Profile
Blog
Photos
Videos
Juliechristina
Havana:
Julie og Skov ankommer til Cuba, Havana, efter hvad der føles som en MEGET lang tur! Den sidste flyvetur på 11,5 timer bliver tilbragt ved siden af en snorkende og overiagttagende mand Vi bliver lukket ind i landet efter en dejlig samtale med en ung mand i visumskranken, som spørger om diverse ting. Derefter går turen mod vekslestedet og hæveautomaten - det går over al forventning (her kl 02:30 dansk tid). Taxaen findes og vi kommer hen til vores casa particulares midt i Havana, som viser sig at være fuldt booket. Vi bliver derfor indkvarteret bogstaveligt talt rundt om hjørnet ved naboen, som hedder Maria. Hun byder os velkommen på spansk og vi får en rundvisning, hvorefter vi går hurtigt i seng.
1. dag i Havana tilbringer Julie og Skov med at spankulere rundt i uudforskede områder, mens de venter på at Kris og Christina skal komme til byen. Der bliver valgt alternative ruter rundt i byen, hvilket betyder at Julie og Skov kommer vidt omkring Om aftenen kommer Kris og Christina efter en uforglemmelig oplevelse med et russisk flyselskab. De er ved godt mod og vil bare ud og have aftensmad. På vej ud for at finde aftensmad, bliver Christina på det groveste overfaldet af en ti årig dreng, som har udset sig Christinas taske som den nyeste uundværlige accessories i garderoben. Forsøget på at udvide garderoben, bliver smukt forpurret af Christina, som holder hårdt om tasken og råber skingert ad drengen. Da han finder ud af, at han har mødt en overmand fra nord - og da resten af følget opfatter hvad der sker, og sætter efter ham, opgiver han og dansken går sejrrigt videre. Danmark 1 - Cuba 0.
Onsdag - efter en god nats søvn starter vi med den uforglemmelige morgenmad hos Maria, og fortsætter herefter til Malecon (8km lang promenade langs vandet), hvor vi går via den og hen til Revolutionsmuseet og får en "hurtig" indføring i revolutionen en del af informationerne står kun på spansk og det bliver derfor lidt svært for de spansksprogligt handicappede turister (os inklusiv). Derfra går turen bl.a. videre til Obispo (turistgade), hvor vikingerne fandt både vådt og tørt - det kan hermed konkluderes, at cubanerne ikke er kendt for deres madgryder, men primært for billig rom, og de kunne ikke have fundet et mere taknemmeligt publikum ift rommen. Resten af dagen bruges med at gå rundt i byen og se på forskellige seværdigheder. Om aftenen har vi bestilt mad hjemme i vores casa. Maden er meget bedre end noget af det vi har fået i byen, men de glemmer lige at fortælle de uvidende nordboer, hvad der skal spises til hvilke ting af det, der står på bordet. Det resulterer i, at det vi troede var bønnesuppen blev spist som forret, men det var egentlig en sovs til risen - og dermed en del af hovedretten! Dette inkasserede et "mia madre" fra Maria, hvor hun sender himmelvendte øjne til os og smiler overbærende.
Torsdag er der lagt en plan for dagen, nu da vi har lidt større kendskab til byen begiver vi os ud til diverse museer. Heriblandt Museo Nacional de Bellas Artes (kunstmuseum for Cuba kunst) og Museo del Ron (rom museum - med smagsprøve). Derudover kom vi forbi en del markeder.
Om aftenen bestemmer vi os for at gå ud og spise. Vi finder et rigtig lækkert sted lige ved vandet hvor vi går ind. Vi bestemmer os for at bestille en "before dinner drink", hvilket bliver typiske cubanske romdrinks: daiquiri, mojito og caipirinha. Tjeneren kommer tilbage med drinksene og begynder at ryste på hånden lige bag ved Skov, hvilket betyder et styks frozen daiquiri i skødet på en meget overrasket Skov. Drinken er som sagt frozen og derfor en anelse kølig at have i skødet. Dette resulterer i en MEGET flov tjener og en kjole der lugter af rom resten af aftenen. Dette forsøg på at lave et overraskelsesangreb på dansken udligner pointscoren. Danmark 1 - Cuba 1. Maden kommer og den smager rigtig godt efter cubanske standarder. Efter aftensmaden finder vi frem til La Floridita, som var Ernest Hemingways stamcafe når det kommer til daiquiri. Skov tager tilløb og vover pelsen endnu engang, selvom angrebet af den tidligere drink ligger lige under huden. Efterfølgende går turen mod Casa de la Musica, som efter sigende skulle være et besøg værd. Vi står lidt i kø og kommer ind i et meget stort rum, som huser både lokale folk, men også en del udlændinge. Mange af dem med UTROLIG lidt tøj Så vi sidder og tænker, at vi ser lidt kedelige og meget tildækkede ud i vores tøj. Vi vælger at iagttage istedet for at deltage efter at have set nogle performances fra de andre gæster hvilket også var virkelig underholdende.
Fredag står vi senere op og beslutter os for at tage en køretur rundt i Havana i en af de utallige amerikanerbiler i byen. Vi klæder os i blomstret eller prikket tøj, med tørklæder og flotte røde læber - rigtig 50'er stil. I byen finder vi en pink Cadillac cabriolet - lige en bil for fire damer. Vi bestemmer os for en to timers tur, hvilket var et rigtig godt valg! Vores chauffør var rigtig hyggelig og kørte os rundt i hele byen og ud i mere naturskønne områder. Efter 20 minutter spørger han, om vi vil høre musik - da han starter en cd med 50'er musik kommer der et kor fra bilen og han får en tur han aldrig glemmer Musikken, tøjet og bilen er åbenbart velvalgt, for mens vi sidder der bliver der taget adskillige billeder af andre turister. Vi vælger at tro, at vi er indbegrebet af cubansk retrochick 50'er stil - og pryder nu derfor sikkert på diverse kaminhylden rundt om i verden. Da han bliver træt af vores blide sangstemmer, skifter han over til cubansk musik. Efter en times køretur kommer vi forbi et sted der sælger gode mojitos - ifølge ham, så vi siger han skal stoppe og vi beder dem om at lave to-go mojitos til os. Efter to timers køretur er vi tilbage hvor vi startede og takker for en fantastisk tur. Herefter går turen til det bedste issted i byen. Derefter vidste vi ikke hvad vi havde lyst til så vi gik rundt i området, og gik stille hen mod det sted vi ville spise om aftenen. På vejen faldt vi over en lille bar, med meget stærke mojitos og Ron Collins. Vi fik en enkelt eller tre before dinner drinks. Efterhånden mestrede alle det spanske og det ender med, at Kris og Christina sidder med maraccas, Skov får en klaves og Julie får franskbrød at spille på. Dette munder ud i et smukt musikstykke komponeret af ja, os! Sangeren fra bandet mener ikke, at vi har de rette kompetencer til at drive det vidt i musikkens verden! Han griner, ryster på hovedet og beder om at få sine instrumenter igen. Efter vores mislykkede musikforsøg trækker vi og vores sårede stolthed os tilbage - eller rettere to huse længere ned, til restauranten vi skal spise på. En udsøgt italiensk restaurant. Da vi kommer hjem pakker vi kufferterne så vi er klar til, at turen i morgen tidlig går til Viñales kl 8:00.
Viñales: Da dagen, hvor vi skal til Viñales oprinder, har vi bestilt en taxa til at fragte os de små tre timer fra Havana til vores nye casa - nej det er ikke luksus!! Når vi er fire, og når man har lært at prutte om prisen, er det billigere end offentlig transport (for turister). Vi når dog kun at komme ud på fortovet før vores "muntre" taxamand tager sig til hovedet og på ingen måde mener, at al vores bagage kan være i bilen - FORKERT. Hvad han endnu ikke ved, er at disse fire vikinger efter adskillige ture på egen hånd er blevet mestre i Tetris!! Selvfølgelig lykkes det. Danmark 2 - Cuba 1. Vi sætter kursen i en gammel, charmerende og "autentisk" bil, som dog nærmest overdøver den lækre cd, der smører vores øregange. Vi når hurtigt Viñales og det sted vi skal bo, igen et casa particulares. Imponerende og af stor underholdningsværdi for os selv, præsterer vi at befinde os på hesteryg kun en time efter ankomst. Vi bliver på starten af turen informeret om, at hvis vi vælger 3 1/2 time på sådan et forhistorisk klenodie kunne vi komme ud til en grotte . Vi indvilliger i det, for Skov, noget vilde forslag!
Til de dejlige toner af "JEG er en glad lille COWWBOYY.." ridder vi ud over tobaksmarkerne og op til bjergene, hvor vi lige napper en lille gåtur i en drypstenshule. Hestene vil ikke altid det samme som os, hvilket bliver til en del hvin, forsøg på off road ture og mange grin. Hjemme igen er vi ikke i tvivl om, at vi ikke har røv i begge ender.
På dag nummer to begiver vi os ud på en 3 1/2 times vandretur. Vi har en engelsktalende guide med, der fortæller om blomster, dyr, tobaksmarker og andet - og selvfølgelig også lige informerer om, at det indtil videre kun er "mad dogs and Englishmen" som vælger at starte en vandretur kl 11:00, men at han nu også kan inkludere "Danish nurses".
Vi besøger en farmer, der fortæller om cigarer, fra start til slut, og hvor vi også køber lidt. Hos ham var det jo oplagt at få taget et billede med de naturligvis, medbragte skipperpiber. Så nu er afhængigheden til lakrids hos lokalbefolkningen lagt i det caribiske! Tilbage i byen får vi os lidt tiltrængt frokost og er lidt på marked inden vi kort efter finder os selv hjemme på terrassen, i gyngestolene, med hver en kold, opknappet, cubansk øl.
Mandag morgen står vi op og er fast besluttet på at få noget sol på vores blege nordboerkroppe. Vi tager derfor en taxa op til et lækkert hotel med swimmingpool, som ligger lidt uden for byen på en høj og tilbringer det meste af dagen med at slappe af i solen og blive afkølet i poolen. Hotellets ansatte sætter tydeligvis pris på vores muntre tilstedeværelse, da vi, da vi er på vej ud af døren, bliver tilbudt værelse på hotellet hvis vi vil blive Vi takker pænt nej og tager hjem.
Tirsdag morgen står den endnu en gang på overflytning!
Trinidad: Tirsdag oprinder og vi er alle spændt på om vores taxa dukker op. Da kl er ca 08:15 kommer en sølvgrå bil med tonede ruder og ud springer tre mørke mænd Det viser sig (heldigvis) at to har tænkt sig at springe turen over og bliver i Viñales, men ham vi skal køre med ligner lidt Ce Lo Green - men synger ikke som ham! Han snakker kun spansk, så samtalen er en anelse begrænset. Da vi har kørt i ca 3 timer holder han ind til siden, hvor der holder en anden bil. Han går ud af bilen og begynder at åbne bagagerummet og tager vores ting ud!! Det viser sig, at vi bare skal skifte bil, men i et kort øjeblik bliver diverse angrebstaktikker overvejet.
Den næste bil kører vi med i ca 4 timer, så efter 7 timer er vi ved vores nye destination Trinidad. Vi bliver indlogeret hos et ældre ægtepar og deres søn - et rigtig fint sted, men endnu engang bliver der gjort flittigt brug af gæt og grimasser, da de kun snakker spansk. Om aftenen går vi ud og spiser på en restaurant, som familien har anbefalet og vi ser lidt på byen. Ellers går turen halv tidligt hjem i seng, da vi er trætte efter køreturen med Ce Lo Green.
Onsdag besøger vi alle Trinidads seværdigheder og får set byen. Der bliver købt postkort som vi går hjem for at skrive, mens vi sidder og lytter til vores medbragte musik spørger Pedro (far i huset) om vi ikke vil høre noget cubansk musik - vi takker ja, og forventer at der snart klinger fine toner af cubanske rytmer ud af en radio, men det sker ikke! Istedet kommer der ti minutter senere to musikanter ind ad døren og skal spille for os i baggården. Dansken sidder og stirrer forvirret på hinanden, og forstår ikke helt hvad der foregår, men troubadurerne starter med at spille - eller rettere Javier (den ene af dem) gør, den anden José falder langsomt i søvn med sin guitar på skødet. Manden har på trods af en ti hestes brandert fundet vej til vores hus og haft intentionen om at spille for de fire damer. Efter et par sange forsøger Javier ihærdigt at vække Jose ved at tilbyde ham en mojito?! Manden reagerer knap nok på stimuli, men grynter ved tanken om en mojito Drinken - og en smøg, bliver proppet i hånden på ham, uden nogen effekt. Efter forgæves at have forsøgt at få José tilbage til "de levende", vælger de at tage hjem. Vores mor i huset har i mellemtiden lukket døren ind til ekstraværelse, for at undgå at José straks vil ligge sig ind i sengen. Efter den begivenhedsrige eftermiddag vælger vi at give nattelivet i Trinidad et forsøg - og ét skal siges! De laver KUN drinks der er half ń half - ergo ikke vores skyld, hvis vi blev lettere besoffen!! Vi møder en masse herlige mennesker, som gerne vil lære os at danse salsa Det bliver til mere eller mindre fine forsøg på at blive indført i dansekunstens verden.
Torsdag har hårrødderne ondt i alle fires hoveder, der bliver derfor taget en fælles beslutning om at stranden er det eneste sted vi kan opholde os. Vi ser solnedgangen på Playa Ancon, og kommer hjem og får en lækker hummer til aftensmad
Fredag er det tid til at komme en tur ud og få luftet håret, vi tager derfor til Topes de Callantes. På vejen op holder vi stille ved et udsigtspunkt, hvor der på vejen op er en lokal der sidder med en tarantel!! Efter at have gået i en lille time - primært nedad?!? Når vi et vandfald og naturlig pool. Vi går tilbage for at nå taxaen, vi har så desværre misforstået hinanden - så der er ingen taxaDen kommer først kl 16:20 og ikke kl 15:00 som aftalt, men i mellemtiden sidder vi på en bænk og hører musik og lader de omkringboende høre vores smukke sangstemmer. Om aftenen spiser vi på en dyr restaurant, men den bedste vi endnu har spist på.
Lørdag går turen tilbage til Havana, vi har aftalt med Maria, at vi skulle komme direkte hjem til hende, så vil hun hjælpe os med at finde et sted. Maria finder et rigtig fint sted hvor vi kan bo de sidste dage. Om aftenen går vi tilbage til restauranten (den hvor de smed drinks i skødet på skov).
Søndag bliver de sidste souvenirs handlet og vi går rundt og nyder set sidste af byen. Christina og Kris gør klar til at rejse mens Julie og Skov slapper af og gør klar til nye eventyr på Jamaica. Christina og Kris kører mod lufthavnen og Julie og Skov står og kigger mærkeligt på hinanden - 4 blev til 2.
Julie og Skov ankommer til Cuba, Havana, efter hvad der føles som en MEGET lang tur! Den sidste flyvetur på 11,5 timer bliver tilbragt ved siden af en snorkende og overiagttagende mand Vi bliver lukket ind i landet efter en dejlig samtale med en ung mand i visumskranken, som spørger om diverse ting. Derefter går turen mod vekslestedet og hæveautomaten - det går over al forventning (her kl 02:30 dansk tid). Taxaen findes og vi kommer hen til vores casa particulares midt i Havana, som viser sig at være fuldt booket. Vi bliver derfor indkvarteret bogstaveligt talt rundt om hjørnet ved naboen, som hedder Maria. Hun byder os velkommen på spansk og vi får en rundvisning, hvorefter vi går hurtigt i seng.
1. dag i Havana tilbringer Julie og Skov med at spankulere rundt i uudforskede områder, mens de venter på at Kris og Christina skal komme til byen. Der bliver valgt alternative ruter rundt i byen, hvilket betyder at Julie og Skov kommer vidt omkring Om aftenen kommer Kris og Christina efter en uforglemmelig oplevelse med et russisk flyselskab. De er ved godt mod og vil bare ud og have aftensmad. På vej ud for at finde aftensmad, bliver Christina på det groveste overfaldet af en ti årig dreng, som har udset sig Christinas taske som den nyeste uundværlige accessories i garderoben. Forsøget på at udvide garderoben, bliver smukt forpurret af Christina, som holder hårdt om tasken og råber skingert ad drengen. Da han finder ud af, at han har mødt en overmand fra nord - og da resten af følget opfatter hvad der sker, og sætter efter ham, opgiver han og dansken går sejrrigt videre. Danmark 1 - Cuba 0.
Onsdag - efter en god nats søvn starter vi med den uforglemmelige morgenmad hos Maria, og fortsætter herefter til Malecon (8km lang promenade langs vandet), hvor vi går via den og hen til Revolutionsmuseet og får en "hurtig" indføring i revolutionen en del af informationerne står kun på spansk og det bliver derfor lidt svært for de spansksprogligt handicappede turister (os inklusiv). Derfra går turen bl.a. videre til Obispo (turistgade), hvor vikingerne fandt både vådt og tørt - det kan hermed konkluderes, at cubanerne ikke er kendt for deres madgryder, men primært for billig rom, og de kunne ikke have fundet et mere taknemmeligt publikum ift rommen. Resten af dagen bruges med at gå rundt i byen og se på forskellige seværdigheder. Om aftenen har vi bestilt mad hjemme i vores casa. Maden er meget bedre end noget af det vi har fået i byen, men de glemmer lige at fortælle de uvidende nordboer, hvad der skal spises til hvilke ting af det, der står på bordet. Det resulterer i, at det vi troede var bønnesuppen blev spist som forret, men det var egentlig en sovs til risen - og dermed en del af hovedretten! Dette inkasserede et "mia madre" fra Maria, hvor hun sender himmelvendte øjne til os og smiler overbærende.
Torsdag er der lagt en plan for dagen, nu da vi har lidt større kendskab til byen begiver vi os ud til diverse museer. Heriblandt Museo Nacional de Bellas Artes (kunstmuseum for Cuba kunst) og Museo del Ron (rom museum - med smagsprøve). Derudover kom vi forbi en del markeder.
Om aftenen bestemmer vi os for at gå ud og spise. Vi finder et rigtig lækkert sted lige ved vandet hvor vi går ind. Vi bestemmer os for at bestille en "before dinner drink", hvilket bliver typiske cubanske romdrinks: daiquiri, mojito og caipirinha. Tjeneren kommer tilbage med drinksene og begynder at ryste på hånden lige bag ved Skov, hvilket betyder et styks frozen daiquiri i skødet på en meget overrasket Skov. Drinken er som sagt frozen og derfor en anelse kølig at have i skødet. Dette resulterer i en MEGET flov tjener og en kjole der lugter af rom resten af aftenen. Dette forsøg på at lave et overraskelsesangreb på dansken udligner pointscoren. Danmark 1 - Cuba 1. Maden kommer og den smager rigtig godt efter cubanske standarder. Efter aftensmaden finder vi frem til La Floridita, som var Ernest Hemingways stamcafe når det kommer til daiquiri. Skov tager tilløb og vover pelsen endnu engang, selvom angrebet af den tidligere drink ligger lige under huden. Efterfølgende går turen mod Casa de la Musica, som efter sigende skulle være et besøg værd. Vi står lidt i kø og kommer ind i et meget stort rum, som huser både lokale folk, men også en del udlændinge. Mange af dem med UTROLIG lidt tøj Så vi sidder og tænker, at vi ser lidt kedelige og meget tildækkede ud i vores tøj. Vi vælger at iagttage istedet for at deltage efter at have set nogle performances fra de andre gæster hvilket også var virkelig underholdende.
Fredag står vi senere op og beslutter os for at tage en køretur rundt i Havana i en af de utallige amerikanerbiler i byen. Vi klæder os i blomstret eller prikket tøj, med tørklæder og flotte røde læber - rigtig 50'er stil. I byen finder vi en pink Cadillac cabriolet - lige en bil for fire damer. Vi bestemmer os for en to timers tur, hvilket var et rigtig godt valg! Vores chauffør var rigtig hyggelig og kørte os rundt i hele byen og ud i mere naturskønne områder. Efter 20 minutter spørger han, om vi vil høre musik - da han starter en cd med 50'er musik kommer der et kor fra bilen og han får en tur han aldrig glemmer Musikken, tøjet og bilen er åbenbart velvalgt, for mens vi sidder der bliver der taget adskillige billeder af andre turister. Vi vælger at tro, at vi er indbegrebet af cubansk retrochick 50'er stil - og pryder nu derfor sikkert på diverse kaminhylden rundt om i verden. Da han bliver træt af vores blide sangstemmer, skifter han over til cubansk musik. Efter en times køretur kommer vi forbi et sted der sælger gode mojitos - ifølge ham, så vi siger han skal stoppe og vi beder dem om at lave to-go mojitos til os. Efter to timers køretur er vi tilbage hvor vi startede og takker for en fantastisk tur. Herefter går turen til det bedste issted i byen. Derefter vidste vi ikke hvad vi havde lyst til så vi gik rundt i området, og gik stille hen mod det sted vi ville spise om aftenen. På vejen faldt vi over en lille bar, med meget stærke mojitos og Ron Collins. Vi fik en enkelt eller tre before dinner drinks. Efterhånden mestrede alle det spanske og det ender med, at Kris og Christina sidder med maraccas, Skov får en klaves og Julie får franskbrød at spille på. Dette munder ud i et smukt musikstykke komponeret af ja, os! Sangeren fra bandet mener ikke, at vi har de rette kompetencer til at drive det vidt i musikkens verden! Han griner, ryster på hovedet og beder om at få sine instrumenter igen. Efter vores mislykkede musikforsøg trækker vi og vores sårede stolthed os tilbage - eller rettere to huse længere ned, til restauranten vi skal spise på. En udsøgt italiensk restaurant. Da vi kommer hjem pakker vi kufferterne så vi er klar til, at turen i morgen tidlig går til Viñales kl 8:00.
Viñales: Da dagen, hvor vi skal til Viñales oprinder, har vi bestilt en taxa til at fragte os de små tre timer fra Havana til vores nye casa - nej det er ikke luksus!! Når vi er fire, og når man har lært at prutte om prisen, er det billigere end offentlig transport (for turister). Vi når dog kun at komme ud på fortovet før vores "muntre" taxamand tager sig til hovedet og på ingen måde mener, at al vores bagage kan være i bilen - FORKERT. Hvad han endnu ikke ved, er at disse fire vikinger efter adskillige ture på egen hånd er blevet mestre i Tetris!! Selvfølgelig lykkes det. Danmark 2 - Cuba 1. Vi sætter kursen i en gammel, charmerende og "autentisk" bil, som dog nærmest overdøver den lækre cd, der smører vores øregange. Vi når hurtigt Viñales og det sted vi skal bo, igen et casa particulares. Imponerende og af stor underholdningsværdi for os selv, præsterer vi at befinde os på hesteryg kun en time efter ankomst. Vi bliver på starten af turen informeret om, at hvis vi vælger 3 1/2 time på sådan et forhistorisk klenodie kunne vi komme ud til en grotte . Vi indvilliger i det, for Skov, noget vilde forslag!
Til de dejlige toner af "JEG er en glad lille COWWBOYY.." ridder vi ud over tobaksmarkerne og op til bjergene, hvor vi lige napper en lille gåtur i en drypstenshule. Hestene vil ikke altid det samme som os, hvilket bliver til en del hvin, forsøg på off road ture og mange grin. Hjemme igen er vi ikke i tvivl om, at vi ikke har røv i begge ender.
På dag nummer to begiver vi os ud på en 3 1/2 times vandretur. Vi har en engelsktalende guide med, der fortæller om blomster, dyr, tobaksmarker og andet - og selvfølgelig også lige informerer om, at det indtil videre kun er "mad dogs and Englishmen" som vælger at starte en vandretur kl 11:00, men at han nu også kan inkludere "Danish nurses".
Vi besøger en farmer, der fortæller om cigarer, fra start til slut, og hvor vi også køber lidt. Hos ham var det jo oplagt at få taget et billede med de naturligvis, medbragte skipperpiber. Så nu er afhængigheden til lakrids hos lokalbefolkningen lagt i det caribiske! Tilbage i byen får vi os lidt tiltrængt frokost og er lidt på marked inden vi kort efter finder os selv hjemme på terrassen, i gyngestolene, med hver en kold, opknappet, cubansk øl.
Mandag morgen står vi op og er fast besluttet på at få noget sol på vores blege nordboerkroppe. Vi tager derfor en taxa op til et lækkert hotel med swimmingpool, som ligger lidt uden for byen på en høj og tilbringer det meste af dagen med at slappe af i solen og blive afkølet i poolen. Hotellets ansatte sætter tydeligvis pris på vores muntre tilstedeværelse, da vi, da vi er på vej ud af døren, bliver tilbudt værelse på hotellet hvis vi vil blive Vi takker pænt nej og tager hjem.
Tirsdag morgen står den endnu en gang på overflytning!
Trinidad: Tirsdag oprinder og vi er alle spændt på om vores taxa dukker op. Da kl er ca 08:15 kommer en sølvgrå bil med tonede ruder og ud springer tre mørke mænd Det viser sig (heldigvis) at to har tænkt sig at springe turen over og bliver i Viñales, men ham vi skal køre med ligner lidt Ce Lo Green - men synger ikke som ham! Han snakker kun spansk, så samtalen er en anelse begrænset. Da vi har kørt i ca 3 timer holder han ind til siden, hvor der holder en anden bil. Han går ud af bilen og begynder at åbne bagagerummet og tager vores ting ud!! Det viser sig, at vi bare skal skifte bil, men i et kort øjeblik bliver diverse angrebstaktikker overvejet.
Den næste bil kører vi med i ca 4 timer, så efter 7 timer er vi ved vores nye destination Trinidad. Vi bliver indlogeret hos et ældre ægtepar og deres søn - et rigtig fint sted, men endnu engang bliver der gjort flittigt brug af gæt og grimasser, da de kun snakker spansk. Om aftenen går vi ud og spiser på en restaurant, som familien har anbefalet og vi ser lidt på byen. Ellers går turen halv tidligt hjem i seng, da vi er trætte efter køreturen med Ce Lo Green.
Onsdag besøger vi alle Trinidads seværdigheder og får set byen. Der bliver købt postkort som vi går hjem for at skrive, mens vi sidder og lytter til vores medbragte musik spørger Pedro (far i huset) om vi ikke vil høre noget cubansk musik - vi takker ja, og forventer at der snart klinger fine toner af cubanske rytmer ud af en radio, men det sker ikke! Istedet kommer der ti minutter senere to musikanter ind ad døren og skal spille for os i baggården. Dansken sidder og stirrer forvirret på hinanden, og forstår ikke helt hvad der foregår, men troubadurerne starter med at spille - eller rettere Javier (den ene af dem) gør, den anden José falder langsomt i søvn med sin guitar på skødet. Manden har på trods af en ti hestes brandert fundet vej til vores hus og haft intentionen om at spille for de fire damer. Efter et par sange forsøger Javier ihærdigt at vække Jose ved at tilbyde ham en mojito?! Manden reagerer knap nok på stimuli, men grynter ved tanken om en mojito Drinken - og en smøg, bliver proppet i hånden på ham, uden nogen effekt. Efter forgæves at have forsøgt at få José tilbage til "de levende", vælger de at tage hjem. Vores mor i huset har i mellemtiden lukket døren ind til ekstraværelse, for at undgå at José straks vil ligge sig ind i sengen. Efter den begivenhedsrige eftermiddag vælger vi at give nattelivet i Trinidad et forsøg - og ét skal siges! De laver KUN drinks der er half ń half - ergo ikke vores skyld, hvis vi blev lettere besoffen!! Vi møder en masse herlige mennesker, som gerne vil lære os at danse salsa Det bliver til mere eller mindre fine forsøg på at blive indført i dansekunstens verden.
Torsdag har hårrødderne ondt i alle fires hoveder, der bliver derfor taget en fælles beslutning om at stranden er det eneste sted vi kan opholde os. Vi ser solnedgangen på Playa Ancon, og kommer hjem og får en lækker hummer til aftensmad
Fredag er det tid til at komme en tur ud og få luftet håret, vi tager derfor til Topes de Callantes. På vejen op holder vi stille ved et udsigtspunkt, hvor der på vejen op er en lokal der sidder med en tarantel!! Efter at have gået i en lille time - primært nedad?!? Når vi et vandfald og naturlig pool. Vi går tilbage for at nå taxaen, vi har så desværre misforstået hinanden - så der er ingen taxaDen kommer først kl 16:20 og ikke kl 15:00 som aftalt, men i mellemtiden sidder vi på en bænk og hører musik og lader de omkringboende høre vores smukke sangstemmer. Om aftenen spiser vi på en dyr restaurant, men den bedste vi endnu har spist på.
Lørdag går turen tilbage til Havana, vi har aftalt med Maria, at vi skulle komme direkte hjem til hende, så vil hun hjælpe os med at finde et sted. Maria finder et rigtig fint sted hvor vi kan bo de sidste dage. Om aftenen går vi tilbage til restauranten (den hvor de smed drinks i skødet på skov).
Søndag bliver de sidste souvenirs handlet og vi går rundt og nyder set sidste af byen. Christina og Kris gør klar til at rejse mens Julie og Skov slapper af og gør klar til nye eventyr på Jamaica. Christina og Kris kører mod lufthavnen og Julie og Skov står og kigger mærkeligt på hinanden - 4 blev til 2.
- comments
Sisse - alias Sigrid Hej Piger Skønt beretning :-)