Profile
Blog
Photos
Videos
Vækkeuret ringede kl. 6.30 mandag den 11/11, vi skulle nå morgenmad, bad og pakke inden kl. 8. Kl. 8.30 kørte vi mod bjerget. Vi skulle registreres og der skulle bestemmes hvor mange portere vi havde brug for. Det blev bestemt at vi skulle have ti portere med. Der skulle vel bæres en ordentlig mængde mad til vikinge-/jættekvinderne. Vi havde fortalt at vi spiser alt og med det mener vi både, at vi ikke er kræsne, men også at vi tømmer fadene. Så vores hold bestod altså af ti portere, en kok, tre guider og en tjener (ja vi havde sådan en).
Vi skulle starte med at måle saturation (iltmætning i blodet) og puls. Dette blev gjort næsten hver morgen og aften.
Omkring kl. 11.45 begyndte gåturen op af bjerget. Første dag skulle vi stige fra 1800 m til 2700 m, det var i alt 7 km på ca. 3 timer. Vi gik i skov og kunne se både blue monkeys og black and white colobus monkeys. Vi havde fået en lækker madpakke med som vi spiste på halvvejen. Vi kom frem til første camp 'Mandara'. Her fik vi en fin lille hytte og vi blev budt på popcorn og te, hvilket vi fik hver dag ved kaffetid. Vi gik en lille tur til Maundi crater. Vi skulle gå en lille tur hver dag for at akklimatisere. Allerede i denne lejr begyndte det at blive koldt.
Allerede først dag var vi i det sjove hjørne hvad angår slogans 'en snickers om dagen, holder lægen fra døren'. Derudover hed det 'pole pole' (rolig rolig) og drik minimum 3 liter væske om dagen for at mindske risikoen for højdesyge. Vi lavede også et lækkert kampråb/sang 'vi trekker vi ved vi kan, vi er Danmark i Tanzi-land, vi kæmper til sidste mand. Big girls in red and white, det Danmark det trekking det sejt'. Hele den første dag kunne vi slet ikke se bjerget. En anelse demotiverende.
2. dag - tirsdag blev vi vækket på sengen, af vores tjener, med kaffe og te. Det kan kaffesøstrene altså ikke klage over. Morgenmaden blev serveret en halv time senere. De fleste dage fik vi havregrød, omelet, pølser, frisk frugt og kaffe/te. Vi synes 'elsker' er et stort ord, men har bestemt at det godt må bruges om mad.
Tirsdag skulle bruges på at komme fra 2700 m til 3720 m. Det var en tur på 6 timer, hvor der blev tilbagelagt 12 km. Vi gik nu ud af skoven og ud på et mere tørt og stenet område. Igen havde vi madpakke med, som blev nydt halvvejs. Vi satte lidt musik på og vores team var bare vilde med Celine Dion med 'my heart will go on' dog troede de at det var Shania Twain med 'another day has come'. Kl. ca. 15 var vi fremme ved den nye camp 'Horombo'. I denne lejr spiste vi mens musene løb om benene på os, vi var i 'skyhøjde' og vi frøs rimelig meget. Vi fik aftensmad kl. 18, som hver dag bestod af en suppe til forret, kød og kulhydrat til hovedret og frugt til dessert. Lækker mad hver dag! Idag så vi toppen, hvilket gav en del mere motivation til resten af turen. Tror også det var dagen hvor vi alle fik kælenavne af guiderne. Christina = mountain goat, Kris = TinaTina, Skov = WoodyWoody og Julie = teenager.
3. dag - onsdag var resting day. Dagen skulle bruges på akklimatisering. Vi gik en tur til Zebra Rock. Dvs. vi gik fra 3720 m til 4150 m og ned igen. Der er nok nogle kloge hoveder der har regnet det ud, men til resten, så har Zebra Rock fået sit navn fordi den har sorte og hvide striber - simpelthen. Fra Zebra Rock kunne vi se Kibo camp, som er den sidste camp inden sidste opstigning. Vildt at det var så tæt på. Toppen af bjerget så ud til at være så tæt på, men så alligevel så sindssygt langt væk. Da vi kom tilbage fra gåtur valgte vi at vi skulle i bad. Tosset ide, eftersom det var hamrende koldt i lejren og vi fik ca. 2 dl varmt vand hver til at vaske os i, men det lykkes med brainfreeze og mange hyle-lyde.
Vi brugte eftermiddagen på at blive varme med snickers og Celine Dion, ja det er 2. gang hun er nævnt, men hun HAR nu ikke levet forgæves.
4. dag - torsdag var dagen før dagen. Tre af os havde været oppe at tisse om natten. Med minimum 3 liter vand og en masse te/kaffe i løbet af dagen, er det næsten umuligt ikke at blive nattetisser. Idag fik vi dælme arme riddere og pølseomelet. Der er ikke nogen, der skal sige, at man ikke kan have lidt luksus på et bjerg.
Turen gik nu fra 'Horombo' til 'Kibo' en tur på 9,5 km med en stigning fra 3720 m til 4700 m. Gåturen var ret gold, der var ikke buske og træer til at skygge og man siger jo, at over skyerne er himlen altid blå (=solen brænder). Skov og Kris havde det ikke ret godt, så for dem var turen virkelig lang. Vi var fremme ved 15 tiden og der blev serveret kakao og popcorn. Nu virkede det ret vildt. Sidste camp og næste gåtur var mod toppen!
Vi fik aftensmad kl. 18 og blev briefet om turen op. Vi var lidt bekymret for om vi kunne holde varmen i det tøj vi havde med, men guiden bad os bare om at tage alt tøj på vi havde med.
Kl. 23 stod vi op, ingen havde vidst rigtig sovet, men op skulle vi jo. Kl. 23.30 var der te og kiks og kl. 24 skulle vi gå.
5. dag - fredag DAGEN!!
Kris havde det virkelig dårligt og det blev hurtigt sådan at hun gik med én af guiderne selv og de tre andre gik med de andre to guider. Månen var næsten fuld og lyste så meget op, at vi ikke behøvede pandelamper.
Den første time gik fint, men så begyndte det at blive hårdt. Tiden sneglede sig afsted og da vi nåede halvvejs, virkede det som om der var uendelig langt igen. Skov havde ondt i hovedet og kvalme, Julie kastede op tre gange og Christina fik ondt i hovedet. Vi måtte gå virkelig langsomt og vi stoppede en del gange. Guiderne gjorde alt hvad de kunne og de var ret tålmodige. Vores viljestyrke blev virkelig sat på prøve.
Solen begyndte at stå op og vi havde næsten ikke overskud til at nyde hvor smukt det egentlig var. En helt lige knaldrød linje hen over himlen, der fik himlen til at skifte farve fra mørk til rød til lyserød til orange til lyst. Vi nåede første punkt ud af tre omkring kl. 6. Gilman's point. Her stod Julie lige og kastede lidt op mens de to andre græd af udmattelse og glæde. Der blev uddelt knusere og så gik turen videre, for ikke at blive kolde. Nu gik turen så mod Stella point. Her var der ikke så meget stigning, men vi var så trætte at det stadig bare var et skridt af gangen. Det blæste ret meget på toppen og guiden mente, at det nok var omkring -10 grader. Der ligger lidt is på bjerget, men det er godt nok begrænset. Tror det er godt vi gjorde det nu, så har vi nået det mens der stadig er lidt is igen.
Vi nåede Stella point og her fik vi en kop varm te. Det var en sød ide, men ingen kunne rigtig drikke det. Nu gik turen det sidste stykke mod Uhuru Peak. Det højeste punkt. Det virkede virkelig langt væk, men guiderne sagde bare 'nej nej det er kun 45 minutter'........
Kl. ca. 7 nåede vi toppen!!! 5895 m!
Igen blev der uddelt knusere og så skulle der tages billeder. Alle tre sammen, så med guiderne, så med piber og så alene. Og så gik det ned igen inden vi frøs til is. Det virkede også ret uoverskueligt at skulle heeeeele vejen ned igen. Det tog ca. 3 timer at komme ned til 'Kibo'. Det gjorde ondt i tæer og knæ og vejen var bare lang når vi gerne ville ned og sove.
Vi havde en times pause i 'Kibo' så var der frokost. Skov og Julie havde det dårligt, så det blev ikke til meget for dem. Vi pakkede vores tasker og gik tilbage til 'Horombo'.
Kris havde nået 5000 m (hvilket er ret vildt når hun havde det så dårligt) og måtte vende om, en beslutning hun fik meget ros for. Hun var allerede i 'Horombo' camp da vi kom.
6. dag - lørdag - helt ned. Guiden havde sagt at vi skulle lidt tidligere op, så vi kunne komme afsted. Så vi var klar til morgenmad kl. 7. Vi fik igen en lækker morgenmad og da vi ville gå tilbage for at børste tænder sagde tjeneren at der var en overraskelse og at vi endelig ikke måtte gå. Vi skulle holde os for øjnene. Vi sagde til hinanden, at ligemeget hvad det var skulle vi virke overraskede. Da vi åbnede øjnene stod kokken i fin kokkeuniform og havde sat den flotteste kage foran os. Vi kunne ikke skjule vores begejstring. Den var fint dekoreret med bjerge på siden og på toppen stod der 'congratulations', 'Jul's and the Katarinas' og 'Kilimanjaro 5895 m'. De mænd forstår da at smelte de unge kvinders hjerter. Der blev taget billeder og delt kage ud. De andre grupper kom og tog billeder og spurgte om nogen havde fødselsdag - næh, vi har bare en sej gruppe!
Turen gik nu ned mod 'Mandara' hvor vi spiste frokost og så videre ned til gaten. Turen virkede igen lang og ved hvert eneste hjørne blev der sagt: 'gaten er lige rundt om hjørnet og så lidt til venstre'. Vi kom ned og der blev taget fællesbillede med hele holdet og vi kørte videre til Arusha, hvor vi skal slappe af i to dage, hvilket er helt fint for ingen af os kan gå og vi har en let solskoldning i ansigtet. Når vi har fået slappet af i benene og skiftet ham er vi klar til 4 dages afslapningssafari.
- comments
Lene Hej alle 4 seje jættekvinder. Hvor er det bare Mega godt gået af jer. Fantastiske billeder og skønt blogindlæg. Jeg bliver helt rørt over kagen. Også jeres Crew er blevet bjerg-taget (he he) af jeres charme og dejlige humør. I lægger bare os alle ned og jeg bøjer mig i støvet for jer:-)