de lokale i Matemwe - meget sjovt, men ogsaa lidt voldsomt

Vi besluttede derfor at tage til Nungwi om soendagen, som er det nordligste punkt paa Zanzibar. Da vi stod op soendag regnede det, men klarede dog op omkring middag, saa afsted til Nungwi det gik.

Nungwi var helt anderledes. Her var badning ikke afhaengig af tidevand, saa stranden var perfekt. Samtidig var der rigtig mange hoteller langs hele stranden, hvilket ogsaa betoed andre turister. Underligt nok var det vidunderligt at se andre hvide mennesker, for i Usa og Arusha moeder vi ikke saa mange andre end de volontoerer vi i forvejen kender.

Vi fandt et hotel i Nungwi hvor vi lejede et vaerelse til om mandagen.
Tilbage i Matemwe hos Mohammed soendag aften fik vi den skoenneste fiskeret, kan ikke huske hvornaar jeg sidst har faet fisk, udover den dag vores vaertsfamilie serverede en hel fisk med hud, ben og ojne, saa hvor var det fantastisk at faa!

Mandag var det igen daarligt vejr da vi stod op, men igen klarede det op til middag. Saa i Nungwi stod den paa afslapning, badning og selvfoelgelig tanning - hvilket var vaeret vigtigt for vores uge paa Zanzibar ;D

Tirsdag havde vi bestilt snorkeltur, men det matte de aflyse fordi det regnede det meste af formiddagen. Det var vi alle 4 meget nede over, da vi havde set frem til en dag paa havet hvor vi kunne bade, snorkle og forhabentlig se en masse fisk, men vejret er vi desvaerre ikke herre over. Det meste af formiddagen gik paa vores hotel med afslapning og en bog, mens vi med optimistiske blikke kiggede mod himlen en gang hvert halve minut - og pludselig kunne vi se lys for enden af tunnlen, og frem broed solen. Paa med bikinen og ned til stranden og dase. Vi afsluttede vores 2 dage i Nungwi med en laekker middag bestaende af frisk fanget fisk og en lille drink paa vores lokale beachbar. "Vi har det sgu saa dejligt" var en hyppig brugt saetning paa Zanzibar, for det havde vi virkelig. Lea, Laura, Amalie og jeg havde det fantastisk hele ugen.

Onsdag morgen gik turen mod Stone Town hvor vi skulle tilbringe resten af tiden. Onsdag havde vi booket spicetour. Her kom vi ud paa en af de lokale spicefarme, hvor vi smagte og saa en masse forskellige krydderier, rigtig spaendende. Turen sluttede med lokal mad, hvor alle de mange krydderier vi havde set var blevet brugt, meget laekkert.

Torsdag morgen skulle Lea og Laura tilbage til Arusha for at arbejde, men Amalie og jeg havde besluttet os for at blive og moedes med de 4 andre piger som vi havde fulgtes med. Om formiddagen havde vi arrangeret en snorkeltur fra Stone Town til en lille oe, kaldet Prison Island hvor der levede kaempe skildpadder og de var virkelig grande!! De aeldste var omkring 150 aar. Det var virkelig sjovt at gaa rundt blandt dem og roere ved de store dyr. Efter Prison Island blev vi sejlet ud til et lille koralrev, og det var virkelig lille. Der var ikke saa mange fisk andet end nogle smaa nogle. Koralrevet var ret kedeligt da vi ikke rigtig kunne se farverne fordi det var skyet - Egypten ligger nu stadig paa en foerste plads naar det kommer til snorkling. Men det var nu en rigtig hyggelig tur.

Senere moedtes vi med Stine, Anne, Tilde og Iben som vi gik paa markedet med og fik koebt en masse krydderier.

Fredag gik Amalie, Tilde, Stine og jeg paa National Museet i Stone Town, mens de andre shoppede. National Museet var lidt af en oplevelse. Det virkede lidt som om at de bare havde fundet en masse ting paa gaden og saa puttet ind i nogle montre. Blandt andet kunne man se bunden af en flaske, en kop med ris og saadan fortsatte det egentlig, men igen det er Afrika, saa hvad kan man forvente.

Kl. 15.30 tog vi atter Seabus Kilimanjaro III med retning mod Dar hvor vi skulle tilbringe natten indtil vi loerdag skulle med bussen til Usa.

Det var med vemod at vi skulle forlade Zanzibar for vi havde virkelig haft en skoen uge, men samtidig var det ogsaa rart at taenke paa vi skulle hjem til vores smaa boern igen.

Vi havde ikke frygtet busturen saa meget, fordi det var gaet saa hurtigt til Dar og det ikke havde vaeret en slem tur, men paa vej hjem havde vi langt fra faet speedbussen, men derimod partybussen, som koerte utrolig langsomt. Musikken som vi hoerte bestod af 5 forskellige sange, som ellers blev spillet om og om igen. Forestil Jer lige hvor mange gange man kan naa at hoere den samme sang paa 11 timer, naar der kun er 5 forskellige, jeg takker bare for opfindelsen af ipod.

Nok om det. Tilbage i Usa var vores vaertsfamilie glade for at se os, og spaendte paa at hoere hvad vi havde oplevet. Soendag stod paa afslapning i Arusha sammen med Lea og Laura, og saa ellers tidligt i seng saa vi kunne vaere friske til at starte paa arbejde i dag.

Alle boernene kom loebende os i moede da vi kom, saa tydeligt at vi havde vaeret savnet. Naar man ser det kan man naesten ikke lade vaere med at smelte. Nu venter en uges arbejde hvor vi skal til at finde os rigtig til rette paa Good Hope II.

(Mit billede er nok lidt malplaceret, eftersom min blog handler om Zanzibar. Men taget paa vores sidste arbejdsdag paa Good Hope I - mit yndlingsbarn Mecy, har lige givet mig en gave ;) )