¡Hola hola!

For en uges tid siden fik vi skrevet et meget langt indlaeg, men computeren valgte at gaa ned, da vi lige havde faet sat det sidste punktum. Der gik to meget arrige piger fra internet caféen den dag. Men nu er der nye updates!

Sidste weekend tog vi til Semuc Champey med en anden dansk pige, som rejser med samme selskab som os. Det tog os 12 timer i bus at komme til hostlet, og da vi ankom var vi fuldstaendig bombede, men blev med det samme smidt ud i en flod i en badering hver og floed lidt rundt og noed naturen. Desvaerre var vejret ikke helt med os, og den anden pige, Pia, blev syg. Og vi fik virkelig proevet nogle kraefter af! Vi hikede op til en udkigspost (i vores smarte, smarte trekkingsko) med en gruppe blandede turister, naturen er fantastisk, men sol ville have gjort det endnu smukkere. Efter at have beundret udsigten, trekkede vi ned til de naturlige pools, badede og rutschede ned af naturens "vandrutschebaner".
Om eftermiddagen besoegte vi en grotte, kun med et sterinlys begav vi os ind i moerket, det var lidt gyserfilms agtigt! Vi skulle blandt andet klatre op ad et vandfald i et reb, 3 meter lodret op. (og ned igen senere), klatre op ad stiger som var klynget fast til klipperne og igennem et "hul" i klipperne, hvor man ikke kunne se, hvor man faldt ned. Og ellers moevede vi os igennem grotterne og svoemmende med vores dysebare sterinlys i haanden. Vi fik virkelig gjort ting, som vi aldrig troede, vi ville vaere i stand til! Efter 10 timers bustur kom vi endelig "hjem" til Xela, meget meget traette. Det bliver maerkeligt at forlade byen, det foeles som et rigtigt hjem nu. I gaar sagde vi farvel til alle, det var meget surrealistisk. Sandsynligvis kommer vi aldrig til at se de mennesker, som nu er blevet vores venner igen. En meget trist tanke. Vi havde vores graduation i gaar, alle eleverne der afsluttede holdt en lille tale og deres laerer sagde ogsaa et par ord, og vi fik et diplom. Desvaerre var der ikke nogen graduationsfest, fordi weekendens aktivitet er en strandtur, de tog afsted i gaar eftermiddags, men os der forlader Xela og dem der ikke tog med paa strandturen moedtes i gaar for at feste for sidste gang.

Med faa timer til afgang til Guatemala City sidder vi og taenker tilbage paa 4 helt ubeskrivelige uger. Der er sket saa meget, og samtidig saa floej tiden bare afsted. Det er dejligt at vaere to sammen, saa man kan minde hinanden om alle oplevelserne og har en, som forstaar, hvad man mener, naar man siger, at det har vaeret en fantastisk tid, uden sammenligning.
Vi forlader ikke bare en by, men et liv her. Og vi kommer til at savne det, alle menneskerne, hele essensen af Xela, at gaa ud hver onsdag og fredag, laere spansk ved at laere mennesker at kende og hygge os med boernene i shelteren. Der er meget, der venter paa os i Mexico, meget som vi glaeder os til, men vi forlader ogsaa noget, som har faaet stor betydning.
Vi glaeder os til at komme videre til sol, strand og afslapning, og i Cancun skal vi ogsaa moedes med vores gymnasieveninde, som er i Mexico nu og bor hos hendes familie, det ser vi frem til efter ikke at have set hende i 3 maaneder.

Saa er der 3 timer igen til afgang, vi skal have naaet de sidste indkoeb og pakket, saa vi har en smule travlt.
Billeder er stadig et problem at faa overfoert, men forhaabentlig er der bedre muligheder i Cancun.

Updates om luksuslivet i Cancun foelger!