Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tilbragte to dejlige dage i Pushkar. Det er som tidligere nævnt en hellig by, så byen er spækket med flotte templer. Byen ligger rundt om en sø, som er rigtig smuk, men hvis man ikke passer på (hvilket vi gjorde, fordi vores chauffør havde advaret os) snyder folk en til at kaste blomster i søen hvorefter man bliver tvunget til at donere noget til alt muligt. Vi synes det er lidt flabet at de sådan udnytter deres "helligdom", men sådan er Indien. Vi nød også dagen i bazaren som ligger hele vejen rundt om søen. I de smalle gader gik der (igen igen igen) frie køer og aber! Aberne var vildt frække og når det ikke var nogle der så det løb de forbi frugtboderne og stjal frugt! Resten af dagen nød vi på hotellet. Vi spiste en lækker aftensmad på hotellets tagrestaurant. Udsigten var fantastisk og vi var omringet af smukke bjergrygge til alle sider. Den anden dag i Pushkar stod vi tidligt op så vi slap for alle menneskerne i byen. Vi tog et "smut" (det er lidt af en gåtur..) på markedet og fik købt lidt souvenirs :-)
Resten af dagen blev brugt på afslapning. Vi lå ude i haven og nød det gode vejr og sluttede dagen af med pandekager og øl - valentinsdag skulle jo fejres på en eller anden måde :-)
I dag er vi blevet kørt til en ny by, hvor vi har to overnatninger. I morgen venter tigersafari i junglen!
Det er helt mærkeligt at tænke på at vores ophold i Indien snart er slut. Vi mangler kun tigersafari og så slutter vi af med at besøge det fantastiske Taj Mahal i Agra! Vi har det fedt!
- comments
Åse Christensen Hej I 2 dejlige tøser... :) Skal da lige love for at I oplever noget, hvor er det dejligt at vi kan få lov til og ha' del i det. Hvor ville jeg gerne ha' været med ude og sove i ørkenen, man kan slet ikke forestille sig himlen hvordan den ser ud fyldt med stjerner og ikke en eneste sky.Ja og aberne/ køerne er jo hellige dernede så man må vel knap nok røre ved dem...??? Nu håber jeg I får nogle gode slut dage i Indien, ser mange tiger og tag nogle gode billeder af dem og Taj Mahal... :) Kæmpe knus til jer begge 2