Saa er der forbindelse igen. Dejligt.

I dag er jeg i Koforidua - den stoerste by i naerheden. Her er ligefrem lyskryds, vilket er lidt vildt, og en rimelig internetforbindelse. De sidste to dage har jeg vaeret paa out-reach sammen med andre voluntoerer. Det har vearet spaendende. I gar, onsdag, var vi ude i to forskellige landsbyer for at veje smaa boern. Og med landsbyer mener jeg virkelig in the middle of nowhere! Vi koerte paa mudder/lerveje i evigheder for at komme frem. Og naaede ligefrem at sidde fast i et vandhul. Og man kunne mange gange maerke bilens bund skrabe mod jorden fordi vejen var saa uhjaevn. Men frem gennem graes og palmetraer kom vi da. Det foeste sted holdte kvinderne en begravelse der bestod af sang og dans. Det lignede mere en fest end noget andet. Men ja, folk hernede dyrker generelt meget sang og dans. I dag tog vi ud paa en skole for at lave eye-screening. Altsaa lavede vi synstest paa nogle af boernene. Det var overraskende at mange af dem ikke kunne genkende bestemte bogstaver. Og en enkelt var ekstrem ordblind, og kunne ikke kende et eneste bogstav. Desvaerre faar de ikke ekstra hjaelp til disse problemer - der er ikke raad. Men det ville maaske heller ikke goere den store forskel. Der er ikke meget arbejde at faa naar de er faerdige med skolen.

Nu glaeder jeg mig til weekenden. Og vil skrive igen snart.