Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 18/3
Efter at have fundet ud af at vores færge fra Magnetic Island ikke gik som planlagt, blev vi nød til at forlade øen en dag tidligere end planlagt og tilbringe natten på en bænk på færgeterminalen. Efter en meget hård nat, tog vi bussen til Airlie Beach. Da vi ankom, fandt vi turistkontotet. Vi havde bestilt en bådtur, så vi rigtig kunne komme ud og opleve Whitsundays. Vi glædede os helt vildt til at komme ud og slappe af på havet nogle dage - bare snorkle, dase og hygge os i vores egen luksuskahyt. Men nej. Da vi kom frem, fik vi at vide, at båden var aflyst på grund af en cyklon der ville rase de næste par dage. Vi var så knuste :-(
Vi brugte hele vores dag på rejsekontoret og fik endelig fundet frem til nogle andre løsninger. Vi fik planlagt en omgang oceanrafting til om tirsdagen og en gang jetski om onsdagen. Lidt gladere tog vi op til vores hostel og tilbragte natten.
Tirsdag d. 19/3
I dag startede vi dagen forholdsvis tidligt (smurte madpakker, pakkede tasker og fedtede os ind i solcreme). VI SKULLE UD OG OCEANRAFTE! Vi gik ned til det busstop hvor vi skulle samles op, for her at få at vide, at det hele endnu en gang var aflyst på grund af cyklonen. Øv øv øv igen igen.. Vi havde lige pludselig hele dagen fri. Vejret var blæsende og regnede, så vi brugte dagen på at kigge i butikker og tulre lidt rundt. Vi handlede lidt ind til lækker frokost og om aftenen besluttede vi os for at benytte vores hostels vaskemaskine. Haha, så fik vi vasket for første gang i halvanden måned. Elsebeth og Helle, er I ikke bare stolte af jeres døtre, haha? ;)
Resten af aftenen brugte vi i nogle overdækkede hængekøjer med en masse sladderblade og småkager - det som piger nu gør bedst.
Da vi lavede aftensmad (wuhuuuu pasta igen igen igen), fik vi at vide at vores jetski dagen efter også var aflyst... Altså endnu en fridag.
Onsdag d. 20/3
I dag sov vi længe. Vejret var stadig rigtig dårligt, og så er der altså ikke meget at lave i en by der ligger ved stranden. Vores hostel hyggede om alle os backpackere, så vi brugte dagen på at se film og spise popcorn. Vi kom vidst til at vælge 4 ud af de 5 film vi så den dag.. Det resulterede vidst i en masse tøsefilm, men hva pokker ;) Da vi kom tilbage til vores værelse sent om aftenen, havde receptionisten lagt en lille seddel til os: "Julie and Mette, your jetski for tomorrow is definitetly ooon. See me at reception. - Peter"
Wuhuuuu!! Vi skulle på jetski dagen efter! Fed besked at gå i seng på!
Torsdag d. 21/3
Vi vågnede op til middelmådigt vejr, men vi glædede os! Endelig skulle vi ud på en vandscooter og se lidt af det smukke øhav. Vi blev hentet ude foran vores hostel kl 11.30 og blev herefter kørt ned til havnen. Efter at have fået lidt information, fik vi tøj på, og så var vi klar! Vi havde fået at vide, at det var virkelig hårdt ude på vandet. Det blæste så meget at man skulle ikke være bange af sig, man skulle være i god fysisk form osv. Nu var vi klar til at trodse cyklonen, de 25 k*** vindsskyrke og de over 1 meter høje bølger.
Vi fik at vide at turen ud til den ø, som vi skulle besøge, ville være den værste og hårdeste. Vi slog plat og krone om hvem der skulle starte med at styre, og Julie blev den heldige vinder. Turen derud var VIRKELIG sindsyg! Kæmpe bølger og vildt meget vind! Som de modige piger vi nu er, kom vi til at køre forrest, haha! Vi skulle holde farten for at beholde vores position forrest, så vi gjorde selvfølgelig vores bedste ;) Dette resulterede i en MEGET vild tur på vandscooter! Kan slet ikke beskrive hvor mange gange vi var ved at vælte af! Da vi ankom til Daydream Island spiste vi frokost (en mega lækker wrap) og bagefter gik vi op for at besøge øens akvarium. Her så vi en masse fisk. Vi fik lov til at fodre dem. Vi fik også lov til at holde en babyhaj og fodre kæmpe rokker. Selvfølgelig spjættede babyhajen lige da Mette skulle holde den. Haha, hun var lige ved at falde ned i akvariet til alle de andre fisk. Julie fik chok fordi Mette gjorde og var selvfølgelig klar på at hoppe med, haha!
Efter at have tilbragt nogle timer på øen, var det atter tid til at vende snuden hjem til Airlie Beach. Vi hoppede endnu engang op på vandscooteren - denne gang med Mette som styrmand. Der var heldigvis ikke så høj bølgegang på vej hjem, så denne gang kunne vi rigtig få fart på. Mette trykkede speederen i bund og Julie heppede trofast bagpå. Det gik SÅ stærkt og var SÅ fedt! Inden vi havde set os om, havde vi kørt 60 km på jetski og var atter tilbage ved havnen. 4 timers ren jetski i meget hårdt vejr giver meget ømme muskler!
Om aftenen tog vi en natbus til Kroombit Park. Det er en farm hvor vi rigtig skulle ud og opleve hvordan livet i outbacken er. Vi glædede os!
- comments