Det er jo efterhånden skik (se Henriks blog fra Cuba) at komme med bekendelser på en rejseblog.

Min første bekendelse er, at jeg nu har nået en alder, hvor jeg skal op et par gange hver nat for at tømme blæren.

Dette er lidt af en udfordring i outbacken. Vi har lært, at vi skal larme lidt, når vi går i terrænet, så slanger og dyr sniger sig væk. Det er imidlertid ikke velset at larme, når man står op midt om natten i en teltlejr, her lister man. Derfor er det overordentligt spændende, hvad man møder af kryb, når man forretter sin nødtørft. Her er bla.a frøer så store som fodbolde, der ikke kvækker, men nærmest lyder som et trykluftbor. Det kan være svært at få håret ned på plads efter sådan en natlig gåtur.

Den anden bekendelse er, at jeg har lagt flest fotos ud af mig selv fremfor Tove. Dette grunder ikke i, at jeg nyder at eksponere mig selv, men i det faktum, at det oftest er Tove, som fotograferer "stills", mens det er mig, der videofilmer. Så bær over med mig.