Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen.
Det er efterhaanden noget tid siden vi har lavet et indlaeg, saa her kommer det foerste fra Australien. Foer vi begynder at fortaelle om Australien, maa vi hellere lige slutte af i Malaysia. De sidste dage i Kuala Lumpur tilbragte vi rundt omkring paa gaden i byen. Vi var blandt andet oppe i KL-tower, hvorfra der var en fremragende udsigt over hele byen og samtidig en beskrivelse af de forskellige bygninger man kunne se. Herudover var vi paa byvandring i China Town, hvor vi besoegte Petaling Street, som er en lang gade fyldt med boder, der saelger alt fra fake maerkevarer, til mad og forskellige tingel-tangel. Af andre sevaerdigheder kan naevnes Central Market, Butik Nanas Rainforest og Twin Towers, der 1998-2003 var verdens hoejeste bygninger. De tre foerste etager i det ene "tower" bestaar af et kaempe shoppingcenter med virkelig eksklusive maerker i den dyre ende! Men helt sikkert et besoeg vaerd, selvom vi ikke koebte noget.
Efter 2 skoenne uger i Kuala Lumpur, gik turen til Sydney i Australien. Vi ankom loerdag d. 12 kl 10 efter en lang flyvetur paa lidt over 8 timer. Fra lufthavnen i Sydney bookede vi et hotel 15 minutters gaa-afstand fra centrum, beliggende i omraadet Ultimo. Her boede vi 3 naetter, hvorefter vi med tog fortsatte vest paa til The Blue Mountains. Eftersom vi havde faaet et tip fra en australier fra Afrika-turen om gratis internet paa bibliotekerne i Australien, var noget af det foerste vi gjorde, selvfoelgelig at finde det naermeste bibliotek. Valget faldt paa New South Wales Library. Vi vadede selvfoelgelig bare direkte ind paa biblioteket med vores Haglofs-rygsaekke paa ryggen, idet vi kan se computerne laengere fremme (MAALET!!!). En security-mand stopper os dog midt i aktionen, og viser os skabene hvori rygsaekke skal opbevares. Vi smider begge tasker ind i et skab, hvorefter pernille - klog som hun er - smaekker laagen i. Hun havde saa ikke lige laest skiltet, hvor der, meget tydeligt beskrevet, staar at man foerste skal have en billet for at kunne aabne skabet igen. Saa der staar vi med taskerne laast inde, og uden billet. Saa hvad goer man saa? Der er ikke andet for, end at hente vores kaere ven, security-manden, der efter at have kigget undersoegende paa skabet, maa bringe os den nyhed, at han ikke har mulighed for at aabne skabet, og at vi derfor maa vente paa en laasesmed. En laasesmed viser sig endelig og maa afkode samtlige skabe, hvorefter han endelig faar aabnet vores skab. Han viser herefter Pernille hvordan systemet virker. Saa laerte hun ogsaa noget nyt idag ;)
Det viser sig at biblioteket har andet interessant at byde paa, udover computerne. paa oeverste etage finder vi en udstilling med Jeff Certers fantastiske sort-hvid fotografier, taget rundt omkring i verden, men primaert i Australien gennem 6 aartier. Helt igennem smukke og inspirerende fotografier!
Herefter gik vi op mod Operahuset og Harbour Bridge og gik langs den fine havnepromenade med adskillige cafeer og souvenir-butikker. Synet (gensynet for Julies vedkommende) af Operahuset var intet mindre end fantastisk! Julie kunne sagtens huske omraadet - og selvfoelgelig selve Operahuset, og isaer genkende et sted hun 9,5 aar siden havde siddet sammen med Henrik. Ret sjovt.
Bagefter begav vi os op mod omraadet "The Rocks", som er et rigtig fint og idyllisk kvarter med luksurioese butikker, gamle bygninger og tyroler-inspirerede cafeer.
Naeste dag begav vi os endnu engang paa opdagelse i Sydney. Vi startede med at gaa en tur op i en sko-butik, hvor Pernille havde faaet lagt et par lyseroede Lacoste-sko til side. Ja, selvfoelgelig faldt valget paa et par sneakers. Efter dette glimrende koeb, fortsatte vi over i The Galleries, som er et utrolig hyggeligt og smukt shoppingcenter. her blev Pernille klippet, hvilket hun fandt tiltraengt efter en haard og lang tur gennem Afrika :)
Herefter gik vi ned til Darling Harbour, hvor Pernille igen maatte have pungen frem. Hun havde sat sig for oeje at koebe verdens dyreste is til 42 kr for 2 kugler! Big spender!
Igaar pakkede vi vores grej sammen, vinkede farvel til Vulcan Hotel i Sydney og tog toget til Katoomba, som er den stoerste by i Blue Mountain-reegionen. Vejret har bestemt ikke vaeret med os indtil videre og det skal der aabenbart ikke laves om paa endnu. Vi ankom saaledes til en meget vaad (og kold!!) by. Her er kun omkring 16 grader. Vi bor paa et super hyggeligt engelsk-inspireret hotel 1880. Navnet paa hotellet er "The Carrington" og det ligger super centralt - midt paa hovedgaden, men samtidig ogsaa taet paa de smukke syn og sevaerdigheder, som Blue Mountain Nationalpark byder paa. Desuden er der adskillige Vouge-magasiner til fri afbenyttelse paa hotellet. Virkelig rart eftersom vi nu i halvanden maaned ikke har set skyggen af noget, der bare minder om mode.
Naa, tilbage til hverdagen :) I dag har vi vaeret paa vandring i Nationalparken og blandt andet gaaet rundt i regnskoven, hvor vi saa fantastiske klippeformationer samt vandfald. Dog er her meget taaget, hvilket har gjort at det ikke har vaeret muligt, at fornemme kloefternes dybde ordentligt. Desvaerre!
I eftermiddags spiste vi frokost paa cafeen "The Common Ground Cafe", som er ejet af "The Twelve Tribes", der er en form for sekt, der tror paa Gud, og at Gud er ensbetydende med kaerlighed. Alle de arbejdende i cafeen, er en del af sekten - mange bor i omegn, og nogle ovenpaa - og under cafeen. "The Twelve Tribes" opererer i hele verden, og har ligeledes restauranter i mange lande. Alle minder de om hinanden med deres varme og hyggelige stemning, og de byder en velkommen med aabne arme. Det er vigtigt for dem, at restauranten afspejler deres tro. Der er taenkt paa alt lige fra belysning til musik og kaelet for detaljen.
I morgen gaar turen til naerliggende (og mindre by) Leura, hvor der venter flere spaendende oplevelser - ogsaa her har vi udvalgt os en helt speciel restaurant, som vi skal besoege, saa den maa i glaede jer til at hoere om i naeste blogindlaeg ;)
- comments
Fine Hvor lyder det altså som en helt vildt dejlig oplevelse for jer! glæder mig til næste blog, møs
Karin (mor) Sidder her og små griner: Pernille - du har brugt penge og så er du også blevet klippet - glæder mig til at se dig på nye billeder. Bliver altså helt høj af at læse jeres indlæg - inspirende og spændende læsning og en følelse af, at I får noget ud af det sammen! Tirsdagsknus
CæcilieBelling Hej piger. Åh det lyder så godt. Det er jo nogenlunde den samme rute jeg fulgte fra Sidney og op efter. Jeg var også i Blue Mountains, er det ikke bare noget af det flotteste? Jeg vil gerne afsted igen. Vi misunder jer jo alle, men det er rart at høre om oplevelserne her på bloggen. Jeg håber I nyder det i fulde drag. Om det så er koldt eller vådt (eller dyrt, big spender) så er det en del af oplevelsen. Den bedste erfaring som rejsende, som jeg kan give videre, er at lige så snart man er hjemme så vil man blot afsted igen! Jeg savner dig mousse, og glæder mig til fortsat at følge med her.. (: Bye .