Profile
Blog
Photos
Videos
MoBay, Jamaica d.16/3 - d.24/3
D.16/3: Tidligt om morgenen!
Vi stod op kl. 03.30 for at naa vores taxa som ville hente os kl. 05.00. Saa vi stod ude i moerket og ventede en halv time paa vores taxa imens vi hoerte paa koret af haner som galede overalt omkring os. Vi maatte vaekke George som altid var rigtig soed til hjaelpe - han ringede til taxachauffoeren for os og soergede for at vi endelig blev hentet og koert til lufthavnen. Her lettede vores fly mod Jamaica kl. 07.00.
Det var helt specielt at staa i den lille lufthavn og se solen staa op i horisonten. Den 1 time lange flyvetur blev brugt paaat udfylde indrejsepapirer samt spise riesenkarameller. Vi var spaendte paa at ankomme til Kingston, da vi havde hoert saa mange grumme historier om Jamaica. Men vi blev positivt overraskede da vores chambermaid Thelmas ven Eddie stod i lufthavnen med et skilt hvorpaa vores navne stod. han var meget smilende og soed, han fortalte os om de forskellige ting vi saa paa vores koeretur fra Kingston lufthavn til en busterminal (Knutsford Express). Herfra fortsatte vores tur mod MoBay.
Paa den lange bustur igennem jamaicas smukke natur noed vi igen riesenkarameller, platanos (bananchips), guleroedsmacks og gratis vand som gjorde det ud for morgenmad og frokost denne dag. Vi saa musikvideoer (lige fra Celine Dion til Kanye West) og noed udsigten som boed paa farverige landsbyer, lokale som solgte alt fra frugt til Bob Marley tingenoter, frodige junglelandskaber, bjerge, vandfald og vanvittig trafik. Men vi naaede til MoBay og en taxa koerte os til vores guesthouse "Bethel Court". Vi blev moedt af en lidt for smilende mand i hawaiiskjorte, Steve, som bestyrede stedet. Han viste os op paa en balkon, hvor tre andre unge sad.
Den ene var en moerk pige - umiddelbart lignede hun en typisk jamaicansk pige, men vi blev overraskede da hun begyndte at snakke svensk til. Hun hed Mimi og havde sidste dag i Jamaica. Den jaevnaldrende fyr som sad overfor hed Luca, han var ansat af Steve til at vise de nye gaester rundt i byen og hjalp med at faa vekslet til jamaicanske dollars (1 kr = 16, 76 JA$). Den sidste fyr var en engelsk wannabe - rasta som stenede i hjoernet.
Vi moedtes med Luca kl. 16 som skulle vise os byen. Vi klemte os alle tre ind paa bagsaedet i en slidt, hvid taxa. Af ren vane rakte vi ud efter en sikkerhedssele men saadan fandtes der selvfoelgelig ikke... I Jamaica er det kun passagerne paa forsaedet som skal vaere fastspaendt.
Vi blev sat af i midtbyen. Derfra gik vi rundt imens Luca viste os taxaparken, hovedgaden hvor der blev solgt farverigt toej, Pork Pit hvor vi kunne koebe jerk chicken. Vi fik haevet lidt JA$, saa vi kunne klare os. Herefter gik vi ned paa stranden. Luca stoedte paa en af hans gode venner (en rigtig smart fyr med solbriller og bling bling) som koerte os til lokale strand "Dead End" - vejen ender her pga. lufthavnen, deraf navnet.
Her sad vi alle fire og noed eftermiddagssolen med foedderne i det hvide sand imens vi drak Jamaicas nationale oel "Red Stripe" - dejlig kold og soed.pludselig begyndte en anden fyr at snakke til os og vi svarede paa spoergsmaal som vi efterhaanden har svaret paa en million gange: "Hvor er I fra?", "Er I soeskende?", "Hvad hedder I?", "Ira?, Igor?,Eda?,Ida?" og sidst men ikke mindst "Har I en kaereste? - Vil I have en ny?" Men vi havde en hyggelig snak med gutten og saa billeder af hans boern lige indtil Julie gik over for at se flyene land sammen med ham - her begyndte han at snakke om at faa vores nummer, besoege os paa hotellet og lave mad til os - saa vi flygtede ind i bilen med Luca. Herefter blev vi koert til Mega Mart - supermarkedet som har alt! Efter Cubas mangel paa noget som overhovedet ligner mad, er vi kommet til at saette pris paa mueslibarer, godt broed, juice, cornflakes, guleroedder osv! Vi fik endda en ny ven i supermarkedet som koerte efter os i sin truck og hjalp os helt ud til bilen med indkoebsposerne. Vi blev koert tilbage til hotellet til lyden af hoeje reggaerytmer og hjulspin.
Luca ville foelge os helt ind paa vaerelset for at snakke lidt, men her maatte vi takke nej - vi havde behov for at vaere os selv ovenpaa vores foerste dag i Jamaica. Om aftenen spiste vi madder med denleende ko ost og tomat imens vi sad paa terassen og noed de 25 grader. En fyr kom forbi som snakkede lidt med Julie imens Ida var vaek, det var hyggeligt nok.
Det var svaert at sove pga. varmen og stoejen fra bilerne som susede hurtigt forbi vores vindue imens der var skruet godt op for bassen.
D.17/3:
Vi besluttede at vi idag gerne ville paa stranden, saa vi aftalte med Steve at en taxa skulle hente os kl. 14.00. Indtil da proevede vi bare at slappe lidt af og goere os det behageligt med hindbaer youghurt og cornflakes. Vi havde begge en uro i kroppen - det hele virkede saa kaotisk med trafikken, hoej musik og maend med lange dreadlocks.
Vores taxamand Maurice samlede os op, dog lidt for sent... Maurice var meget snaksagelig og spurgte om tusind ting. Han satte os af ved "Doctors Cave" - en lukket strand, hvor man skulle betale 450 JA$ ved indgangen, til gengaeld fik man ikke sine tasker stjaalet. Denne strand var fuldt med krebsefarvede turister og smarte rastaer, men det var en laekker strand med svalende vand.
Da klokken blev 18.00 skulle vi hentes af Maurice igen - klokken blev 10 minutter over, 20 over, 30 over... Da det var ved at blive moerkt maatte vi derfor tage en anden taxa og betale 2000 JA$ (5 gange saa meget som en lokal taxa!). Men vi kom dog tilbage i et helt stykke.
Om aftenen "lavede" vi delicious frysepizza og saa "Jeg, mig og Irene" da vi pludselig hoerte en moerk stemme raabe Julies navn udenfor! Vi blev bomstille (fjernsynet larmede dog en del - lidt afsloerende) og Ida sneg sig ind paa sovevaerelset for at gemme sig og Julie fulgte lige efter. Da der endelig blev stille igen listede vi tilbage til fjernsynet, men da vi for anden gang hoerte en raabe vores navne styrtede vi ind og gemte os i klaedeskabet! Her stod vi indtil vi var sikre paa at der var fri bane og vi hyggede os derefter med snak, sudoko og chokolade. Godnat!
D. 18/3:
Vi var klar til stranden denne morgen og ventede nu i solen paa vores nye taxidriver Peter. Imens vi ventede fik vi selskab af Julies "ven" fra aftenen foer (!) og hans 2 aar gamle faetter "Papi". Her sad vi lidt og snakkede med Papi (selvom vi ikke forstod et hak af hans baby/patwa sprog). Han aede vores haar og kiggede paa Julies tatovering. Pludselig koerte en bil med hoej musik ind paa parkeringspladsen. Det forreste vindue blev rullet ned og vi spurgte "are you Peter?" - saa blev det andet vindue rullet ned og en fyr stak hovedet ud "no I am Peter!". Saa det endte med at vi sad i en stor gangsterbil med vores taxachauffoer paa bagsaedet og hans ven paa foerersaedet. Men hyggeligt var det. Peter gav os en telefon vi kunne laane af ham saa vi kunne ringe naar vi ville hjem fra stranden.
Paa stranden var det som altid dejligt - vi snakkede med en fyr som arbejdede paa det internationale universitet. Han reddede os fra en anden fyr vi havde moedt dagen foer som paastod at han var fra London, men der var intet engelsk over ham og han var naesten ikke til at slippe af med igen...
"Universitetsfyren" fulgte os til "The Pork Pit" hvor vi ville smage deres jerk chicken til aftensmad. Det var laekkert og krydret med jerk chicken, chickenwings, festivals (cornbread) og ris. Herefter ringede vi til Peter som svarede telefonen med et "Hey Baby!" - han hentede os i sin gangsterbil og koerte os til supermarkedet hvor vi skulle koebe M&Ms til ham! Ja ja men vi noed resten af aftenen i selskab med vores nye roomies fra Australien.
Saadan gik vores foerste dage paa Jamaica, hvor vi lige skulle vaenne os til det hele. Resten af dagene gik med at NYDE Jamaica, koere crazy taxakoersel, flygte fra skoere jamaicanere, bade/solbade, snakke med Steve og vores nye venner paa hotellet, svare paa de samme spoergsmaal igen og igen, nyde den fantastiske natur med bjerge, hvor regnen samles som roede skyer omkring tinderne, den frodige jungle og de hvide strande og det turkisblaa hav. MoBay ligger op ad bjergene saa vores taxachauffoer Patrick (den bedste og soedste af alle taxachauffoerer) koerte os op ad bakken saa vi kunne kigge ud over byens lys og hustage - smukt!
Patrick var ogsaa den chauffoer som tog os med paa to dagsture (de bedste dage paa Jamaica!): The Black River og Ocho Rios...
- comments