Hey :)

Saa er foerste dag paa arbejdet overstaaet ;) Vi skulle undervise paa en skole ved navn Bheelon Ka Bedla. Os 13 piger er fordelt paa to skoler. Jeg underviser paa den der ligger taettest paa, hvor vi bor. :) Jeg underviser 1. klasse sammen med Rikke og Shilan. I dag var der 15 drenge og piger i skole. Hold nu op, de er en mundfuld. Vi skulle undervise fra 11.00-12.30. Foerste tanke var, det er da ikke saa lang tid, men der tog vi fejl. Det er mere end rigeligt ;) Det er nogle soede unger, men de kan da godt finde ud af at lave larm. Vi har en dreng i klassen, Kolam, han er den vaerste.. Vi maatte lige sende ud for doeren. I dag skulle vi finde ud af, hvor meget de egentlig kunne, og de kan mere end vi havde regnet med. De kan alfabetet, men de kan ikke stave til deres eget navn, og det med at skrive bogstaverne halter hos de fleste. De er ogsaa rimelig gode til tal, vi tog 1-10 i dag, og det gik fint. Det der med at raekke haanden, det er de ikke saa gode til. De vil hellere raabe det alle sammen i kor..! Det kraever lidt arbejde. Ens taalmodighed bliver virkelig sat paa proeve! Haaber der kommer en forbedring hen af vejen. Vi er tre i en klasse, fordi der er saa mange, og det er en lidt slem klasse. Det fik vi at vide i gaar aftes, saa vi havde lidt blandede foelelser.. :)

Jeg er lige kommet hjem fra et drengeboernehjem, hvor vi ogsaa skal undervise. Vi troede, det var valgfrit, men der er ogsaa planlaegning af undervisning og fra mandag-fredag, ca 1 times tid. Vi tre piger underviser 5. klasse. Drengene er primaert i alderen 9-11 aar, men vi har ogsaa en paa 14 og en paa 15 aar. Vi snakkede lidt med dem, og saa tegnede vi. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tegne, og saa fik jeg en roed tusch, saa jeg tegnede et hjerte. Det skulle jeg nok ikke have gjort. Saa begyndte alle drengene lige pludselig at tegne hjerter og give dem til mig. Saa jeg har faaet en masse kaerlighedserklaeringer i dag ;)

Det er dog lidt haardt at taenke paa at vi skal undervise to gange om dagen, og disciplinen er ikke i top hos begge hold. Men man skal bare taenke positivt. Det skal nok gaa. Forresten vi har vores utrolig laekre punjabi suits paa, naar vi underviser. Det er det kvinderne gaar med hernede. De er virkelig uklaedelige, men man skulle vist faa mere respekt fra boernene, hvis man har dem paa...

Det gaar stadig godt i huset med de andre piger. Vi har ogsaa en anden volunteer boende, Susan paa ca. 52 aar. Hun rejser om et par dage, og saa faar vi to piger fra England, der kommer i weekenden, der er paa vores alder, og saa en dame paa nogle 40.

Det bliver spaendende at se, hvordan dagene kommer til at gaa, naar man faar en dagligdag op at koere.

Det er utroligt at taenke paa, at i dag er det en maaned siden, at jeg rejste, og nu er der 53 dage tilbage foer jeg vender snuden hjem til DK.

Varme tanker fra Udaipur :D